Jeg har altid været meget optimistisk i forhold til vores chancer i Champions League. Også når vi som i de seneste to år har mødt de frygtede engelske hold, har jeg haft en enorm tiltro til at holdet kunne tage sig sammen og vise styrke på den internationale scene.
Jeg har aldrig haft nogen tro (eller noget håb for den sags skyld) om, at vi skulle spille hurtigt og kreativt, men derimod at vi kunne matche de engelske hold på vores fysik og teknik. Det lykkedes til en vis grad, selvom det mentale haltede og marginalerne bestemt ikke var med os.
Chelsea er dog - i mine øjne - et ganske andet hold end deres to engelske konkurrenter. Hjulpet på vej af en imponerende samling af forskellige spillertyper, formår de nemlig både at spille hurtigt og kreativt på et højt teknisk niveau samtidig med at de kan knuse de fleste hold på deres fysik.
Ingen tvivl om at Chelsea var mareridt-holdet i bowlen af ellers andre stærke hold vi kunne have trukket. Mit eneste håb for videre avancement hviler på, at Mourinho kan finde magien frem og udnytte sit indgående kendskab til modstanderen. Selvom manden har set ualmindeligt umotiveret ud på det seneste, tror jeg han er nøglen til vores eventuelle CL-succes.
Udover at det selvfølgelig er en bidende nødvendighed at Maicon, Sneijder og Eto´o rammer deres topniveau, er det Mous opgave at få holdet sat op til de her kampe, som holdet aldrig nogensinde har været før!