Snak

Mere indhold efter annoncen
Ja, vi spillede overordnet set meget fint, til tider endda godt, men også i perioder, og især i anden halvleg, enormt ukoncentreret, hvilket førte til et par halvstore Napoli-chancer. Man kan så sige, det er positivt, Napoli ikke selv kunne skabe noget.

Defensivt var det noget nær en perfekt præstation, men det vinder man jo ikke kampe med. Vi har et enormt problem og vil fortsat have det, hvis ikke Candreva og Perisic snart kommer i gang. Vi har ligaens vel nok skarpeste angriber, men han fik nok en gang intet at arbejde med.

Jeg ved snart heller ikke, hvad Spalletti skal gøre. Karamoh er i og for sig et godt bud, men det er vel for meget forlangt af en 19-årig franskmand, at gå ind og få fut i vores offensiv - endvidere løser det kun den ene af vores kantproblemer. Samtidig kan man også godt se pointen i, at forsøge at få gang i Perisic og Candreva igen - men sidstnævnte må da snart hænge i en tynd Inter-tråd. Det var jammerligt i går.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
@FD: Jeg er meget enig i det meste du skriver omkring kampen. Skriniar er nærmest for god til tider. Jeg kan næsten ikke lade være med at grine når han for tyvende gang i en kamp piller bolden fra klassespillere som Insigne som var det et barn han spillede mod. Han er simpelthen fantastisk den mand.

Det eneste jeg ikke kan nikke genkendende til i det du skriver er det med Candrevas selvtillid. Jeg er nemlig enig i at han ligesom Perisic snart ikke har spillet en god kamp i 4 måneder, men jeg er slet ikke enig i at han ligner en mand uden selvtillid. Jeg synes netop (og det er så det eneste man kan rose ham for pt.) at han har formået at bevare opportunismen i sit spil på trods af at det altså mildest talt ikke kører for ham. Et fint eksempel er hans afslutning i 1. halvleg som ryger snert forbi stolpen. Her har han afleveringsmuligheder men vælger alligevel at sætte sin mand og afslutte. Det vidner i min verden på ingen måde om en mand uden selvtillid. Samtidig synes jeg heller ikke at han holder sig tilbage fra at forsøge sig med driblinger og indlæg. At kvaliteten så ikke er der pt. er noget andet. Opportunismen er der i høj grad synes jeg. Og jeg synes personligt det er dejligt at se at han ikke lader sig gå på men forsøger at spille sit spil uagtet at det går så skidt for både ham og holdet.

Situationen med Perisic er i min optik det modsatte. Han ligner en mand der ikke har lyst til at være på banen. Han udfordrer stort set aldrig mere, tager ingen chancer i sit spil (4 ud af 5 afleveringer spilles tilbage til backen bag ham) og når han endelig kommer frem til en chance (jeg husker en i slutfasen mod Bologna) er han nærmest allerede begyndt at løbe tilbage for at dække op inden han har ramt bolden. Dét er i min optik en mand der er ramt på selvtilliden.

Og det er ikke fordi jeg lægger op til at vi skal diskutere det. Det er jo fair nok at være uenige. Det var bare for at give udtryk for min holdning. At de spiller dårligt er vi helt enige om (omend jeg faktisk synes at Candreva spillede en udmærket 1. halvleg i søndags for så at forsvinde fuldstændig i 2.), men at de begge er blottede for selvtillid og opportunisme ser jeg personligt ikke.

PS: Fedt at høre at du havde en god tur! Magien på GM for os Interisti er heldigvis aldrig til at tage fejl af:)
@Rosso:
Og en sidste stråtanke - skal man mon lægge noget i at det sker præcis på dagen for 20-års jubilæet for dette legendariske interview? En tribute til Trap måske...?
https://www.youtube.com/watch?v=I4lzuLgx5a0
Hehe. I så fald vil det både være det mest finurlige og subtile scam jeg nogensinde har været vidne til inden for fodboldens verden! Tak for et godt grin i øvrigt. Jeg kan godt huske interviewet nu jeg genser det. Helt fantastisk - og ikke mindst meget "italiensk":)
Candreva tog ingen mand til mand dueller, hvilket trods alt var én af hans spidskompetencer og bør være én af hans primære opgaver - og da især mod Mario Rui, der vel nok var Napoli´s svageste på holdkortet. De eneste tidspunkter, han kom til baglinjen, var hvis der kom en dyb stikning. Endvidere vælger han ni ud af ti gange den forkerte løsning, mestendels afleveringer som flyver langt over Icardi. Hans statistikker fra i søndags ligner også mest en ørkenvandring. Sidst er det også vigtigt at understrege, at han ikke kommer med i angrebet, hvis ikke det foregår på hans side - Perisic kommer i det mindste med i boksen, hvis angrebet foregår i modsatte side.

Så nej, jeg synes ikke, han ligner en mand med selvtillid - og selv hvis han havde mere af det, end jeg formoder, så var han stadigvæk en omvandrende ligegyldighed, hvilket han har været i et stykke tid efterhånden.

Vi er helt enige med hensyn til Perisic - dog in mente, at han i det mindste gør et udslag, rent defensivt, samt vinder de fleste af sine hovedstødsdueller.

Det er en paradoks. Vi har Italiens skarpeste angriber. En mand, der skal bruge to, tre chancer for at score et mål. Men han bliver overhovedet ikke sat i scene - og det falder primært tilbage på Candreva og Perisic.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
@FD:
Det er en paradoks. Vi har Italiens skarpeste angriber. En mand, der skal bruge to, tre chancer for at score et mål. Men han bliver overhovedet ikke sat i scene - og det falder primært tilbage på Candreva og Perisic.
Fuldstændig enig! Og det er mig en gåde at det kan fortsætte. Jeg tager mig selv i hver weekend at tænke "Nu må den være der - nu må i det mindste bare én af dem da finde lidt af evnerne tilbage" men nej. Det er enerverende at være vidne til, og får de ikke vendt kurven (for man kan jo kun være enig med dig i at man naturligvis ikke kan stille krav til Karamoh om at agere tungen på vægtskålen i CL-kapløbet), kommer det sandsynligvis til at koste os CL-pladsen.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Det er i hvert fald tydeligt, at vores kanter er faldet i niveau.

Som FD korrekt angiver, så skal Icardi ikke bruge mange chancer, hvilket faktisk var tilfældet i efteråret, hvor han fik lidt mere at arbejde med.

Icardi løber enorm meget, og prøvet at finde de rigtige placeringer, men det er ikke let, når der endelig kommer et indlæg, at det så er flere meter ved siden af...

Jeg håber at Cancelo bliver en lidt mere fremtræden figur offensivt, og Rafinha/Karamoh kan bidrage med lidt lækkerier, som ender i nogle mål fremover.

Brozo og Gaglia må gerne starte på midten igen for min skyld, og Spalletti burde starte med samme elleve mand, eller hvad mener i?
Grande Inter!
Jeg fatter ikke, at Perisic på et par kampe gik fra et hattrick mod én af Italiens mest defensive hold, til en spiller, der lige pt. ikke ligner én, som kan score mod et ynglingehold. Jeg ved ikke, hvad der er sket.

Jeg er dog stadigvæk helt sikker på, at vi nok skal ende i top fire. Det er ikke just fordi vores konkurrenter er godt kørende, og kan vi spille mod Samp som vi gjorde i søndags, så har vi mere end gode muligheder for at snuppe tre point der. Jeg tror også, at præstationen mod Napoli gav noget tiltrængt selvtillid, på en ellers ret tom konto. Lazio og Roma mangler stadigvæk at møde hinanden, mens vi har et indbyrdes opgør tilbage mod førstnævnte (dog i sidste runde, hvor alt kan være afgjort). Roma mangler også at møde Juventus på hjemmebane, og mens Milan kommer i fart opad tabellen, mangler også de et par hårde opgør.

Faktum er, at vi har spillet syv af sæsonens ti virkelige svære opgør, med to sejre og fem uafgjort til følge - det er selvsagt ikke prangende, men det kan sagtens vise sig at være afgørende i forhold til Champions League, at vi ikke har tabt i en topkamp (endnu).

Brozo og Gaglia må gerne starte på midten igen for min skyld, og Spalletti burde starte med samme elleve mand, eller hvad mener i?

Gerne for min skyld, angående de to midtbanemænd. De fortjener i hvert fald genvalg og der var lidt bedre flow i opspillet, samt garderingen mod Napoli´s offensiv.

Jeg kunne dog godt tænke mig, at Cancelo fik en pause. Han spillede en fin første halvleg, men det var som om koncentrationen røg sig en tur i anden. Hvis jeg var Spalletti (hvilket jeg, mest på grund af mit viltre hår, ikke er) og uden i øvrigt at medregne præstationer til træning, ville jeg nok stille noget á la:

San; Dalle, Miranda, Muro Slovacco, Dambro; Gaglia, Brozo; Perisic, Rafinha, Karamoh; Icardi

Og når Rafinha har fået den time, han kan holde til, forsøge med Candreva på trequartista, eller rykke Brozovic deroppe, og skifte Borja inde. Hvis Gaglia så samtidig kunne putte Papu Gomez i sin Hamsik-formede lomme, ville det jo bare være super.

Samp er enormt skidt kørende, så der bør være muligheder for tre point der.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Så skriver man lige en lang smøre, også opdaterer den ikke :(

Jeg kan godt lide den startopstilling.

Sampdoria er virkelig skidt kørende for tiden, og med en 0-0´er mod Napoli, så burde vi komme med mest selvtillid, men spændende bliver det.

Milan kampen kan godt rykkes til sidst på sæsonen ikke, så vi både har Lazio og Milan ude? Ikke at jeg ville spekulere i form og stillingen til den tid, men det gør mig lidt bange.
Grande Inter!
Jeg er enig med jer begge. I refleksionen omkring de resterende "topopgør"/svære kampe bør det i øvrigt også noteres at vi har en tiebreaker over Roma med 3-2 ude og 1-1 hjemme, at vi også har en mod Milan hvis vi bare som minimum klarer uafgjort i det sidste derby, samt at en uafgjort med mål mod Lazio i Rom (eller selvfølgelig en sejr) også vil sikre os en tiebreaker over for dem. Det skal man ikke kimse af i en sæson hvori der ser ud til at blive tæt kapløb om de sidste to CL-pladser.

Jeg er også helt med på at køre samme opstilling som mod Napoli med undtagelse af enten Perisic eller Candreva. Jeg ville nok personligt lade Perisic få en tur på bænken til fordel for Karamoh, men jeg kan også sagtens se pointen i at "ofre" Candreva.

Samp er helt sikkert ikke i hopla pt. hvilket er rart at tænke på, da det jo ellers godt kan være en rigtig svær udebane at komme på. Jeg går i øvrigt ud fra at du enten mener Terreria eller Ramires, FD, når du taler om Papu Gomez?;)
Hov ja, selvfølgelig. Forvekslede lige mine argentinere.

Perisic bidrager med mere lige nu, efter min mening, så Candreva bør bænkes, hvis der skal ske noget. Som nævnt, så synes jeg, at Perisic deltager noget mere i det defensive, mens han, trods alt, vinder de fleste af sine fysiske dueller, og i det mindste vælger den fornuftige løsning (i.e. ikke hamrer bolden mod feltet og håber på det bedste). Det skal dog med det samme indskydes, at jeg absolut ikke er imponeret af kroaten for tiden.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Annonce