Snak

Mere indhold efter annoncen
Murillo var rigtig god, og kompenserede godt for hvad lignede en småskadet Miranda. Ansaldi gjorde det også rigtigt fint, men Pioli viser rettidig omhu ved at pille ham ud - et rødt kort ville potentielt have vendt kampen på hovedet. Dambro viser igen igen at han er vores klart bedste højreback, men Handanovic redder vores røv to gange i første halvleg og mindst én gang i anden - det er dejligt beroligende at vide, vi har ligaens bedste målmand.

Brozo og Kondo gjorde det også rigtigt godt. I første halvleg var Kondo meget i fokus, qua hans store defensive arbejde, mens Brozo så kom lidt mere i søgelyset da vi satte os mere offensivt på kampen. Kondo spillede dog for første gang i lang tid en kanon kamp, og især episoden hvor han med sine store bevægelser alligevel sætter tre Laziospillere, får mig til at trække på smilebåndet. Knægten har spandevis af talent, så jeg håber og tror fortsat på, vi har en fremtidig verdensstjerne i ham.

Episoden kan i øvrigt ses her: https://www.youtube.com/watch?v=F8cMYbf7VPg . Det ser vidunderligt klumpedumpe ud, men han gør det godt og ikke mindst færdigt.

Banega usynlig i første halvleg, men afgørende i anden halvleg. Jeg forstår dog godt hans udskiftning, da han begyndte at se træt ud. Palacio gjorde det også godt nok da han kom ind, til hvad muligvis var hans sidste optræden i Intertrøjen. Candreva i hopla, Perisic i mindre grad og Icardi viser igen igen, at han er én af Europa´s skarpeste angribere. Han får tre chancer på 90 minutter, scorer to og banker den tredje på overliggeren. Det er skarpt.

Sidst fortjener Barbosa også at blive nævnt. Han viste glimt at talentet, og er jo allerede nu enormt populær. Det var også fedt, at se ham gå ind og kæmpe hårdt, gejle publikummet op og generelt ikke ligne den forkælede møgunge, hans agent til gengæld er. Han er uhyre spændende, og det ser ud til, Pioli vil give ham chancen mere og mere. Sidstnævnte har dog også en valid pointe i, at han vil se Barbosa spille mere på effektiviteten end på at drible fem modstandere og lave kig-væk finter. Et sted midt i mellem det, ville være fint.

Jeg var utrolig lun ved Pioli i begyndelsen, men ret skal være ret og ros skal gives, når ros er fortjent. Han har i dén grad gjort ét eller andet ved de her drenge, og er tilmed ikke bange for at tage affære når det skal gøres, i stedet for at udsætte det til det er for sent (jeg kigger på dig, Mancini). Såfremt han fortsætter på denne måde, har jeg intet imod at have ham ved roret i næste sæson også.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
@Zanetti4ever: Jo da. Jeg tænkte bare at vi lige skulle starte med en prøveperiode. Hvis nu det ikke virker i januar, må du godt begynde at se kampene igen synes jeg;)

@Flying Dutchman: Jeg er helt enig i dit syn på Piolis arbejde indtil videre. Jeg er også imponeret. Og det er absolut ikke kun spillemæssigt han har rykket os - indstillingen på banen er også sublim efterhånden. Alle mand fighter nu helhjertet hele tiden, og det er en fornøjelse at se.
Dejlig sejr og super indsats af holdet.
Murillo var rigtig god og forsvaret stod godt.
Synes folk er hårde ved Banegas 1. halvleg, når han spiller som den offensive af de 3 på midten, bliver han nødt til at forsøge det lidt risiko-fyldte.
Vores evige problem er jo mod modstandere der står dybt, hvor vi ikke har evnerne til at lirke det op.
Jeg håber Banega også fremadrettet vil blive brugt, trods kritik, da det er disse typer vi har brug for.
Vanen tro, er Inter kommet med en lille statistik side over 2016, der som sædvanligt er interessant læsning:

http://www.inter.it/en/news/56311/nerazzurri-numbers-from-2016

Det er jo helt absurd, hvor vigtig Icardi er for os: ikke kun fører han målstatistikkerne stort, men han er så også den spiller med flest assists. At manden så også laver 23 mål på 99 skud er ganske godt gået. Det ser endnu bedre ud, når man kigger på, hvor ofte han scorer, når han rammer målet: 23 ud af 37. Europa´s skarpeste angriber? Det tror jeg da nok lige.

Også Brozovic skinner, da han, ikke overraskende, er vores klart mest chanceskabende spiller. Det skal dog også nævnes, at Banega på et halvt år har skabt mere end halvdelen af hvad Brozovic på et helt - og det vel at mærke uden at spille hver kamp. Brozo har i øvrigt også en lidt mere overraskende defensiv statistik, hvor han, sammen med Murillo, fører i tacklingerne.

Miranda gør det, statistisk set, også godt, med mange vundne dueller, opsnappede bolde og genvundne bolde.

Anyway, tag et kig - det er ganske fin læsning.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Hvad siger folk til Lucas Leiva rygterne? Vi har tidligere efterlyst en Badelj/Biglia type - men har vi reelt set brug for det? Selv hvis Melo bliver solgt, svømmer vi jo i centrale midtbanespillere.

Forstå mig ret, jeg kan godt lide Lucas: arbejdsom, kreativ, en god duel spiller og så gør det jo heller intet, vi (formentlig) får ham stort set gratis (løn fraregnet) - men hvad skal vi dog med ham?
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Hovedløst. Hellere at Melo bliver indtil hans kontrakt udløber - han kender ligaen, taler sproget, skulle være vellidt i truppen og har spillet godt på det seneste. Sammenlign det med Lucas som skal integreres på holdet og i ligaen, når han så alligevel er væk til sommer

Der er kun én grund til en Lucas i hans nuværende forfatning er "interessant" for Inter Suning, og han gør mig så rasende, at jeg ikke gider skrive hans navn.
La prende Vecino.
Prøv alligevel. Eller giv os de første par bogstaver.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Joorabchian.
La prende Vecino.
Ah... Er han Lucas´ agent?

Manden skal fjerne sig. Mindst fra Inter, men helst fra fodbold generelt.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Det er han (selvsagt).
La prende Vecino.
Annonce