Snak

Mere indhold efter annoncen
Agenter er jeg komplet ligeglade med. De leder bare efter deres næste sign-on fee.


Jeg finder det en anelse naivt, at være ligeglad med agenters ageren i den her fodboldverden - bare se eksempelvis, hvordan Joorabchian styrede store dele af sidste transfervindue.

Jeg er enig med dig i, at det er svært at sætte en finger på, lige præcis hvor han burde være at finde i hierarkiet (og da slet ikke foran lige præcis Candreva eller Perisic, da han ikke er wing) - men det pisser mig af, at man er så bange for at bruge ham. Også selvom det kun er 5 minutter her til sidst, vi snakker konkret om.
Det er bare så symptomatisk for Inter som fodboldklub.

Fortæl mig, hvorfor Andrea Ranocchia kan få chance på chance på chance på chance (under nærmest samtlige trænere vi har haft), og fejle konsekvent hver eneste gang, med en ny chance som følge - mens Brasiliens andet-største angrebstalent efter Gabriel Jesus, målt på hype, skal behandles sådan her. Det er mig ubegribeligt.
La prende Vecino.
Jamen, vi kan vel forhåbentlig godt blive enige om, at agenter har ét mål for øjet: at putte penge i egen lomme? Hvorfor agentens udtalelser også skal behandles derefter.

Endvidere er Gabriels yndlingspositioner angriber og højrewing, mens han også kan begå sig som venstrewing, hvorfor det netop er Icardi, Candreva og Perisic, han skal konkurrere med. Det er altså nogle tunge drenge. Sidste del af afsnittet er vi så enige i.

Sidst skriver du det selv: hype*. Som jeg også skriver til sidst, ved jeg (og jeg går ud fra, også du) ikke, hvad Barbosa kan bringe til festen. Det er umanerlig svært for mig at være for alvor irriteret over manglende startminutter, da jeg først og fremmest synes, Icardi, Candreva og Perisic har været gode (over det hele set) og at jeg for andet ikke ved, hvad knægten kan. Af samme grund er Ranocchia sammenligningen heller ikke holdbart.

At han så bør have flere indhop og flere chancer, er vi enige i.

*Kerlon var også hypet engang. Han var jo absurd ringe.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
At sammenligne gabriel, med Kerlon som vi så godt som fik på en fri, er jo helt væk.

Kerlon greb vi fordi muligheden bød sig, det var stortset en gratis omgang. Barbosa er en af de dyereste handler i klubbens historie, dette burde selvsagt resultere i en anden behandling!

Det er jo helt godnat ikke at benytte en 30m ? dyr spiller!
Suk...

Som det ellers tydeligt fremgår, går sammenligningen ikke på prisskiltet, men på hypet. Det er derfor, asterisken står bag ordet ´hype´.

Kerlon var absurd hypet: én af de fineste teknikere i den brasilianske liga, og uha, hvor var han bare klar til the big time. Han kunne jo intet. Han kunne ikke engang begå sig i Ajax, og genfandt vist først noderne igen i den maltetiske liga.

Men okay, lad os da sammenligne ham med en anden hypet spiller, som ikke slog til: Guarín skulle jo være vores nye Stankovic. Det blev heller ikke sådan. Hype er ikke alt.

Pointen er ikke prisskiltet, men hypen. Bare fordi Barbosa er hypet, betyder ikke, han også er klar til at spille fast for os, ej heller at han ubetinget bliver en succes. Endvidere er vi på netop de pladser, han begår sig, enormt godt besat. At jeg så synes, han bør få flere chancer fra bænken eller en starter mod en markant svagere modstander, er sagen uvedkommende. Set over det hele, er han selvfølgelig ikke foran Candreva, Perisic og Icardi i køen - og så er det ligegyldigt om han kostede 3, 30 eller 300 mio. €.

Det er jo helt godnat ikke at benytte en 30m ? dyr spiller!

Muligvis. Det er dog endnu mere godnat, at bedømme en spiller ud fra prisskiltet.

Hør, Pioli (og De Boer) er til træningerne hver gang og ser præstationerne hver gang. Som jeg tidligere har fremhævet, så tror jeg simpelthen ikke på, at der er nogen træner derud, der med vilje stiller med ringere spillere, bare fordi han kan og fordi han er stædig. Vi er altså nødt til at gå ud fra, at Barbosa simpelthen ikke er klar endnu.

Jeg synes også, han er spændende, og jeg glæder mig til at se ham i aktion, men for filan - det er ikke FM, det her!
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Jeg misunder hverken Ausilio eller Pioli, og de Boer inden ham, situationen hvori de hver gang, inden og efter kamp, skal forholde sig til spørgsmål vedrørende Gabriel. Det må være ret så trivielt og selvsagt skide irriterende.

Gad vide hvad Suning siger - det var jo dem som skænkede gaven. Indtil videre har man åbnet lidt for æsken og smækket den i igen.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Jeg synes faktisk godt at man allerede kan lege med prædikatet "flop" i forbindelse med Gabigol. Jeg er helt med på at han lige pludselig kan vise sig at være den næste Ronaldo, men men men.. det skal man da være den mest ukuelige optimist i hele verden for at tro på. Og selvfølgelig spiller hans prisskilt en markant rolle i denne diskussion. Sådan et prisskilt betyder jo utvivlsom at han har kortere til spilletid end mange andre spillere (sådan bør det ikke være, men sådan er det i dagens fodboldverden). Tænker man det med i analysen af hans situation i Inter, jamen så fremstår han jo bare endnu mere uduelig, end hvis der "blot" var tale om, at han ikke kunne komme på holdet, når han altså ikke har formået at overbevise bare enten FDB eller Pioli om, at han er værd at smide på banen selv når vi er bagud med 2 eller foran med 3. Det peger da kun i én retning, og det er at Gabigol på ingen måde overhovedet er klar til serie a-fodbold. Det giver man i mine øjne ikke 25 mill. euro for. Betaler man 25 mill. euro for en spiller, skal han som minimum snuse til startopstillingen efter et halvt år i klubben (ja jeg ved godt det er alt for firkantet stillet op - men forhåbentlig forstår folk min pointe). Hvis ikke kan jeg i hvert fald sagtens acceptere og forstå at folk kalder ham et flop.
@ Lent

Enig. Pioli er generelt ikke kommet i en ønskværdig position.

@ Interforlivet

Igen, jeg synes, man skal være varsomt med at oversætte en høj transferpris til at en spiller så også fra start skal præstere på et enormt højt niveau. Vi har betalt for Barbosa´s talent og fremtid - derfor synes jeg heller ikke, han endnu kan betegnes som flop eller omvendt. Det er trods alt ikke ham selv, der har betalt så mange penge for ham. Barbosa skal præstere på banen, og det gør han forhåbentlig snart.

Situationen har jo også været uheldig. Han har været i klubben i lidt over tre måneder, i et land han ikke kender og til en liga, der taktisk er noget mere rigid end det, han er vant til. Tilføj dertil de indre uroligheder, de skiftende præstationer, to forskellige trænere og ikke mindst stor konkurrence på hans primære pladser, og så tegner der sig ikke et billede af et flop, men af en spiller, der har alle muligheder og redskaber for at slå igennem, men som lige nu må væbne sig med tålmodighed.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
FD

Kerlon var ikke hypet i noget der minder om det der er tilfældet her, den periode han var "hypet" forløb mig bekendt også et stk. Inden anskaffelsen, på anskaffelsestidspunktet blev han også påklistret markatet cirkus atist og boldjunglør og det var ikke positivt ment!

Så sammenligningen er helt skævt også når man ser på hype.

Jeg har heller ikke skrevet at barbosa skulle spille fast eller noget der minder om det, men man kunne vel godt forvente at man gav ham mere, læs en del mere end 16min især i en sæson som denne, som alligevel er en yderst blød mellemvare.
@Flying Dutchman: Igen, jeg synes, man skal være varsomt med at oversætte en høj transferpris til at en spiller så også fra start skal præstere på et enormt højt niveau. Vi har betalt for Barbosa´s talent og fremtid - derfor synes jeg heller ikke, han endnu kan betegnes som flop eller omvendt. Det er trods alt ikke ham selv, der har betalt så mange penge for ham. Barbosa skal præstere på banen, og det gør han forhåbentlig snart.

Her er jeg faktisk ikke enig - i hvert fald ikke mht det først du skriver. Er man oppe i 25 mill. euro-klassen, bør man kunne forvente en impact på banen inden for en overskuelig fremtid. Sådan ser jeg i hvert fald på det. Mht skyldsspørgsmålet er jeg selvfølgelig fuldstændig enig i at man ikke rigtig kan klandre Gabigol for, at Inter var villige til at betale en så stor sum for ham.

Situationen har jo også været uheldig. Han har været i klubben i lidt over tre måneder, i et land han ikke kender og til en liga, der taktisk er noget mere rigid end det, han er vant til. Tilføj dertil de indre uroligheder, de skiftende præstationer, to forskellige trænere og ikke mindst stor konkurrence på hans primære pladser, og så tegner der sig ikke et billede af et flop, men af en spiller, der har alle muligheder og redskaber for at slå igennem, men som lige nu må væbne sig med tålmodighed.

Jeg medgiver at man sagtens kan anskue situationen på denne måde. Jeg mener dog også at man kan anskue den på en anden måde og sige, at situationen i Inter netop burde have gjort det nemmere for ham at få spilletid (generelt dårligt spil, mulighed for "en frisk start" med en ny træner, en ubetydelig kamp allerede i december fx.).

PS: Jeg er i øvrigt helt enig med dig i at det er for tidligt at afskrive ham. Dog kan jeg som sagt godt forstå at specielt fans af andre klubber har lyst til at kategorisere ham som et flop allerede nu - og jeg synes heller ikke det er helt skævt.
@ Z4E

Jo han var da. Alle var helt vilde med ham og hans fucking sældribling, og jeg husker tydeligt den store begejstring, det vakte, at han ville til Inter. Jeg tror aldrig, der har været så mange Interfans, der så en Chievo kamp, end dengang han fik debut mod (var det?) Sampdoria.

Hypen var enorm - skuffelsen større endnu. Så det er så absolut en gangbar sammenligning. Det er Quaresma i øvrigt også.

@ Interforlivet

Er man oppe i 25 mill. euro-klassen, bør man kunne forvente en impact på banen inden for en overskuelig fremtid.

Jeg tror, at forskellen mellem du (og sikkert en masse andre) og jeg er, at jeg bare gerne vil have de spillere på banen, der konsekvent præsterer. Barbosa´s prismærke kunne jeg ikke være mere ligeglad med - det er ikke mig der står med regningen. Til gengæld vil jeg gerne have, at Inter vinder så mange kampe som muligt og som resultat deraf ender så højt i tabellen som muligt. Groft skrevet, hvis det så betyder, at Barbosa ikke får én eneste minut fra nu til maj, er jeg tilfreds.

Men nu er fodbold heldigvis ikke groft og unuanceret, og jeg kan da også sagtens ønske mig at se mere til ham. Jeg synes bare ikke, vi skal have en spiller på banen, med hovedbegrundelsen, at vi betalte en stor sum penge for ham. For der er jo ingen af os der ved, hvad knægten reelt set kan på det her niveau.

Jeg medgiver at man sagtens kan anskue situationen på denne måde. Jeg mener dog også at man kan anskue den på en anden måde og sige, at situationen i Inter netop burde have gjort det nemmere for ham at få spilletid (generelt dårligt spil, mulighed for "en frisk start" med en ny træner, en ubetydelig kamp allerede i december fx.).

Jaeh, lige nu er der jo netop ingen ubetydelige kampe - fordi jeg tror endnu ikke, at den her sæson er tabt for os. Alle kampe i denne periode er vigtige, hvorfor vi også konsekvent skal starte med den stærkeste opstilling (hvilket Pioli så heller ikke gjorde i går).

Jeg er i øvrigt helt enig med dig i at det er for tidligt at afskrive ham.

Tja, jeg synes, det er for tidligt at stemple ham som noget som helst.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Annonce