Vi er allerede nu ganske optimistiske, Lehrer!
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza
Triplete Solo Noi
PS: Tak Mag! Jeg må desværre indrømme at jeg ikke har fået set nogle af kampene. Og min interesse for Primavera er altså også bare generelt præget af en frustration over hvor lidt serie a-bold, der rent faktisk kommer ud af de ellers mange gode hold, vi har set i nyere tid (tænker fx på NextGen-sejren i 2012). Forholder det sig anderledes med Fiorentina?
I de senere år er Babacar, Bernardeschi og Chiesa kommet succesrigt op fra Viola Primavera. I runde tal svarer det til én spiller pr. sæson. Proceduren i viola er normalt, at talenterne typisk udlejes til Serie B-klubber og hvis de udvikler sig positivt, trækkes de hjem og får chancen. Og sådan er det vel i de fleste klubber.Ja bortset fra i Inter hvor de typisk udlejes og så sælges - ligegyldig hvordan de klarer sig på det hold de nu er udlejet til (sat på spidsen I know). Èn spiller pr. sæson er da i øvrigt absolut godkendt ungdoms-arbejde i min bog. Babacar er jeg i øvrigt ret vild med - jeg forstår ikke hvorfor man ikke satser lidt mere på ham. Men det kan jo være det sker, hvis Kalinic ryger, som rygterne går på pt.
Chiesa er undtagelsen, der kom direkte op fra primavera og tog alle med storm.Personligt kunne jeg godt ønske mig, at mere end én spiller slog igennem pr. sæson. Talent er der i princippet nok af. Men det fordrer også, at de får chancen - og ikke bare i én kamp eller som indskifter i 10 minutter. Viola Primavera har i flere år været blandt de allerbedste i Italien. Men modsat især Atalanta, men også Torino, har man været lidt for tøvende med at give dem chancen. På det nuværende primavera er der netop en pæn række spillere, der udviser ekstraordinært talent og burde få chancen. Især når man har et ønske om "Unge - og gerne italienere", og det er pokkers dyrt at købe disse - bare se på de priser, som fx Donnarumma og Bernardeschi omtales til - og at man derfor kigger udenlands for ungt talent. Giv dog lige vores egne unge chancen først, for pokker...Jeg er meget enig. Det er ikke lykkes Inter at avle bare én sølle førsteholdsspiller i umindelige tider, og det er altså på trods af at vi fx har vundet det tætteste man kommer på Champions League for ungdomshold (mod et Ajax-hold som eksempelvis havde en vis Klaasen på holdet). Og det er selvfølgelig nemt at pege på Duncan, M´Baye, Crisetig og hvad de nu ellers hedder nu og sige: "Jamen se selv de havde ikke niveauet til Inter" - men det kunne jo altså være at de kunne have udviklet sig i et andet tempo, havde man blot givet dem lidt flere chancer, før man gav op og sendte dem videre. Benassi eksempelvis som jeg mener var med i 2012, tror jeg sagtens kunne have udviklet sig til en rotations-spiller i Inter hvis han havde fået mere tid. Pt. er det vel primært Pinamonti der er aktuel for førsteholdet, og jeg håber virkelig at Spalletti har tænkt sig at give ham en chance. Hvis han så oven i købet kunne stå i spidsen for en generel kulturændring på det punkt, ville det kun være endnu federe. Men jeg skal se det før jeg tror det!