@ Michael
Jeg kan ikke bruge gisninger til noget.
@ Bisp
Så er jeg tilpas rask igen.
Det er selvfølgelig træneren der definere det, i henhold til den opstilling han vælger i de "store" "vigtige" kampe.
Netop. Og Allegri har åbenbart syntes, at mange af de spillere, som spillede i onsdags, har skullet spille kampe i Serie A sæsonen - igen, årsagen er jeg ligeglad med. Man stiller holdet ud fra omstændighederne, lige så vel som man gør det ud fra det modstand, man møder. Hvis for eksempel Handanovic får en skade her i løbet af sæsonen (7-9-13) og er ude indtil sommer, så er Carrizo selvsagt ikke længere reserve.
Hvis det derimod handler om, at reserverne er alle dem, der ikke spiller stort set alle kampe, så kan jeg da godt forstå, Gusten påstår, der kun var to ikke-reserver på banen i onsdags - dem har Juventus så kun fire af: det er kun Buffon, Bonucci, Pogba og Dybala der har spillet et antal kampe, der gør, de ikke bør betegnes som reserver.
Problemet er jo, at Gusten har en favoritopstilling, som nok ikke rammer meget ved siden af Juventus stærkeste, og som han ser som start-elleveren, mens alle dem der er på bænken så er reserver. Så kan det da godt være, at nogle af dem i start-elleveren måske ikke får helt så meget spilletid, som han ellers ønskede, men det er han så ligeglad med - de er stadigvæk del af idealopstillingen. Sådan fungerer det bare ikke i den virkelige verden. Der har spillere som Cuadrado, Morata og Alex Sandro fået rigeligt med spilletid, hvorfor de heller ikke bare sort og hvidt kan smækkes ind i reserve kassen.
Måske ligger problematikken i ordet ´reserve´, som jeg forstår som værende én der kun spiller, når førstevalget er ukampdygtig - det kender vi vel egentlig kun i fodbold hos målmænd. Hos de andre spillere kan der spille så meget ind, at de færreste i en trup ikke får mindst 1.000 minutter per sæson. Så kan det godt være, træneren og fansene har en foretrukket startformation, men der kan spille så meget ind og skifte så meget, at ordet ´reserve´ mister sin værdi.