Igen glemmer du at tage højde for at vi ofte havde 5-7 nye spillere på banen, det er uhørt sjældent at man med så mange nye spillere præstere i et så højt leje især når der ikke er tale om verdensklasse spillere.
Det ændrer ikke på at Thohir meldte ud at Champions League deltagelse var forventningen og at man derfor havde handlet ind til dette. Derfor er det naturligt at man må justere sin økonomi efterfølgende når den ellers figureret indtægt skal fjernes.
Mancini var forklaringen på den gode efterårs sæson, ...
Han var også forklaringen til at det gik så galt som det gjorde i foråret.
Roma har et bedre hold og det har de haft i en del år efterhånden, så det er ikke spor mærkeligt at de kan lave comeback ligesom det heller ikke i bagklogskabens klare lys var mærkeligt at Juve kunne.
Nu var det ikke fordi at vi blev rundbareret af Roma og Juventus. Vi snakker om nederlag til Lazio (hjemme), Sassoulo (hjemme), Milan (3-0), Torino (hjemme), Genoa (ude), Lazio (ude) og Sassoulo (ude). Samt uafgjort mod Verona, Atalanta, Carpi, Palermo og Sampdoria.
Selvfølgelig blev Rom ikke bygget på en enkelt dag, men selvom vi snakker om en klub med en gruppe af yngre fodboldspillere som først lige er blevet hentet til, så vil jeg til hver en tid forvente at man hentede flere point hjem.
Det skal dog siges at et hold ikke er meget bedre end sin træner, hvilket det i den grad falder tilbage på. Et hold bestående af Perisic, Jovetic, Ljajic, Icardi, Eder, Biabiany og Palacio skal for fanden da kunne præstere bedre offensivt end at score 50 mål i 38 kampe. Vi skal tilbage til 00/01 sæsonen for at finde en sæson hvor man scorede færre mål. Vel og mærke en sæson hvor man spillede 4 kampe færre.
Bredde viste sig også at blive et problem, ...
Problemet er snare den tåbelige rotationsprincip som der blev ført, som jeg skrev tidligere. Velfungerende spillere som Telles og Ljajic oplevede pludseligt at blive frosset ude i et par uger. Santon røg ind den ene måned for så at ryge ud i den næste.
Midtbanen manglede kreativitet, dette i høj grad præget af at ens mest kreative midtbane spiller var en Brozovic. ... Jovetic, Ljajic var en gambling for man viste ikke om de kunne og ville præstere, begge bære også ansvar overfor deres egen skæbne, deres mentalitet har ganske enkelt bragt dem i problemer og har ikke just hjulpet på det. Begge er heller ikke at finde når sæsoner starter og forståeligt
Ærlig talt forstår jeg godt deres frustration som de viste under den ene kamp (har glemt modstanderen), da de igen var blevet bænket efter at have vist en fin indsats kampen før. Det er tæt på umuligt at bevare sin gode form hvis man kun spiller hver anden uge. Ljajic var glimrende og yderst kreative i store del af starten af sæsonen, men faldt da helt naturligt af pinden når pinden hver anden gang blev revet under ham. Jovetic var ikke imponerende, men han havde for pokker da hellere ikke de letteste arbejdsbetingelser, når man flere valgte at spille med Melo og Medel bag ham, som begge ikke har det helt store at hjælpe ham med offensivt.
Oveni havde vi ingen ordentlig erstatning for Icardi, ...
Problemet var nærmere hvor stillestående spillet var omkring ham og hvor få chancer han derfor fik til at score. Mancini forestillede sig at man ved at hente Eder pludseligt havde en brasiliansk Messi til at skabe det hele oppe foran. Derimod er han gået hen og minder mere om en brasiliansk Podolski.
Den eneste træner jeg kan se levere med et materiale blotter for store offensive stjerner Simeone
Kig på Napoli, Lazio, Fiorentina, Milan, Sassuolo og til dels Roma og fortæl mig om de har markant bedre offensive spillere på papiret. Jeg synes det på papiret ser ganske fint ud med offensive navne. Det at det ikke har fungeret er langt hen af vejen trænerens skyld. Selvfølgelig vil Simeone gøre et bedre stykke arbejde, da han taktisk er milevidt foran Mancini samt han formår at skyde optimisme ind i spillerne. Spørg bare Kovacic, Osvaldo og Ljajic hvad de synes om deres samarbejde med Mancini. Har Simeone overhovedet oplevet at have tilsvarende konflikter med sine spillere? Nej, ikke umiddelbart, for han formår at motivere og arbejde optimalt med det materiale som han har at gøre godt med.
Hvad jeg oprigtigt er bange for er, at Mancini igen får serveret en halvfed pengepung foran sig som han igen kan bruge løs af uden at det ændrer situationen nævneværdigt. Det får vi dog at de kommende uger.
Lad os blive enige om at være uenige, da jeg er træt af at gentage mig selv og da jeg kan læse at du i den grad er pro-Mancini. Hvad jeg kan glæde mig over er dog at der findes den passion herinde for klubben som der gør. Det er fedt.