Redigerettirs 19. sep 2017
Først og fremmest synes jeg, det er dejligt at se holdet hive sig selv op i kraven og går ind og vinder anden halvleg - både spillemæssigt og målmæssigt. Bologna havde ikke meget efter anden halvleg blev fløjtet i gang, hvilket efter min mening helt og holdent skyldes, at vi begyndte at spille fodbold igen, fremfor at stå og sparke bolde væk og rende efter Donsah. Det havde vi altså ikke set i tidligere sæsoner.
Derudover synes jeg, at Mister viser rettidig omhu. Mario var en katastrofe i dag - fint, ud med ham, og ind med Éder, der var et frisk pust. Candreva var ikke meget bedre - ud med ham også. Det viser, at vi har en træner, som tør og kan handle, fremfor hans mange forgængere, der ofte handlede for lidt og/eller for sent. Det vil heller ikke under mig, hvis Éder får lov til at starte næste kamp, da der simpelthen er for lidt rendement i Mario her på det sidste. Det er immervæk dejligt, at vi ikke sidder og brokke over, at Éder først blev skiftet ind i den 80. minut og at Candreva fik hele kampen - som set mange gange tidligere.
Jeg så også en masse småspil i anden halvleg og godt genpres. Det bør vi have set fra kampens start, men det er stadigvæk noget vi kan tage med til næste kamp.
Forstå mig ret, jeg skriver ingen steder, at kampen i dag var en lutter positiv oplevelse - jeg er sjældent så sort og hvidt - ej heller skriver jeg, at de positive elementer udligner de negative ditto, men jeg abonnerer bestemt heller ikke på den store, sorte, nedtrykte sky, der er i tråden lige nu. Det er jeg immervæk for nuanceret til.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza
Triplete Solo Noi