Redigeretsøn 16. okt 2016
Har lige set interviewet med Zanetti på Mediaset. Han siger følgende, som af en eller anden grund er udeladt fra Football Italia, men som formentlig besvarer jeres spørgsmål om, hvorfor de ikke greb fat i det:
"Det er en privat sag for ham (at skrive bogen, red.). Jeg tror, vi i øjeblikket taler om noget, ingen havde forventet, fordi vi er fokuserede på andre ting. Inter er hævet over hver eneste person i klubben. Vi har ikke behov for det her op til en kamp så vigtig som denne her. Jeg er enig med dig i, at vi bør lave nogle regler om det her (ting, der bliver skrevet om klubben og holdets fans, red.). Desværre findes der de her sociale medier, som kan blive brugt til noget negativt. Vi bør respektere klubbens fans og klubbens historie. Personerne, der arbejder for klubben, er meget opmærksomme på de ting, der bliver skrevet på sociale medier. Hvis de skriver noget om deres private forhold, bør det ikke gå udover vores klub."
Derudover var der interessante hændelser på Meazza her til eftermiddag. En del bannere, hvor der stod følgende:
"Du bruger et barn for at retfærdiggøre dig selv og kaste mudder på os. Du er ikke en mand. Du er ikke en anfører. Du er blot et stykke lort."
"Icardi: Svinet er dig, fordi du opfinder ting, der gør, din bog bliver solgt i endnu større omfang."
"Infame mercenario" Infamous mercenary. Så vidt jeg ved, er der ikke et ord på dansk, der dækker mercenary udover "lejesoldater".
Foruden bannerne var det også interessant at høre, at Curva Nord sang "Icardi uomo di merda", men det blev der faktisk buhet af blandt store dele af hjemmepublikummet. Altså er der tydeligvis splittelse mellem ultraerne og de "normale" fans om, hvordan man skal tackle Icardi. Jeg læste en kommentar på FB - den mest populære - hvor der var en Inter-fan, der skrev, at i hvert fald 70 % af fansene er med Icardi, fordi han altid kæmper. Argentineren blev også applauderet, da han brændte straffesparket. Pånær af curvaen selvfølgelig.
Men noget andet, der ikke kom med i Football Italia, er følgende, som Icardi skrev i sin bog:
"Direktørerne i klubben fortalte mig, at der var en risiko for, at ultraerne ville dukke op ude foran mit hus. Men jeg var klar i mælet: "Jeg er klar til at konfrontere dem én mod én. Faktisk ved de ikke, jeg er vokset op i et af de områder i Sydamerika med den højeste andel af kriminalitet og mord på gaden. Hvor mange er de? 50? 100? 200? Fint, registrer min besked og informer dem om følgende: Jeg henter 100 kriminelle fra Argentina, som slår dem ihjel på stedet, og så ser vi bagefter." Jeg sagde selvfølgelig kun de her ting for at få dem til at forstå, at jeg ikke lod mig kue af trusler. En uge senere var en af ultra-kapoerne ovre for at sige, at jeg burde sige undskyld (for hændelsen mod Sassuolo, red.), hvortil jeg svarede, at jeg ikke følte, jeg skulle sige undskyld. I dag er der respekt mellem mig og ultraerne, som der skal være. Også de har en vigtig andel i holdets succes."