Snak

Herregud, og så Paris endda! Puha Z4E...

Spøg til side, Frankrig er fin - især den østlige del - men jeg foretrækker godt nok de italienske og tyske køkkener. Ølmæssigt er vi mere enige, da der jo er mange fremragende belgiske øl - Frankrig er i øvrigt heller ikke ueffen hvad det angår. Men når det kommer til pilsnere, så er der i min verden intet der slår Stiegl.

Nå okay, på den måde, FD. Så forstår jeg bedre.

http://www.football-italia.net/107347/what-will-dalbert-bring-inter

Lad os håbe at Tom Scholes ved hvad han snakker om:)

@Jensriis:

Mange tak for tips begge 2. Gad faktisk godt overvære en træning? Er der nogle af jer der har erfaringer med det?

Nej det har jeg desværre ikke. Så her kan jeg ikke hjælpe dig.

Det er ikke bestemt med datoen, så det er næsten fri leg. Vil dog gerne se en af de større kampe, så tænker også derby til oktober.

Fedt! Det kommer du ikke til at fortryde. Ikke at det ikke er fedt at se de mere "almindelige" kampe, men derbyet er altså bare noget helt specielt. Fuldt hus og megameget knald på curvaen. Samtidig skal det nævnes hvor fantastisk en kultur der er blevet skabt omkring disse Madonninaer, hvor Inter og Milan-fans i fest-stemning tager metroen i fællesskab ud til stadion. Det er simpelthen så fedt. Når man så kommer ind på stadion, får den max gas med smædesange og støtte til sit hold, og når så kampen er færdig, følges man i al fred og fordragelighed hjem igen. Og tro mig, det påvirker ikke stemningen på stadion i en negativ retning. Der er fuld tryk på. I april var det så voldsomt at man sad med ondt i ørerne i pausen:) Men har man nogensinde overværet en BIF-FCK-kamp, så får man sig altså noget af en (positiv) overraskelse.

Når nu det er med kæresten, er det så på fancy hotel? Hvis ikke det behøver være alt for fancy, kender jeg i hvert fald et godt et med god beliggenhed og til en rigtig god pris.

Nå.

Sæsonstarten nærmer sig med hastige og lydløse skridt - vi er i skrivende stund 12 dage og 10 timer fra første kamp, hjemme mod Fiorentina. Derfor tænkte jeg, jeg lige ville nedskrive mine helt og aldeles subjektive mening og tanker om, hvordan jeg synes opstarten har været, vores transfervindue og hvordan jeg ser vores muligheder i den kommende sæson. Der skal i øvrigt indskydes her, at jeg tager udgangspunkt i hvordan vores og de andre holds trupper ser ud lige nu - dog med den ene forskel, at jeg går ud fra Dalbert er vores og at Medel er solgt.

Opstarten
First things first. Vi har jo haft mere end bare succes, her i opstartsfasen. Nederlaget mod Nürnberg var selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt, men skal nok også ses i lyset af manglende profiler, og manglende kampform hos de profiler, der var til stede. Vores østasiatiske tur resulterede i én uafgjort mod Schalke, i en kamp vi dominerede, samt tre sejre over europæiske tophold, der alle stillede i nogenlunde stærkeste opstilling. Det har været ganske opløftende.

Men, som Z4E også vil give mig ret i, her er jo tale om træningskampe. 0-2 over Bayern er intet værd, hvis man taber 1-0 mod Fiorentina. Så hvad kan vi udlede?

Først og fremmest vil jeg gerne lige tage fat i Spalletti´s taktik. Som vi alle var forberedt på, så kører vores nye Mister allerhelst en 4-2-3-1, med wingbacks der deltager i det offensive ved siden af deres åbenlyse defensive pligter, samt et motorrum inde midtpå, hvor i hvert fald én spiller kan skabe noget. Bedømt på kampene mod Bayern, Chelsea og senest Villareal, samt tilgangen af Dalbert, tror jeg, Spalletti´s foretrukne startopstilling ser således ud:

http://lineupbuilder.com/?sk=f6f4

De primære reservespillere til pladserne ser så sådan nogenlunde sådan her ud:

http://lineupbuilder.com/?sk=f6f5

... selvom mange af disse, nok også skal være de primære reserver på flere pladser (eksempelvis Éder og Murillo).

I Roma-tiden havde han det også med at spille 3-5-2, men idet vi (indtil videre) mangler en venstrebenet spiller, der kan varetage den venstreside af tremands-forsvaret, tror jeg, han helst vil undgå det.

Som udgangspunkt ligner vores primære start-ellever et hold, der ikke bør ligge under for de øvrige tophold i ligaen. Det er vel den stærkeste starter, vi har haft, siden de glade Tripletta-dage. Og her tænker jeg ikke kun på spillerne - noget der slog mig i løbet af opstarten var, at der for første gang i lang tid virker til at være en god balance på holdet, i samtlige kæder.

Meget af dette falder tilbage på Borja Valero, synes jeg. Vi har bestemt ikke købt os en spiller med mange fremtidsperspektiver - men hans bevægelighed, ro, lave tyngdepunkt, præcise pasningsspil, velovervejede beslutninger og rent og skær erfaring har løftet niveauet på både Gagliardini og Kondogbia. Det er ikke sådan, at hvert enkelte pasning er en stikbold til kanterne, der fører til chancer, men bare det faktum, at vi for første gang siden Cuchu har en spiller i midten, man hele tiden kan spille og som konstant holder bolden i gang, er et undervurderet våben. Jeg har skrevet det før, og jeg skriver det gerne igen; Borja Valero kan være én af de vigtigste spillersignings i Inter siden Icardi.

Allervigtigst er dog, at vi igen har en træner med en klokkeklar filosofi og taktik. Man kunne næsten se holdet spille bedre og bedre for hver kamp, hvor løbemønstre, spilopgaver og lignende aftaler faldt mere og mere på plads. Det lignede mere og mere Roma fra sidste sæson - eller, måske vigtigere endnu, Inter fra et par eller otte sæsoner siden: dydig i defensiven, tålmodig på bolden og stærk på kontraen. Vi gik alle og drømte om Simeone - men det er måske ikke en skidt ting, at få hentet en succesfuld træner, der i forvejen har en masse Serie A erfaring (og som i øvrigt kender én af vores rivaler ind og ud).

Tranfermarkedet
Vi har, i skrivende stund og medregnet Dalbert, hentet fem nye spillere; Valero, Vecino, Skriniar, Padelli og Dalbert. Det blegner umiddelbart lidt i forhold til vores Kinarige naboer, men jeg har på fornemmelse, vi har handlet klogt, selvom det ikke er de helt store navne, vi har hentet.

Daniele Padelli er selvfølgelig en sidenote; en god reservekeeper, med landsholdserfaring, der dog kommer til at bruge det meste af sæsonen på bænken. Det er dog dejligt at vide, at hvis uheldet skulle være ude, at vi har en næsten fuldgod erstatning klar. Endvidere har jeg længere op forholdt mig til Valero, så det behøves ikke gentages endnu en gang. Sidst har Matías Vecino ikke spillet nok til, at han kan bedømmes - men af hvad jeg læser og hører om ham, samt kommentarer fra diverse Viola-fans, ligner han ikke en dårlig tilgang.

Milan Skriniar ligner en scoop. Umiddelbart øjnede han lidt sløv, men kampene har vist noget helt andet. Han har stort set været fejlfri i samtlige minutter, hvor han, qua sin størrelse, vinder en allerhelvedes masse dueller. Tilføj dertil at han ikke just er langsom og at hans pasningsspil er eminent (han havde den højeste pass-completion i Serie A i sidste sæson), og så er jeg ovenud begejstret for, at vi har landet ham. Hans noget mere rolige, no-nonsense facon gør i øvrigt også, at Miranda ikke skal koncentrere sig helt så meget om makkeren, og i stedet for kan fokusere på sine egne opgaver.

Dalbert falder derudover et tørt sted. Af hvad man kan forstå på medier i både Italien og Frankrig, så skulle vi have gjort os et godt køb her. Jeg glæder mig til at se ham! Og han kan under alle omstændigheder næppe være værre end alternativerne.

Sidst men ikke mindst bør nævnes det gode arbejde i, at vi er lykkes med at beholde først og fremmest Perisic, men også nogle af de andre profiler, samt at vi ikke er gået på kompromis som så mange gange før. En bruger i én af de andre tråde spurgte, hvad Sabatini egentlig har udrettet - jeg synes, den her transfervindue viser en rolig, gennemtænkt og principfast tankegang, i hvert fald sammenlignet med de sidste par sæsoners panikkøb.

Sæsonen 17/18
Målet er top fire - og det bør, med vores trup og træner, også være det mindste, vi kan nå. Vi har en fin opstart, med to på papir svære kampe mod først Fiorentina og derefter Roma - men begge disse klubber er, i skrivende stund, hårdt ramte. Fiorentina har mistet syv (!!) stamspillere i forhold til sidste sæson, deriblandt deres målmand, anfører og midtbaneskaberen, som vi var så flinke at købe. Roma har ligeledes mistet et par store navne (Salah, Sczsscshhscescny, Paredes, Rüdiger og selvfølgelig Totti og Spalletti), mens de indkomne spillere ikke just er nogle, der gør mig alt for nervøse. Vi bør få fire point i de første to kampe, men som jeg ser det, har vi gode muligheder for seks. Vi kommer ridende med nogle gode sejre i opstarten og er, for første gang i noget tid, velforberedte, taktisk såvel som spillemæssigt.

Derefter har vi fem kampe i streg mod hold, der enten skal kæmpe om nedrykning, eller som formentlig kommer til at bruge sæsonen i midten af tabellen. Det er egentlig her prøven skal stå. Foregående sæsoner har vist, at vi er fint med, når vi skal møde konkurrenter - men at dumme pointtab hos nogle af de, med al respekt, mindre klubber, koster os meget. De første syv kampe bliver således enormt vigtige, efter min mening. Kan vi vinde over Fiorentina og få point i Rom, så skal de næste fem kampe give 15 point, hvis vi vil gøre os forhåbninger om at stå med Champions League i 18/19.

For herefter venter AC Kina og deres nyfundne status som tophold - hvilket bliver en brag af en kamp, tror jeg - og ugen efter Napoli på udebane.

Hvis jeg skal give et forsigtigt bud på en top seks, når vi rammer maj næste år, så tror jeg på:

1) Napoli
2) Juventus
3) Milan
4) Inter
5) Roma
6) Lazio

Jeg glæder mig under alle omstændigheder!

1) Napoli

Vi er efterhånden nogle stykker - incl. Acheron 3 og mig selv i viola-tråden - der har Napoli øverst. Bliver det mon i år, at Juve væltes af tronen? Håber og tror det sgu.

Ellers en fin gennemgang, som også havde værdi for en udenforstående.

Jeg takker, Mag!

Ja, jeg så det godt for et par dage siden - og var ved at skrive, at jeg er enig, men kom vist fra det igen. Jeg var i øvrigt også enig med din opdeling af holdene - selvom jeg vurderer Cagliari en smule højere end bundhold.

Napoli har fløjet under radaren i indeværende sommer. De Guzman er solgt og Rui er hentet ind - men det er så også det. Det giver dem en masse ro og kontinuitet. Det har været noget mere rodet hos Juventus, der selvfølgelig har hentet et par spændende navne (primært Bernardeschi og Costa), men også har mistet et par spillere, der har været instrumentale i deres succes i de foregående sæsoner (Alves og Bonucci). Tilføj finaletømmermænd og mæthed hos enkelte spillere dertil, og så ser jeg nogle muligheder for Napoli, som de ikke har haft i de to foregående sæsoner.

Men altså, jeg har Napoli ikke større favoritter, end at det ingenlunde ville overraske mig, hvis Juventus til maj står med pokalen. Jeg er dog rimelig sikker på, de to hold kommer til at være i top to.

Jeg tror også, Napoli vinder i år. De har holdt på profilerne og ikke lavet de store udskiftninger på et i forvejen stærkt hold.

Det er imponerende, hvordan Napoli har ageret helt uitaliensk i dette calciomercato. Få justeringer, ro, stabiltet og et sammentømret og sammenspillet hold kan give bonus i denne sæson. Juve er lettere shaky pt. og skyder fortsat her og der efter forstærkninger. Men ja, Juve er Juve - så det ville ikke være en stor overraskelse, hvis de napper scudettoen igen. Jeg tror det bare ikke.

"Juve er lettere shaky pt."

Hvordan shaky?