Tip toe through memory lane: http://www.fcinter1908.it/copertina/inter-le-10-maglie-storiche-dai-trionfi-di-hh-al-centenario-da-bergkamp-a-ronaldo/?intcmp=maglie-inter
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza
Triplete Solo Noi
Jo, det kan man jo mene. Men når man som Mancini gjorde, i ramme alvor mener, at en 34-årig Yaya Touré til et større millionbeløb, plus en kæmpe ugentlig lønudgift er hver en € værd, så må man jo stoppe ham.Eftersom vi lå nr. 1 på det tidspunkt, var det vel ret beset også temmelig svært for os at bevæge os i en anden retning. Vi kunne selvfølgelig have holdt positionen, men det havde da også været en præstation af rang. Men ja det gik nedad derfra - dog på ingen måde i stil med den nedtur vi nåede at opleve under både De Boer og Pioli. I øvrigt ser jeg altså ikke Melo "svine" Pioli, De Boer og Vecchi - men det er måske fordi jeg kun har læst det engelske resumé? Og at han skulle fyres pga Touré-forelskelsen (hvis det altså er det du mener) er da en temmelig fjollet indstilling at have.
Baggrunden for at sidde der som Melo gør og være kontrafaktisk, lovprise Mancini til skyerne og svine både De Boer, Pioli og Vecchi, er sgu noget billig. Ja, Inter havde et godt efterår 2015, men fra da Melo karatesparkede efter Biglia i december var Inter under Mancini unægtelig i en nedadgående retning, som kun blev værre og værre, i takt med at Mancini sagde mere og mere vanvittige ting.
Frank de Boer viste sig efterfølgende klart at være fejlcastet, ja, og jeg hoppede også i med begge ben mht. tilliden til ham. Men hvem siger at Mancinis City-lazeret, som han var ved at hente til Inter for gammelt venskabs skyld, havde vundet Scudettoen foran det Juve-hold, vi har set i denne sæson? Det Roma-hold, vi har set? Hvem siger, at de end havde fået en bedre start end De Boers hold? Ville du hellere have Touré, Clichy, Kolarov og Zabaleta havde gjort det bedre? At vi ikke endte med at hente dem har kun sparet Inter en formue på skader og skavanker.Det kan man jo ikke vide. Men Melo tror vi havde klaret en top 3 under Mancio, og det tror jeg også. Det har jeg naturligvis ikke tænkt mig at kalde "et faktum" eller noget. Det er bare min klare overbevisning. Derfor erklærede jeg mig enig med Melo.
Pioli og Vecchi kan man ikke klandre. Pioli kom ind og skulle løfte en umulig opgave med at få et desillusioneret Inter-hold tilbage på sporet i foråret, til trods for en elendig defensiv. Og det lykkedes rent faktisk.... indtil det pludselig ikke gjorde, og så fyrede man ham (helt vanvittigt) få uger før han alligevel efter planen skulle stoppe. Vecchi er jo bare en trofast klubmand, som midlertidigt har været sidelinjens kransekagefigur, og nu kryber tilbage i geleddet, når Spalletti kommer til.Klart. Som jeg flere gange i denne tråd har givet udtryk for, mener jeg at Pioli blev offer for en "syg" trup-kultur og på ingen måde kan klandres den store nedtur alene. Vecchi kan jeg slet ikke se kan klandres for noget som helst. Og igen: Det ser jeg altså heller ikke Melo gøre - gjorde han det, var jeg selvsagt ikke enig med ham på det punkt.
Sket er sket, og det har ved gud ikke været kønt. Men Mancini var bindegal, havde i løbet af foråret og sommeren ’16 lagt sig ud med stort set alle (andre end Melo, fristes man til at sige), og ville bruge Suning Groups penge på gamle City-spillere. Det kunne jo ikke fortsætte. Og man bør også huske på, at Melo påstår det her med ChL som et forsvar af en gammel ven fra Galatasaray-tiden - det tager altså lige toppen af troværdigheden, hvis du spørger mig.Jeg tror personligt ikke på historierne om at Mancio skulle være bindegal. Jeg ser ham som en dygtig træner som elsker Inter, og som sagtens kunne have ført os til CL-kval, hvis han bare havde fået den frihed han ønskede sig - eller bare havde fået lov til at fortsætte. Om han rent faktisk ville have hentet de spillere du nævner, ved vi jo heller ikke (Touré var fx aldrig skiftet som jeg ser det). Min pointe er også bare enkel: Jeg havde 100% tillid til at Mancio vidste, hvad der skulle til for at få os tilbage i det fine selskab, og jeg ærgrer mig over at Suning ikke viste ham samme tillid.
Jeg håber virkelig vi snart begynder at se nogle aftaler kommer i hus - selvf. ser vi helst de er gennemtænkt og ikke blot bliver en transfer for navnets skyld så vi oplevede med Gabigol, men bliver helt misundelig, når jeg ser hvor effektive de pt. er i anden side af Milano.