Billetterne kan købes over nettet. Jeg fik ligeledes billetter i fødselsdagsgaven af min kone for noget tid siden - jeg kan lige høre hende ad.
Selve byen er egentlig ganske fin - Dompladsen er selvfølgelig et must, og betal endelig for at tage trappen op til taget af Domkirken. Udsigten deroppe fra er uovertruffen. I nærheden finder du også Galleria Vittorio Emanuelle II, som altid er et besøg værd. Inters hovedkvarter ligger i øvrigt heller ikke langt derfra.
Derudover var vi på et fedt museum, med det mundrette navn Museo Nazionale Scienza e Tecnologia Leonardo da Vinci.
Et sidste tip: hvis kæresten og du gerne vil ind og se Den Sidste Nadver i Santa Maria della Grazie, så skal I bestille plads på forhånd.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza
Triplete Solo Noi
@Jensriis: Opret dig som bruger på hjemmesiden (altså inter.it). Så kan du købe gennem den. Hvilken kamp skal du se? Jeg har en kammerat som jeg altid tager derned sammen med. Han er skolelærer, så vi kan kun se kampe der ligger i forbindelse med skoleferier. I år har de så lagt Inter-Milan op til efterårsferien hvorfor jeg nu skal ned og se mit andet Milano-derby i 2017 til oktober:)
Ps: Billetterne til de mere "almindelige" kampe kan fås helt ned til 20 euro stykket. Der er også nogle hoteller der tilbyder at købe for en, men det kan slet ikke svare sig, da man så betaler ret så markant overpris i forhold til selv at købe gennem hjemmesiden.
PS: Og man spiser godt - og til nogenlunde acceptable priser, selvom Milano er en dyr by - i studenterkvarterets små trattorier syd for Duomo - mellem domkirken og universitetet. Byens Cotoletta alla Milanese slår en wienerschnitzel. Et besøg til kanalområdet ved Porta Ticinese er de små 2 kms gang fra Duomo værd. Hvis du ellers forvilder dig op i området nord for Duomo, hvor de store modebutikker er, gælder det seriøst om at have tegnedrengen i orden. Og lad vær med at sætte dig på domkirkepladsen eller inde i galleriet ved siden af for at nyde en kaffe eller øl. Du bliver flået værre end i Rom og Venedig.
Forstå mig ret; italiensk mad er sådan overordnet set det bedste - men min favoritret, med afstand, er schnitzel, i alle dens dejlige forfatninger.
@ Jens
Jeg mener, man kan se åbne træninger på hjemmesiden. La Pinetina ligger dog et godt stykke væk fra Milano, så det kan godt blive halvt tricky at komme derude.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza
Triplete Solo Noi