Nu er faktum det, at flere af de store tyske spillere aldrig har optrådt for deres repræsentative klubbers andethold, men har fået direkte debut på førsteholdet efter deres tid på ungdomsholdene. Kutymen er dog korrekt at de fleste af spillerne får en sæson eller to på andetholdet før at de er klar til førsteholdet. Derfor snakker vi som regel om spillere på 19-20 år som får chancen for deres førstehold i den bedste række i Tyskland og ikke 21-22-23 år som det ofte er i Italien.
Et andet vigtigt faktum er det, at man fra den tyske fodboldunions side har postet en del penge i fælles ungdomsfaciliteter og at man i den grad prøver at få klubberne til at tage ansvar. I Tyskland er det ikke kun de tre-fire største klubber som malker talenter ud. Der er det i Italien langt hen af vejen, hvor det er som om at de største talenter skal befinde sig i en af de større klubber selvom, at det netop langt hen af vejen er disse klubber som ikke vil give dem chancen. I stedet for udlåner man dem til Bologna, Empoli og lignende, hvor disse klubber ikke har et økonomisk incitament til at bruge penge og fokus på at udvikle dem.
Spørgsmålet er om et andethold vil kunne hjælpe dette. Lidt flabet kan man spørge sig selv om det vil hjælpe at have et andethold, hvis man i førsteholdsregi stadig ikke gider at bruge krudt på at tage sine egne spillere op. Et eventuelt andethold i bunden af Serie B vil netop ud fra gammelmandstænkning stadig ikke gøre de unge spillere rutinemæssigt klart. Det er derfor ikke kun tale om en tilføjelse af andethold som skal til, men ligeså meget en fuldkommen ændring i tanken og mentaliteten hos de italienske klubejere. De fleste af de tyske andethold er netop placeret lavere end 2. Bundesliga, hvorfor at der stadig er et stort spring fra 3. divisionsfodbold og til den bedste liga. Her er det i den grad den fodboldlære som de mentalt får ind imellem ørene i klubberne som er vigtig.
Det bringer mig tilbage til en udsendelse i programmet Fodbold FM på Radio 24syv, hvor en FCN ungdomstræner nævner at de var rystet da de spillede en ungdomsturnering med et af de bedste ungdomshold i Milan. For hele deres tilgang til kost og det mentale var langt væk fra det profesionelle setup man har i FCN. Hvis selv et dansk superliga hold har en mere nutidig tilgang på dette punkt, så undrer det mig ikke at de italienske klubber hænger efter de tyske, franske og spanske klubber.
I Tyskland har man som nævnt gennem fodboldunionen valgt at løfte i flok. Den samme forenethed mangler i den grad i italiensk fodbold. Det er dog ikke kun indenfor ungdomsarbejdet men indenfor så meget andet.
Det Italienske system fungere ikke, det er kilen til problemet, de unge spiller har ikke niveauet, havde de haft et brugbart niveau tror jeg vi ville se dem spille mere end tilfældet er.
En klub som vores henter nu i tide og utide store talenter ind fra udlandet som eftersigende andre større klubber også har været ude efter, som så derefter optræder for vores ungdomshold i et par sæsoner for så at blive udlånt og fejle. Vores ungdomshold vinder på papiret alligevel engang imellem nogle af de store og prestigefyldte ungdomsturneringer. Talentet må derfor være der, mens det er overgangen fra ungdomsfodbold til førsteholdsfodbold som fejler, hvor udtalelsen fra FCN ungdomstræner på Radio 24syv i den grad giver stof til eftertanke.