Snak

Mere indhold efter annoncen
Helt enig i FDs analyse.

Milan har en god stime pt, men de mangler også et par på papiret hårde kampe.
Vi skal bare finde noget stabilitet, så skal vi nok den fjerdeplads eller tredjeplads, men lad os nu se om Juventus rent faktisk gider, at spille fodbold mod Milan ;)
Grande Inter!
Tja, hvis Juventus ikke vil risikere at smide mesterskabet, er de nødsaget til at hente tre point i hver kamp.

Vi er i øvrigt i den trods alt behagelige situation, at uanset hvad udfaldet bliver af Della Capitale, at det er positivt for os. Roma taber? Fint, så kan vi overhale dem med en sejr. Taber Lazio? Fint, så er der afstand ned til dem. Uafgjort? Super, så har vi fine muligheder for at overhale dem begge.

Altså, selvfølgelig med det forbehold, at vi også lige skal vinde vores egne kampe også...
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Det er i øvrigt vildt: ifølge Opta rørte Icardi bolden kun 14 gange i går. Fjorten gange. Det vil sige, at han, udover målene, kun havde ti berøringer.

Det er edersparkme effektivt.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Icardi er som regel giftig, men det er imponerende!

Det er selvfølgelig et must, at vi skal vinde hver kamp. Det er stadig offensiven der skal finde stabiliteten, men hvis de bare performer 50% af det i går, så er godt stillet mod de resterende kampe. Gaglia, Brozo og Rafinha var solde i går, som i også pointerede, så mon ikke der er genvalg til hele molevitten efter pausen :)
Grande Inter!
Jeg er ikke ubetinget enig i, at vi skal vinde hver kamp. Selvfølgelig, i den ideelle situation får vi 30 point ud af vores sidste ti kampe - men selv med mine optimistiske briller, kan jeg godt se, det er noget nær utopisk.

Som jeg ser det, bliver øvelsen snarere, at vi skal kunne tåle at miste point mod Juventus og Lazio, uden det får betydning for vores mål om at ende i top fire. Det vil sige, vi gerne skal hente mindst ét point mod Milan (læs: for alt i verdenen ikke tabe mod dem), samt vinde de resterende kampe mod (med al mulig respekt) den bløde mellemvare. Der er et par tricky opgør iblandt (f.eks. Torino kampen), men det bør kunne lade sig gøre.

Kan vi hente 21-23 point i de næste ni kampe, så er der alle muligheder for, at Lazio-kampen bliver ligegyldig med henblik på at ende i top fire.

Vores altoverskyggende problem er så, at det netop er mod den bløde mellemvare, vi plejer at smide vores sæsoner - fint illustreret ved december og januar månederne, hvor der var flere oplagte muligheder for tre point.

Så lad os tage det med én kamp ad gangen. De næste par kampe hedder Hellas hjemme, Milan "ude" og Torino ude. Kan vi komme ud fra den periode med syv point, så begynder det at ligne noget igen.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Måske en overdrivelse, at sige vi skal vinde hver kamp, når vi mangler at møde Juventus og at Lazio kampen måske ikke bliver relevant i sidste ende. Vi skal selvfølgelig GÅ efter at vinde ;)

Altså der var mere fart i spillet i går, og det er noget vi har manglet mod den bløde mellemvare. Vi har været for sløve i opspillet og generelt sløset med boldene. I går så jeg ikke umiddelbart en stime af dårlige aktioner, som har været en tendens i januar og februar.

21-23 point burde være muligt, men du har ret i, at vi ikke MÅ tabe til Milan. Juventus kan jeg leve med, og det kan vores fjerdeplads os, selvom en 0-0´er igen ikke ville være dumt. Jeg kan ikke helt gennemskue om vi mentalt er rykket et skridt, eller vi stadigvæk kan falde sammen, hvis vi taber til Hellas.
Grande Inter!
Vi skal altid gå efter at vinde, ja. Ellers kan man lige så godt lade være med at spille.

Jeg er helt enig i, at gårsdagens præstation vel nok var den bedste siden... ja, siden Chievo kampen. Men jeg forventer bestemt ikke mere af meget af det samme mod eksempelvis Torino eller Udinese. Giampaolo´s Sampdoria er et hold der inviterer til den slags og er på mange måder, rent taktisk, en ønskemodstander for os og vores styrker.

Som Nerazurri skrev i går, inden vi scorede vores første mål, så gjorde Sampdoria´s relativt høje pres at der var masser af plads til Rafinha, Candreva og især Perisic, der så udnyttede det på fornemmeste vis. Jeg har en klar forventning om, at Torino, Hellas, Udinese og alle de modstandere, for hvem et point mod et storhold næsten er en sejr, forsøger at kvæle vores offensive spil, ved at stå dybt og spille på kontra - som vi har set hele sæsonen. Så jeg forventer, at vi går et par kampe i møde, hvor vi igen igen sidder her og bander over, det går for langsomt og at der er for lidt kreativitet. Vi har immervæk stadigvæk ikke fået Den Gyldne Nøgle tilbage, som Sneijder tog med til Istanbul i sin tid, og som kan lirke de fleste forsvar op.

Dermed så absolut ikke sagt, at jeg tror, vi endnu en gang går en tørkeperiode i møde. Vores selvtillid og moral bør være på vej opad igen, Spalletti ser ud til at have fundet en startopstilling der fungerer, Rafinha er så småt i gang og giver os en trussel centralt også, Candreva og - vigtigere endnu - Perisic ser ud til at være vågnet en smule op og Icardi er helt tilbage fra skader og skarp (i øvrigt godt set af Spalletti at pille ham ud i går - Samp begyndte at lade deres frustrationer gå ud over ham). Det kombineret med at vi igennem hele sæsonen ikke har lukket mange mål ind bør bevirke, at vi er noget bedre rustet til de næste par kampe, end vi var før Napoli-kampen.

Men ja, et nederlag til Hellas, og så kan vi meget vel være tilbage ved nul.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Du har helt ret i, at vi kommer til at møde defensive hold, hvor det bliver svært, at lirke dem op, som set tidligere i sæsonen. MEN jeg synes at startelleveren i går har mere fart i sig, end f.eks. når Borja og Vecino er på banen. Cancelo kommer bedre med offensivt nu, dog stadig nogle tvivlsomme beslutninger, og Brozo er god til at sætte fart i spillet også. Gaglia lagde nogle geniale afleveringer i går, men som du selv siger, så var det måske også omstændighederne der gav ham lov.

Jeg tror med Rafinha inde på 10´ern, så har du en mand mere med i feltet, som kan skyde fra distancen eller lige på kanten af feltet, og Brozo som står lige uden for feltet efter et indlæg fra enten Peri eller Candreva. I stedet for et (måske) godt indlæg, som ender med, at Icardi står selv mod fire eller fem fra modstanderholdet.

Det bliver spændende om vi kan bryde dem op, men generelt set, så savner jeg nogle langskud mod midterholdene...
Grande Inter!
Det vil efter min mening netop give mening, at spille med Valero i stedet for Gagliardini i nogle af disse kampe. Det er ikke fordi sidstnævnte har været dårlig - langt fra - men Borja er noget hurtigere i sin boldomgang og spilfordeling. Endvidere får vi mod Hellas og Udinese formentlig ikke brug for en fysisk stærk bryder, som også er én af Gagliardini´s styrker i spillet.

Hvis jeg var Spalletti (og jeg er nok en gang nødt til at understrege; jeg har alt for meget hår på hovedet... og mangel på trænertalent), så ville jeg mod Hellas stille noget á la:

Berni (nej, vent... San); Dalbert/Cancelo, Miranda, Muro, Cancelo/Dambro; Valero, Brozovic; Perisic, Rafinha, Candreva; Maurito

To hurtige, offensive backs, to boldsikre centrale midtbanespillere, der kan ligge og fordele spillet (og hvor den ene, Brozo, også har nogle defensive dyder og et stort løbepensum), samt selvfølgelig vores fire oplagte offensive kort. Grunden til jeg inkluderer Dalbert er i øvrigt, at der rygtes lidt hist og pist, at Dambro går og døjer med lidt træthed. Er han klar, bør han selvfølgelig spille.

Hvis jeg kender Spalletti rigtigt, er der dog nok genvalg til samtlige elleve aktører fra i går - og det er selvsagt også mere end i orden.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Nu har man efter 3 måneder fundet en midtbanekonstellation der har fungeret på 110% i 2 ud af 2 kampe.
Så er løsningen selvfølgelig ikke at sende bedstefar Borja på banen fra start næste kamp.

Jeg ved ikke hvad det er for Inter kampe du har set, FD, men Borjas boldomgang er ikke hurtig. Og den er ikke spilfordelende. Den er træg og en decideret hæmsko for vores evner til at skabe ting fremad i banen.
I teorien kan jeg godt se hvad du fisker efter, og det er at den garvede, snu Borja Valero skal ligge fra en dyb position og stryge om sig med sukkerbolde, tage temperaturen på kampen og skrue tempoet op og ned når det er påkrævet.
Men det gør han ikke - det har vi set rigeligt af eksempler på de seneste to måneder, hvor vi har mødt hold ala. Hellas en masse - altså hold der stiller sig dybt og absorberer presset.
Jeg ved du er erklæret fan, men jeg kan ikke se, hvordan man for alvor tror han efterhånden har en rolle at spille på det hold.
Det skulle vel lige være som indskifter som mod Napoli hvor han, wupti, med 10 minutter tilbage og overfor et træt Napoli-hold fungerede fremragende i sin rolle som boldholder og tidsudrender.
La prende Vecino.
Annonce