Snak

Mere indhold efter annoncen
Du har selvfølgelig en pointe i, at videresalgsværdien daler, jo ældre spillere bliver - men for silvan! Er det vigtigste ikke det sportslige? Jeg vil da uendelig meget hellere have en spiller, udviklet eller ej, som vi har nytte af i mange (eller bare et par) sæsoner, end at gå på jagt efter spillere, hvor videresalg også spøger i tankerne. Så snart vi kun begynder at kigge på spillere, med henblik på videresalg, stopper vi med at være en topklub og starter vi med at være en udviklingsklub. Det Inter, jeg kender og husker, er en endestation - ikke et trin på vej til noget større*.

Endvidere taler vi jo her om en spiller, der, såfremt det bliver til noget, kan hentes kvit og frit. Ergo er det værste der kan ske, at vi ender går i nul når kontrakten udløbes (ja ja, der er løn, men det skal alle spillere have - også dem der ikke er 32). Havde der været tale om, at vi skulle punge ud med x-antal millioner, så havde diskussionen været anderledes.

Deraf at jeg nævnte alderen 27 år, da man i min optik efter de 27 som regel (selvfølgelig med undtagelser) falder i transferværdi.

Nå. Det er da ellers normalt anerkendt, at spillere topper mellem 27 og 31.

I øvrigt er Zabaleta ikke vildt defensivt orienteret - i hvert fald ikke i de kampe, jeg har set. Det ville også passe Guardiola skidt, at bruge en back, der ikke er med i det offensive spil.

*Og ja ja, jeg ved, at Real, Barcelona, Bayern og de fire store engelske klubber er større end os - det er en smule firkantet stillet op, men så ikke helt alligevel.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
FD - hvad er det dog for en sygelig trang du har til at bruge fremmedord, som nemt kan erstattes af glimrende, mindst ligeså gode synonymer, der bruges i daglig tale af det danske sprog, så alle kan forstå hvad du mener, når du skriver omsonst i stedet for nytteløst, eller forgæves kigger i en ordbog efter ordet "nominalt" som bruges totalt unødvendigt i sammenhængen og ikke engang er et dansk ord... og jeg kunne blive ved.
Følger gladeligt med herinde, men din rasende trang til at fremstå saglig ved brug af unødvendige fremmedord, skaber den modsatte effekt end hensigten, hvis du spørger mig.
Det er der ingen, der har gjort.

Hvis du ikke kan lide den måde, jeg formulerer mig på (= skriver), er du mere end velkommen til at lade være med at læse mine indlæg.

PS: ´Omsonst´ er ikke et fremmedord.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
@SørenF: Ja undskyld jeg blander mig, men det var da en temmelig malplaceret kritik af Flying Dutchman du kom med der, "hvis du spørger mig". Skal manden nu klandres for at bruge "svære" ord? Altså det er jo ret tydeligt at alle os der jævnligt diskuterer og udveksler meninger med FD, forstår ham uden problemer, så mon ikke bare du skulle klappe hesten engang og lære at acceptere, at der er mange forskellige måder at skrive/formulere sig på. Hvis han havde en tendens til at anvende underlødige betegnelser og andet barnligt og respektløst sprogbrug over for andre (som utallige andre brugere herinde desværre har) så ville en kritik være på sin plads - men man kritiserer sgu da ikke nogen for at formulere sig for pænt eller godt. Come on. Fokuser dog på indholdet.
Så snart vi kun begynder at kigge på spillere, med henblik på videresalg, stopper vi med at være en topklub og starter vi med at være en udviklingsklub.

Enig langt hen af vejen. Når Juventus har hentet eksempelvis en ung Pogba ind eller en ung Dybala fra Palermo, så har de næppe fra dag 1 af forventet at vedkommende kunne præstere maksimalt. Deraf har man haft en villighed til at lade den enkelte spillere udvikle sig med de dertil hørende konsekvenser. Om det så har været med videresalg for øje eller med tanke på at danne en spiller som passer nøjagtig til ens filosofi kan være lidt så-som-så. Et tophold skal for filan da også kunne skabe sine egne spillere. Icardi er et fint eksempel på en som vi rent faktisk tog chancen med. Jeg ville ønske at Gabigol var et andet eksempel, men her træder uvanerne desværre frem da man på skammeligste vis har formået ikke at inkludere ham.

Endvidere taler vi jo her om en spiller, der, såfremt det bliver til noget, kan hentes kvit og frit.

Meget få ting er gratis i denne verden. En fri transfer medfører som regel høje sign on fees på grund af den forventet interesse fra flere klubber. Især når vi ved at de kinesiske klubber er ligeså glade som du tilsyneladende er når det kommer til at hente veletableret navne. For det er jo det eneste topklubber gør kan jeg forstå. I min optik er en topklub en sund blanding af godt talent og veletableret spillere. Det er netop hvad jeg ser Juventus, Barcelona, Bayern München og tildels Real Madrid har gjort med succes. Man har bygget et fundament op baseret på spillere man selv har "skabt" til at passe til den filosofi man har og dertil indkøbt dyre navne som passer til den. Inden at kineserne spenderer stort for os ville jeg ønske at man har defineret en plan. En plan er ikke at smide Mancini for døren med få uger til sæson start for så at hente en træner ind med en helt anden filosofi, med mindre det er den filosofi man vil føre. Nu har man så nogle måneder senere sparket ham af pinden for at hente Pioli ind som ingen ved hvad planerne er med. Uanset hvem man henter ind af navne vil jeg påstå at det er dømt til at fejle så længe man ikke har en klar defineret linje i klubben og derfor vil vi ligeså længe ikke være en topklub.

Nå. Det er da ellers normalt anerkendt, at spillere topper mellem 27 og 31.

Læs hvad jeg skriver igen. Jeg skriver transferværdi. Præstationsværdi (hvis man kan bruge det ord) er bestemt ikke altid sideløbende med den værdi der hersker på transfermarkedet. En Di Natale som præsterede glimrende som 33 årig er jo naturligvis ikke det samme værd som en ligeså vel præsterende 26 årig alene på grund af forskellen i tidshorisonterne.

I øvrigt er Zabaleta ikke vildt defensivt orienteret - i hvert fald ikke i de kampe, jeg har set. Det ville også passe Guardiola skidt, at bruge en back, der ikke er med i det offensive spil.

Der er nok en grund til at Sagna har spillet nogen flere minutter på den position og at Zabaleta har været forsøgt inde centralt på midtbanen i stil med hvad han gjorde med Lahm. Zabaleta er ikke en offensiv back og ikke særlig to-dimensionel hvilket er det der kræves hvis han skal fungere i en 3-5-2.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Det er da i øvrigt et mærkeligt angreb du har der SørenF. FD formulerer sig aldeles glimrende og er i min optik ganske begavet. Vi er uenige om ting såsom det vi diskuterer nu, men det ændrer ikke på at dit angreb på ham er noget tamt og kønsløst.
@ Stanko

Jeg tror ikke, vi ligger så langt fra hinanden, for at være helt ærligt. Jeg er så anset også enig med dig i, at vi ikke kun skal hente erfarne, prøvede spillere - selvfølgelig skal der være plads til, at vi henter spillere, vi udvikler; selvfølgelig med hovedformålet at få dem til at præstere for os.

Det skrevet, så tror jeg ikke, vi er så langt fra den model i virkeligheden. Vi har i de sidste par sæsoner hentet både (relativt) erfarne spillere (Candreva, Ansaldi, Vidic, Miranda, Medel, m. fl.), men også ´udviklingsmateriale´ (Brozovic, Icardi, Kovacic, Barbosa, Mario, Kondogbia). I og for sig er vi ´på rette vej´. Jeg ønsker mig bare inderligt noget stabilitet og dygtighed på backpladserne (selvom Dambro, som OC også rigtigt påpeger, er blomstret op), og hvis det betyder en aldrende Zabaletta/Spiller X i et par sæsoner, så er det fint med mig. Vi er jo unge nok andre steder på banen.

Meget få ting er gratis i denne verden [...] vi ligeså længe ikke være en topklub.
Selvfølgelig er der sign-on fees og alt det der - der er intet, der er gratis i fodbold. Det skulle nu heller ikke forstås sådan. Man investerer jo også et anseeligt beløb i form af lønkroner, præstationsbonusser og deslige.

Ellers er jeg enig i afsnittet angående den langsigtede strategi.

Læs hvad jeg skriver igen. Jeg skriver transferværdi. Præstationsværdi (hvis man kan bruge det ord) er bestemt ikke altid sideløbende med den værdi der hersker på transfermarkedet. En Di Natale som præsterede glimrende som 33 årig er jo naturligvis ikke det samme værd som en ligeså vel præsterende 26 årig alene på grund af forskellen i tidshorisonterne.

Korrekt - jeg læste forkert.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Vi er langt af vejen enige så. Jeg er bare bekymret når projekter som Kovacic, Kondogbia og Gabigol ikke lykkedes når afløserne står til at blive Banega, Lucas Leiva og dets lige. Banega og Leiva er da fine fodboldspillere (især Banega), men det er i min optik vigtigt at fastholde en sund blanding af erfaring og talentfulde unge spillere. For den blanding er vigtig hvis man vil have en sund og homogen trup. Rutinen som formår at holde 1-0 føringerne hjem kombineret med det drive og søgen efter at blive bedre som unge spillere har er en perfekt blanding. Især hvis man så samtidigt formår at få bygget en stærk kultur og identitetsfølelse, hvilket netop er hvad jeg synes der mangler, da der ingen tvivl er om at vi har flere dygtige fodboldspillere ud fra deres kunnen.
At vi så vælger to unge spillere som Icardi og Brozovic til at bygge identiteten op for truppen er så ris til egen røv. Forhåbentligt kan Marios arbejdsånd på banen ligeledes bruges udenfor. Jeg var meget kritisk over de penge vi skudte af på ham, men for pokker da han har været en fornøjelse indtil videre.
Æh, der synes jeg godt nok, du er lidt hård ved de to. Icardi laver vist nok ravage udenfor banen (i ny og næ) og har en forfærdelig kone, men på banen er hans indsats eksemplarisk. Brozovic´ Balkanmentalitet er vel også kun været i udbrud én gang - han har været fantastisk de sidste par måneder, og er om nogen den spiller i truppen, der udviser mest vilje og gejst.

Jeg er dog absolut enig i dit besyv Mario. Han har været lidt af en oplevelse.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Annonce