Redigeretman 27. nov 2017
Snakker I ikke forbi hinanden?
Foggy skriver: Sådan som jeres sæson har været og uden europæiske kampe, skal Inter 100% gå efter mesterskabet.
Det har han ret i, både set på sæsonen og sådan overordnet set. Den dag Inter stopper med at gå efter mesterskabet, er den dag, jeg begynder at overveje at lægge den blåsorte hat på hylden. Inter skal altid og hver sæson gå efter mesterskabet - det hører ligesom en traditions- og topklub til. Endvidere skal man gå efter at vinde hver kamp - og når man vinder hver kamp, så er slutfacit ligesom velkendt.
Det betyder dog ikke, at det også altid og hver sæson skal være et realistisk mål, hvad enten fra os fans eller - nok mere væsentligt - ledelsen og træneren.
Set isoleret på indeværende sæson, så er der endnu mere grund til at nikke ja til Foggy´s indlæg: en tredjedel er spillet, vi ligger med et enormt og uvant højt pointsnit, har, stik modsat vores direkte konkurrenter, intet andet end Serie A at spille for og ser ud til at have fundet en træner og en trup, der kan få os hele vejen. Dertil bør tilføjes, at mesterskab også er det eneste, vi kan gå 100% efter (der også de maksimalt fem CI-kampe). Så selvfølgelig skal vi da gå efter mesterskabet - ikke mindst da det i år, for første gang i umindelige tider, rent faktisk er en reel mulighed. Hvis ikke Inter, i den her sæson, tænker på at gå efter et mesterskab, så får jeg s´qu kvalme.
At det officielle mål så stadigvæk er top fire og at jeg som fan, skulle vi ende uden mesterskab men i top fire, formentlig ikke vil være alt for skuffet, er noget helt andet.
Så kort og godt: vi skal i år gå efter mesterskabet, i endnu højere grad end i andre år - men målet er stadigvæk top fire.
PS: Selvfølgelig skal vi lade os rive med af den gode start - hvad er ellers pointen i at følge et fodboldhold? Vi har lige nu dobbelt så mange point, som vi havde på samme tidspunkt i sidste sæson - det er altså svært ikke at lade sig rive med.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza
Triplete Solo Noi