Jeg er ikke helt enig, Interforlivet. Situationen foregår i Miranda´s side af forsvaret - han er dog op og tabe duellen med Lopez. Jeg tror bare, der er tale om to spillere, der forsøger at backe op og at tackle bolden fra Belotti, og hvor Murillo så ved et uheld kommer til at snuble Ansaldi. Jeg holder fast i, at sådan noget kan ske. Jeg vil endda vove den påstand, at lignende situationer opstår jævnligt, men at de sjældent er så iøjnefaldende som den her gang (i og med det blev til en chance og et mål). Situationen indikerer efter min mening i hvert fald ikke, at vores forsvar skulle være usikker eller at der ikke blev kommunikeret. Det var et uheld. Det er i øvrigt også dejligt, at vi udover det, holder Torino, et hold der i de foregående kampe havde scoret 8 mål i tre kampe, fra fadet.
Med hensyn til Brozovic´ chancer, så er den første en større afbrænder end den sidste. Han skal placere det skud fladt og fjernt, i stedet for at sparke hårdt og i mellemhøjde. Hovedstødet skal selvfølgelig ind, men det skal også siges, at Moretti (Torino´s bedste på dagen) redder bolden med armen og at der bør have været dømt straffespark. Når man ser det igen, så er der i øvrigt ikke så meget plads igen, på trods af at Brozovic står tæt på målet. Set i det lys, synes jeg også Icardi´s afbrænder i den 79. minut og Candreva´s hovedstød er lige så store.
Som du dog også selv nævner, så kan de mange chancer også vinkles som et positivt problem. Vi skabte, efter min bedste overbevisning, flere chancer i kampen i går, end vi gjorde i de tre foregående Serie A kampe tilsammen. Statistisk set havde vi også dobbelt så mange skud på mål mod Torino, end vi havde mod Atalanta.
Og af andre positive ting kan nævnes: Brozovic som spiller en fantastisk kamp, Eder som i mine øjne virkelig begynder at ligne sig selv fra Samp-tiden, Icardi (need I say more), midtbane-konstellationen som fungerede fremragende langt hen ad vejen, gejsten på hele holdet, fejringen ved scoringerne osv. osv.
Jeg synes faktisk ikke, at Éder gjorde det så godt igen. Han kæmpede hårdt, men strandede med stort set alt, han forsøgte. Med hensyn til Icardi, så er det jo bare for fedt, at have en angriber, der egentlig ikke spiller en stor kamp, men som alligevel banker to ind. Og så er jeg enig med hensyn til Brozovic - han var blandt vores bedste, og konstellationen med ham og Mario fungerede upåklageligt. Medel må være nervøs.
Ellers er jeg enig. Sæsonen er absolut ikke reddet endnu, og set over de sidste fem kampe er der selvfølgelig ingen grund til at juble alt for højt endnu - men isoleret set, var kampen i går den bedste fodboldmæssige oplevelse siden Derby d´Italia, og der er, som du skriver, langt flere positive end negative ting om den.
PS: Vi skal ikke til Bergamo på søndag ;)
EDIT: Ah, det fik du rettet.