@Z4E:
Inden det bliver for ensidig en kritik af Spaletti, så bør man også se på hvad han har til rådighed.
Det bør man selvfølgelig, og det har jeg derfor naturligvis også gjort. Men at hans tynde trup (for det medgiver jeg at den er, hvilket jeg også har givet udtryk for ved flere lejligheder herinde) skulle være en undskyldning for udelukkende at foretage minimale ændringer i løbet af en krise der nu har varet i to måneder er jeg på ingen måde enig i. For at truppen er tynd er jo ikke ensbetydende med at han kun har 13-14 mand til rådighed.
Han har de tre startere i Icardi, Perisic og Candreva, som reserver har han Eder der mildest talt ikke har imponeret og så to talentfulde teenagere, det er med andre ord ikke just imponerende materiale han har til rådighed. Så en del af forklaringen skal også findes her. Det samme er gældende med pladsen Valero sidder på, han har ikke et alternativ.
Selvfølgelig skal en del af forklaringen findes her. Havde han haft Bernadeschi og Costa som alternativer havde Perisic og Candreva nok ikke fået så lang snor. Men igen at truppen er tynd er sgu ikke nogen undskyldning for slet ikke (sat på spisen!) at foretage sig noget som helst. Han er startet med Candreva og Perisic i alle kampe i løbet af denne krise på nær én hvor Candreva startede ude. Og nej, han har ikke supermange alternativer, men både Cancelo og Karamoh (og nu Rafinha også) kan eksempelvis spille pladsen, og når nu hverken Perisic eller Candreva (igen sat på spidsen!) har sat en fod rigtigt i to måneder, så synes jeg sagtens man kan kritisere ham for ikke at have skiftet mere rundt i offensiven. Icardi synes jeg ikke bør være en del af diskussionen. Han skal spille hver gang efter min mening.
Ser man på venstre backen, har han jo netop vist han godt kan og vil skifte spillere ud, hverken nagatomo, Dalbert eller Santon lykkeds i at holde på pladsen, og forståeligt. Spaletti har pillet Candreva ud hver gang han har spillet elendigt. Han har roteret og skiftet mellem Vecino og Gagliardini alt efter hvordan de har spillet og roteret omkring den fremskudte midtbane fordi intet fungerede optimalt.
Nej, han har ikke skiftet Candreva ud hver gang han har spillet elendigt. Han har skiftet Candreva ud hver gang. Punktum. Og det vil altså sige selv i kampe hvor han egentlig har gjort det fint og også langt bedre end Perisic (som i lørdags mod Crotone). Samtidig har han så ladet Perisic rende rundt og blamere sig (fuld tid i hver kamp!?) i snart to måneder nu. Dét er også efter min mening et kæmpe kritikpunkt. I stedet for lige at lade ham sunde sig lidt på bænken og finde sin mojo igen har han ladet ham grave sig spillemæssigt længere og længere ned, hvilket nu betyder at han ligner en mand, der helst ikke vil spilles fri til en chance af frygt for at brænde den. Og det er ikke for at sige at Spalletti bærer al skylden for hans formnedgang, men jeg mener helt klart at han har har været medvirkende til, at det nu er blevet så slemt. Jeg vil i øvrigt gerne give ham at han trods alt har forsøgt sig med et par forskellige midtbanekonstellationer i løbet af krisen. Så det skal han ikke kritiseres for synes jeg.
Skal man kritisere noget, syntes jeg mere det er det rent taktiske, altså at han holder fast i samme spillestil og formation når det tydeligvis ikke fungere. Det er her jeg ser det er kritisabelt, samt hans ageren i medierne selvsagt også kunne være bedre. Selvf. er det også godt at have et fast koncept men kun så længe det er brugbart.
Det synes jeg helt klart også. Og igen synes jeg det tegner et billede af en mand der simpelthen ikke ved, hvad han skal gøre. Og det er naturligvis dybt kritisabelt da det jo netop er hans job at vide, hvad man skal gøre.
Jo mere jeg diskuterer Spalletti, jo mere pissed bliver jeg over hans fucking apatiske fremståen.
PS: Jeg føler mig altså nødsaget til samtidig at påpege det finurlige og fjollede i din tendens til at fremstå som en der helst vil være uenig med folk. Eksempel: I perioden hvor det gik godt brægede du op om, hvor kritisabelt det var, at Spalletti ikke gav Karamoh chancen fra start. Noget jeg ikke var enig med dig i på daværende tidspunkt. Nu hvor jeg så mener at Candreva og Perisic i dén grad trænger til at blive presset lidt, mener du lige pludselig at vi ingen alternativer har. Med al respekt så er det altså lidt svært at tage sådan noget seriøst. Det virker faktisk på mig som om at du (ofte) drejer dine argumenter i en retning blot for at have noget at være uenig i.