Snak

Mere indhold efter annoncen
@FD: Ja du er vist ret meget ham "glasset er halvt fyldt"-typen. Men det er nu også meget forfriskende når nu nogle af os andre måske har en tendens til det modsatte:)

@Z4ever: Jeg er ikke enig. Vi taler trods alt om en lille "krig" mellem vores anfører og en af de vigtigste (og ja de er nogle tungnemme psykopater ligesom man ser det i mange andre klubber) fan-fraktioner i klubben. Og når man så lægger situationen med Brozovic og Kondogbia, vores EL-resultater plus vores pointhøst i serie A oveni - så står vi altså i mine øjne mere eller mindre i møg til halsen. Bevares det kan da sagtens vendes hurtigt. Sådan er det jo heldigvis i fodboldverdenen. En sejr på torsdag over Southampton fulgt op af tre point mod Atalanta i weekenden (måske endda med mål fra vores kære anfører), og så er der lige pludselig lidt arbejdsro til FDB igen. Får vi imidlertid ikke to sejre, ja så tror jeg godt vi begge ved at det hele kun vil blusse endnu mere op. Så jeg synes ikke det bliver blæst ud af proportioner, når man tager hele konteksten med.
De Boer virker heller ikke til at være taktisk moden til at stå for et str. italiensk hold, det giver selvsagt en masse problemer. Ledelsen har angiveligt givet et ultimatum om resultater ellers er det en fyrreseddel

Jeg er altså stadigvæk ikke enig i, at De Boer er udstillet, rent taktisk - eller snarere, det er ikke kun det taktiske, der halter.

Mod Juventus, Palermo, Roma og egentlig langt hen af vejen også mod Bologna og senest mod Cagliari, var taktikken for det meste i orden. Der var nogle underlige strategiske beslutninger, men taktikken kørte fint. Han blev vel egentlig kun for alvor udstillet mod Chievo, som kørte deres betonfodbold til UG.

Det er lidt som om folk glemmer, at, hvis vi nu skulle fokusere på Cagliari kampen, vi sad tungt på begivenhederne indtil vi kom foran. Herefter kom Cagliari bedre med, mens vi også brændte en god chance eller to. Det betyder dog stadigvæk, at taktikken var den rigtige. Det er i mine øjne snarere indstillingen der gang på gang fejler - som om holdet ikke kan sætte sig op til kampe mod svage modstandere. Vores klart bedste præstationer, har jo netop været mod Roma og Juventus, og så Palermo som eneste sekunda-hold.

Det peger efter min mening på én af to ting: at De Boer ikke er god nok til at sætte spillerne op, eller at der er en absolut og eklatant mangel på grinta i truppen - og jeg tror egentlig på det sidste, hvilket der er et par ting, der peger på. Indstillingen har under alle omstændigheder, i de fleste kampe, været pilrådden.

Bevares, der har været nogle underlige strategiske valg (Brozovic og Kondogbia frosset ud i så lang tid, Gnoukouri i stedet for Banega, og deslige), men alt i alt har taktikken været okay.

Jeg håber inderligt, vi ikke endnu en gang skal igennem en træner rokade, med endnu en ny taktik og alt det postyr, der følger med. Lad nu De Boer få noget tid, især da sæsonen slet ikke er tabt endnu. Hvis det så fortsat ser lidt vakkelvorn ud til sommer, så få fat i Simeone eller sådan noget, i stedet for de her latterlige halvløsninger. For erstatningerne til De Boer er godt nok nogle navne, der giver mig kuldegys: Leonardo, Rudi Garcia eller dygtige, men upålidelige Bielsa?

Nej tak.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Der har længe været en "krig" mellen Icardi og Ultra - vi har de seneste mdr. blot haft en periode hvor parterne ikke er gået i kødet på hinanden, så jeg tager det med sindsro. Som du selv er lidt inde på er Ultra nok ikke de mest rationelle og de vil altid lave kontroverser, dette er hverken første eller sidste gang de bliver fornærmet over noget. engang imellem skal man bare pænt ignorere dem i stedet for at fodre bæstet.

Brozovic er problematisk men på et helt andet plan og Kondogbia er altså ikke rigtig et problem

Det er helt normalt at de små problemer der altid er på et hold bliver yderligre understreget når holdet er i spillemæssig eller pointmæssig krise
@Z4ever: "De små problemer" siger du. Kan jeg få dig til at pege på en klub (gerne i samme "lag" som Inter) med "store problemer" så? Bare for at sætte tingene lidt i perspektiv..
CalcioNews24 melder nu ud at Suning ser Capello som en oplagt afløser for FDB, hvis det skulle komme så vidt. Det ville jeg personligt absolut ikke have noget imod.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Solid taktiker, der kender Serie A ind og ud.

Men igen! At skifte træner igen igen? Og hvor lang tid skal Capello så sidde i sædet? Og hvad gør vi med den anden, også ganske store part af problemet: indstillingen?

Kontinuitet er altså undervurderet.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
@FD: Jeg synes du har helt ret i at kontinuitet er undervurderet i fodbold. Men igen det bør jo ikke være ensbetydende med at man vægter det over alt andet. Der er jo mange aspekter der bør tages med i sådan en overvejelse. Og ja ser vi først og fremmest på vigtigheden af at give en træner tillid og tid til at få indarbejdet sine ideer, så taler det naturligvis kraftigt imod at skifte træner på nuværende tidspunkt. Og jeg er heller ikke 100% overbevist om at det vil være en god ide at gøre. Men ser vi på situationen som den er lige nu med Sunings kæmpe investeringer på spillerfronten in mente, en FDB som tydeligvis ikke har fundet sig taktisk til rette i serie A endnu, en EL-sæson som potentielt allerede er ovre på torsdag plus det løse (læs: Icardi-pisset og Brozo-Kondo-halløjet), så synes jeg ikke det er helt i hampen at overveje at bringe en kapacitet som Capello ind, inden det er for sent - hvilket det jo vil være om en måneds tid eller to, hvis resultaterne ikke vender. Og mht motivationen tror jeg da helt sikkert at Capello ville have en positiv effekt. Han er ikke just kendt for at være en slacker mht hvad han kræver af sine spillere så vidt jeg ved.
Jeg er stadigvæk ikke overbevist om, at Frank de Boer ikke har fundet sig taktisk til rette i Serie A.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Jeg vil nu også til stadighed tage FdB i forsvar så langt at spillet, om end det er lidt naivt til tider, er langt bedre end tidligere, og forbedres fra kamp til kamp.

Resultaterne er gået imod os, ja helt klart, men når man analyserer vores tabte/uafgjorte kampe vil jeg mene vi har fortjent mere i stort set dem alle (undtaget EL).

Man glemmer hurtigt at vi har været decideret uheldige når vi først har tabt, og at vi i flere kampe har spillet modstanderen helt af brættet før de scorer et halvheldigt/klodset mål.

Cagliari var et godt eksempel på dette - de spillede deres held og chance dygtigt i anden halveg, men det var først efter deres lidt heldige udligning (pinball og tilfældigheder i feltet) at de blev farlige.
Så kan sejr-herren bagefter frit skrive en historie der passer, á la "det var hele tiden vores gameplan".

Det interessante for mig bliver, om han kan sidde stormen igennem, for vi har som andre nævner brug for kontinuitet frem for alt - og har stadig mulighed for at komme tilbage og jagte CHL denne sæson.

Så længe De Boer ikke taber omklædningsrummet har jeg tiltro til at vi får det vendt i løbet af de kommende måneder.

Vi må se om Pazza Inter har samme tålmodighed.
Inter | siden Misura/Fiorucci.
@FD: Jeg er stadigvæk ikke overbevist om, at Frank de Boer ikke har fundet sig taktisk til rette i Serie A.

I know. Det var også blot et forsøg på at redegøre for mit eget synspunkt.

@mumleren: Fair nok. Jeg håber inderligt at jeg får lov til at skrive: "der fik I sgu ret" herinde omkring juletid:)
Annonce