Hvad mener du helt præcist?
At man er en fanbase, hvor loyalitet og respekt for holdet anses som de vigtigste attributter en spiller kan have.
At lige meget hvor elendigt vi er som fodbolhold, og lige meget hvor rekordfart-hurtig vores deroute fra Europæisk topfodbold har været, er vi, trods Julio Cesar-blamagen, én, stor familie, hvor holdets farver er vigtigere end alt andet. På godt og ondt.
At man er en af de sidste bastioner i en fodboldverden, hvor Maldini giver fingeren til sine egne fans, Del Piero bliver sendt halvejs rundt om Jorden og Totti sætter sig selv over fællesskabet: i en tid hvor troskab er et fy-ord og spillerne flytter efter hvor meget de skiftende vindene lugter af penge.
Og det er jeg sgu´ stolt af.
Derfor var de to bannere, den ene henvendt til Jose, den anden mod Ronaldo, sigende for alt det, som jeg ser som det, vi må og skal skal stræbe os efter. Store minder og triumfer i form af Tripletta´er, men også tårer og knofedt, ikke retræte til det grønnere græs på den anden side, igennem skader og hårde tider.
Inter er for mig Facchetti, Zanetti, Moratti.
Ikke Ronaldo, Ibrahimovic, Serena.