Snak

I stedet betyder rigere ejere, bare at vi kommer til at betale mere for kortsigtede løsninger som Toure (bwadr) og Biglia.

... og Candreva

Ja, og Candreva for den sags skyld.

Meget af det falder dog tilbage på Mancinis hovedløse og virkelighedsfjerne ageren.

Stadion er slet ikke en nem nød at knække, bureaukratiet er et helvede at komme igennem og trækker gerne ud i årevis, Roma og co. er et glimrende bevis på dette. Desuden var ham der sidst stod for at skulle give tilladelser (til dels) i Milano på daværende tidspunkt ifølge medierne dedikeret AC Milan fan og havde ifølge visse medier et Milan halstørklæde på under mødet da vi havde planer om og søgte om en byggetilladelse og udtalte angiveligt at han vil give Milan førsteretten kom de på banen.


Hvorvidt der er kommet en anden til og hvorvidt historien er troværdig, kan man jo så gisne om, men historien siger lidt om hvor mærkværdig Italien er på visse punkter.

Jeg er dog enig med dig i at penge i sig selv ikke altid er en god ting, det kommer an på hvorledes de bruges og om de overhovedet kommer i spil.

Endvidere er bedre sponsoraftaler og teknisk sponsoraftaler langt vigtigere end et stadion. Det vi får i øjeblikket er simpelthen bare ikke godt nok. Oveni skal vi blive langt bedre til at få solgt vores brand og merchandise for det er vi mildest talt elendige til, vores nye ejer kan forhåbentligt forbedre dette. Igen er der langt mere at hente her end ved et stadion.

Thohir plan har formentligt fra starten af været i ren og skær investeringsmæssig øjemed, han fik en mulighed for at købe en stor klub for et stk. slik hvilket han greb. Thohir lagde en plan for at forbedre økonomien en smule og dermed håbe på at dette vil gøre klubben mere attraktiv for andre rigmænd og dermed lave en fortjeneste på det. Thohir har nu solgt os videre med en pæn fortjeneste GS kun næsten ikke have gjort det bedre selv.

Hans arbejde for at få noget ud af os skal vi dog på det økonomiske plan være fin tilfreds med, eftersom det har forbedret klubbens situation på den økonomiske og dermed også sportslige bane.

Det er altså spændende tider, vi går ind i nu. Jeg håber inderligt, der bliver gjort noget ved diverse stadionplaner. Det kan ikke passe, vi har Italiens bedste hjemmebanegennemsnit, og ikke får en skid ud af det. Endvidere er jeg også enig med Z4E i, at vores klubprofil fortjener nogle bedre sponsorater, end tilfældet er.

Jeg må indrømme jeg har det ambivalent med de her skiftende ejere/investorer...

Det er som om, at man i dag er tvunget til at sælge ud, for overhovedet at kunne være med i toppen.
I moderne fodbold er der ikke længere plads til gammeldags fodboldromantik - det er henlagt som støvet nostalgi.

Det føles bare som om det hele var sjovere dengang det var det sportslige der drev fodbold-økonomierne, og ikke omvendt.
Er jeg virkelig blevet så gammel?

Man må naturligvis følge med tiden og omfavne de muligheder man får, og i vores tilfælde stole på der er en logisk forening mellem overskud til investorer og sportslig succes - og at dette vil drive vores nye ejere til at skabe de sportslige resultater.

Jeg sidder alligevel tilbage med en lidt underlig fornemmelse, at være en gammel fodbold-romantisk dinosaur fanget i denne moderne fodboldverden.

Topklubberne i dag drives i mine øjne oftest af utålmodige sugardaddies, iskolde pengemænd og spekulannt-konsortier for hvem holdene er alt fra legetøj, tal i et excel-ark eller blot spændende nye videresalgs-objekter.

På trods af denne klagesang hilser jeg velkommen til Suning. og ja, det bliver spændende.

Jeg er langt hen ad vejen enig, Mumleren - især med hensyn til det fodboldromantiske. Men Interfanen i mig vil også gerne se klubben være en faktor i national og international fodbold igen.

If you can´t beat them, join them.

@ Mumleren

Du er ikke den eneste fodboldromantiker, vi er mange :-)

F.eks. ser jeg med gru på, hvad der er sket i England gennem tiden, hvor den udenlandske kapital har gjort sit indtog og indført horrible tilstande. I dag har mange lokale fodboldfans slet ikke råd til at gå til fodbold, og der er derfor en spirende vækst af nye klubber, der er medlemsejet; FC United of Manchester er nok det mest kendte eksempel.

Jeg kan undre mig over, hvorfor klubberne ikke kigger mere mod Tyskland, hvor de fleste klubber er (delvist) medlemsejet, hvilket bl.a. betyder, at den jævne fan stadig har mulighed for at gå til fodbold. Og økonomien i de tyske klubber er vel at bemærke gennemgående god.

For os udenlandske fans af de store klubber har det måske ikke den helt store betydning, at en klub får udenlandske ejere, som ikke har samme klubfølelse som fansene. Men jeg skulle hilse at sige, at det har en meget stor betydning for de lokale fans, der mærker de ikke altid positive forandringer på egen krop.

Fodbold i England har altid været dyrt, især kontra Italien, hvor det vist nok er billigst af de store ligaer. Jeg bekymrer mig ikke synderligt om, at der går ´Premier League´ i den i Italien.

Jeg er dog absolut ikke fan af de groteske mængder penge der er i omløb i sporten.

Stod det til mig, bestod mit hold stadig af Guly, ´Speedy´ Gonzalez og Luigi Di Biagio - men virkeligheden er nu i og for sig en anden. Måske er det her nostalgien og barndommen spiller ind, men der var alligevel noget andet, noget specielt, ved fodbolden dengang.

Jeg har altid været erklæret modstander af ´moderne fodbold´, hult som det end lyder. Nu må vi jo se, hvordan tingene kommer til at forløbe, men hvis vi bliver en PSG eller en City som på rekordtid kommer på toppen af europæisk fodbold, ved udelukkende at købe de dyreste spillere, tror jeg efterhånden jeg giver op.

Måske lyder det en anelse forsimplet og naivt, men vi har altid været, i hvert fald i den tid jeg har fulgt med, en speciel klub - en ´familie´. Hvor der har været plads til Recoba og hans løn på trods af hans utallige skader. Hvor vi troede på Adriano og gav ham chancen, til han selv gav op. Hvor Capitano, Cuchu, Wally, Cafe Colombia osv. dannede grundstenene i en sammentømret, elskværdig forsamling af mennesker - ikke bare en tilfældig-samlet gruppe af fodboldspillere, som det lidt virker som om i dag.

Det er sikkert latterligt, men man kunne godt frygte, at vi under Suning bliver et legetøj - det frygtede jeg aldrig under Thohir, som trods alt synes at ville klubben det bedste, på trods af, at han bestemt ikke var nogen Moratti når det kommer til kærlighed til klubben.

Fodbold i England har altid været dyrt, især kontra Italien, hvor det vist nok er billigst af de store ligaer.

Ja, men nu er det blevet ekstremt dyrt, modsat f.eks. Tyskland, hvor der (næsten) altid er udsolgte huse og en pokkers god stemning. Stemningen i England tangerer til tider et Åbent Hus-arrangement.

Jeg bekymrer mig ikke synderligt om, at der går ´Premier League´ i den i Italien.

Så du er ligeglad med, om nye kinesiske ejere vil omdøbe Inter til Tigers?Eller at trøjen bliver rød, fordi det betyder lykke i Asien? :-)

Jeg er dog absolut ikke fan af de groteske mængder penge der er i omløb i sporten.

Helt enig, hvilket også var min egentlige pointe, dog blot illustreret ved f.eks. fraværet af ægte lokale fodboldfans.