@Lentini: Jeps, det viser hvilket kaos der hersker. Den italienske delegation (Ausilio, Gardini, Zanetti) ser ud til at tabe for 2. gang efter først at have tabt til Thohir, der valgte De Boer, taber man muligvis til Suning - og Kia - der vil have Marcelino.
Det kan ikke undgå at få konsekvenser på den lange bane for den italienske fraktion. Hvordan vil man skabe teamånd og fælles arbejde, sved og tårer for et fælles projekt hvis det er sandt de udelades fra samtaler med Marcelino? Eftersom Suning stadig ikke har tænkt sig at indsætte en stærk, daglig figur er det jo ren gift at vælge en mand hvor dem der skal arbejde med ham i dagligdagen ikke har været involveret, da de stod på Pioli som kineserne så fravælger. Hvis ikke Marcelino leverer resultater fra dag 1, kan det blive ren gift.
Stil- og karaktermæssigt vil jeg dog foretrække Marcelino, hvis alternativet kun er Pioli. Kan have min tvivl om visse spillere i truppen er stærke nok til 4-4-2 og at arbejde i tætte zoner. Men jeg mener at Icardi inde i boksen er for isoleret og vi ikke får nok ud af de tonsvis af indlæg vi har i en 4-3-3/4-2-3-1.
4-4-2 kunne bringe Gabigol/Eder tættere på Icardi hvor jeg håber på den unge brasilianer kan komme igang.
Herudover vil jeg nok overveje at udelade Candreva fra de startende 11, da jeg mener han passer mindst til 4-4-2 med defensivt arbejde.
På papiret kunne det blive en konstellation a la følgende:
Handanovic; Ansaldi-Miranda-Murillo-Santon; Joao Mario-Banega-Medel-Perisic; Gabigol-Icardi
Joao Mario har spillet den rolle både for Sporting og Portugal. Tvivler nok mest på om Banega inde centralt er Marcelino´s kop thé.
Fordelen ved Marcelino er at han har passion, er dedikeret og hårdtarbejdende og vigtigst af alt; han kræver hårdt arbejde og fuld intensitet til træning og kamp. Og så fornemmes hans ´presence´ sig også undervejs i kampene hvor han er meget levende på sidelinjen. Klart det valgt - af de to - hvor der samtidig er mest fremtidsperspektiv.
Men metoden til at ansætte ham hvor ´italienerne´ tilsyneladende udelukkes og igen får den lange næse kan blive særdeles problematisk.