Snak

Om hvorvidt denne eller den mod Samp var vores bedste præstation er vel grundlæggende ligegyldigt. Begge syntes jeg personligt har været sæsonens bedste og det med en god margin.

Nuvel man kan vel argumentere for at kampen mod Roma, Juve og Napoli var gode, men stort set kun på de defensive parametre og Roma kampen også på kontrafasen. Men de har på ingen måder haft den helstøbte fornemmelse man har haft i de her to kampe, hvor stortset alt er lykkedes og hvor vi har spillet det flottest mest flydende siden 2010.

Brozovic og Gagliardini har i den grad genfundet hinanden, hvilket må siges at være yderst positivt, men for mig er det tydeligt det skyldtes at den offensive byrde i modsætning til tidligere nu varetages af en anden ( Rafinha), det giver plads til at de to kan gøre mere af det de er gode til og i mindre grad behøver at varetage en kreativ rolle som tidligere på sæsonen, og kan ligge dybere i banen og begge kan komme med i nogle dybdeløb frem i banen, hvor det i Gagliardinis tilfælde har resulteret i gode muligheder, han skal dog på seriøs skudtræning. Samtidigt synes jeg også det er tydeligt at Rafinha som den centrale trussel gør at modstanderen ikke længere kan sætte alt på de to kanter, men også er nødsaget til at sætte folk af på Rafiha, hvilket har givet mere plads til Perisic.

ps. har nu set kampen fra weekenden...

Tak for det, FD. Jeg havde en fantastisk tur. Min oplevelse af kampen på stadion var i øvrigt noget nær identisk med det du beskriver. Hjulpet på vej af Icardis lynscoring var det en kamp hvor jeg ikke ét sekund tvivlede på at det ville ende med en sejr. Indsatsen var simpelthen så overlegen, og det var den fra første sekund. Man kunne fornemme en ærgerrighed blandt spillerne som i dén grad forplantede sig på hele banen. Ud over at det altså udløste et lynmål hvor Perisic netop gennem sin ærgerrighed snyder et sovende Verona-forsvar virkede det også som om, at det havde en markant indvirkning på moralen hos Verona-spillerne. De virkede nærmest fra start af som nogle der bare gerne ville hjem igen.

Jeg er også enig med dig, Z4E, i at truslen som Rafinha udgør centralt er med til at åbne op for Perisic og Candreva igen. Det faktum koblet sammen med Gaglia og Brozos fælles indstats længere tilbage på banen (de to søger nærmest konsekvent afleveringerne frem i banen og placerer sig begge superklogt i forhold til hinanden både offensivt og defensivt hele tiden) gør at spillet flyder på en helt anden måde end det gjorde for bare en måned siden. Det var en sand fornøjelse af overvære.

En anden sjov observation som jeg gjorde mig - og som jeg også mener spiller ind i den optur vi oplever pt. - er at spillerne virker enormt glade og sammentømrede. Jeg så mange eksempler på at der lige blev lavede lidt sjov/at spillerne lige tog lidt pis på hinanden både før, under og efter kampen. Fx. fik både Gaglia og Candreva røg fra flere af holdkammeraterne for ikke at kunne score (specielt Gaglia blev "drillet" både under og efter kampen), ligesom Candreva væltede pap-baggrunden ned i hovedet på Icardi inden hans vinderinterview efter kampen (en aktion som kostede ham en "lammer" efterfølgende fra Icardi). Ud over at det vidner om god holdmoral og sammenhold vidner det også om en trup som ikke umiddelbart ligner en der lader sig påvirke af presset for at nå den famøse CL-kvalifikation. Det var fedt at overvære.

Det kan sagtens være jeg overfortolker, og det kan også sagtens være at hele lortet vælter, hvis vi skulle være så uheldige at tabe til Milan på onsdag, men jeg tror sgu på, at dette Inter-hold har hvad der skal til, og at de rent faktisk er i gang med at toppe, når det allermest gælder.

Tja, man er jo lidt forbeholden, jf. vores historik siden 2010 - men jeg er tilbøjelig til at være enig med dig i sidste afsnit.

Jeg er stadigvæk ikke på nogen måde sikker på en sejr i morgen - Milan spillede nemlig også en god kamp, inden Cuadrado (var det?) scorede til 2-1 - så de bør være kommet hjemme fra Torino med hovedet holdt højt, i hvert fald hvad angår selvtilliden. Jeg holder dog stadigvæk fast i, at de fordele, jeg remsede op for et par uger siden, stadigvæk holder:

- Milan har meget mere brug for sejren, end vi har, hvilket gør, at vi kan spille kampen på de præmisser, vi bedst kan lide; at stå dybt og bruge Perisic og Candreva som kontravåben.
- Vi bør, trods alt, have en smule mere selvtillid på kontoen, end Milan - og da især med Perisic, Candreva og Icardi i gang igen.
- Vores offensiv er i gang igen og vores forsvar og målmand har ikke lukket et mål ind, siden Pandev scorede for 391 spilminutter siden. Det er lige før, vi sprudler - et ord, der ikke ofte bliver brugt i Inter-sammenhæng.
- Vi ser ud til endelig at have fundet en midtbanekonstellation, der både virker offensivt og defensivt, og udgør en trussel centralt.

Jeg ser dog stadigvæk kampen i morgen som næsten helt lige.

Jeg er helt enig. Kampen i morgen er meget lige da begge hold går ind til den med selvtilliden i orden og tur i den (jeg mener heller ikke at et hæderligt nederlag i Torino ændrer på, at Milan kan karakteriseres som et hold i medgang). Har vi en minimal fordel, ligger den ganske rigtigt i at Milan grundet omstændighederne er tvunget frem på banen, mens vi kan gribe kampen mere frit an. Kan Perisic og Candreva fortsætte de gode takter, skal de nok komme til at gøre ondt på Milan - det føler jeg mig ret overbevist om. Og det skal Icardi naturligvis også - but that goes (efterhånden) without saying:)

En anden ting er Biglias karantæne. Jeg kan forstå på Milan-tråden at der er delte meninger i Milan-lejren omkring betydningen af dette, men jeg kan nu ikke lade være med at mene, at det er et plus for os, at han ikke er med. Det er efterhånden laaaang tid siden at jeg har set Montolivo spille en god kamp, så ham ser jeg meget gerne afløse Biglia i morgen. Bliver det Locatelli, vil jeg også stadig mene at det er et stort plus for os, da jeg har svært ved at se ham pakke Rafinha ind.

Jeg er også lidt i tvivl om hvad Biglia´s karantæne betyder for Milan - og derfor kampen. Han har ikke været prangende i de fleste kampe, jeg har set med ham i indeværende sæson. Men disse kampe har også været mod modstandere, hvor Milan naturligt tog initiativet (i.e. mod de mindre guder i rækken).

Biglia er, efter min lægmands, og derfor formentlig fejlagtige, mening, en spiller, der har sine styrker i at bryde modstandernes opspil og i at agere mellemled mellem forsvaret og midtbanen og offensiven, hvilket så igen har frigjort Bonaventura og Kessié fra at tænke alt for meget tilbage. Dette er sikkert fint, når man møder et hold, der gerne vil frem over stepperne - men når Milan spiller mod holdene fra den lavere halvdel af tabellen, bliver hans rolle, qua de styrker han nu besidder, svært begrænset. Og Biglia er nu engang ikke en spiller, man vælger først til at have med i den offensive fase...

Set i det lys, tror jeg, vi kommer til at nyde godt af, at det ikke er Biglia, der ånder Rafinha i nakken og begår de små, irriterende frispark. Som du også selv skriver, er Montolivo eller Locatelli at foretrække med hensyn til det. Omvendt betyder det så også, at Milan får lidt mere offensiv støtte fra midtbanen (især hvis det er Montolivo, der får lov til at starte), hvilket så igen betyder, Rafinha også skal tænke bagud.

Så kort og godt: for vores offensive opspil er det sikkert meget godt, Biglia sidder på tribunen - men i den defensive fase havde Rafinha, Brozovic, Gagliardini og Handanovic nok hellere villet døje med Biglia end med Locatelli eller Montolivo. Slutteligt bør man i øvrigt også nævne, at Biglia har det med at spille godt mod netop os, så set i det lys, er det også fint han er væk.

Vi får se! Jeg ser det umiddelbart som en lille fordel (også fordi Gattuso er nødt til at ændre i en startopstilling, der virker), men ikke nok til, at det kan blæses op til det helt vilde.

Kampen i morgen bliver alt for spændende!

Altid noget at Roma ikke rigtigt gider, og at vi har to sejre i træk. :)

@FD: Det er en god pointe du har omkring det offensive-defensive mht vurderingen af Biglias fravær. Selv med den in mente vil jeg dog stadig (ligesom du så også gør kan jeg forstå) hælde til, at hans fravær er et væsentligt minus for Milan, idet jeg mener at fordelen for os som består i, at de nu vil få sværere ved at stække Rafinha er en del større end ulempen som består i, at de nu får lidt mere slagkraft frem af banen (over for vores glimrende forsvar).

Under alle omstændigheder bliver det et superspændende opgør, og hvor er det dog fedt at det allerede er i morgen!

Jep, offensivt får Rafinha formentlig en smule mere frihed, idet hverken Montolivo eller Locatelli er super hurtige (i fart eller på fødderne), men jeg tror også omvendt, at Rafinha skal arbejde mere defensivt i den fase, end han skulle i de to foregående kampe. Napoli kampen viser, at han også sagtens kan det, men det betyder så også, at batterierne hurtigere er tomme, hans form in mente. Han får dog også hjælp fra Brozo og Gaglia, der begge gerne løber en masse defensive metre per kamp.

Derudover skal der ´bare´ passes på Suso, der både kan skyde fra afstand og sætte en mand eller to, samt Canhanoglu, der har det med at skyde og score fra afstand. Vores backs kommer på arbejde i hvert fald.

Jeg til dels glæder mig til og til dels frygter kampen i morgen. Vi skal dog holde for øje, at vi sagtens kan bruge en uafgjort, uden det punkterer vores CL-drømme mere end som sådan.

Rygterne går på at Montolivo bliver foretrukket på den defensive midt. Det er ikke så overraskende da han jo ud over sin store rutine har en del flere minutter i benene end Locatelli i denne sæson. Jeg tror stadig på at han får det svært over for Rafinhas skarpe boldomgang, og det vil ikke overraske mig hvis Gattuso ender med at se sig nødsaget til at pille ham ud i 2. halvleg for at undgå et rødt kort. Det bliver samtidig spændende at se hvor meget han kommer/får lov til at deltage i den offensive del af Milans spil (jf. din pointe omkring det taktiske element af snakken i går, FD).

Spalletti forventes at stille med de samme 11 som sidst - selvfølgelig (fristes man til at tilføje).

Puha jeg kan godt mærke at nerverne så småt er på vej..

Jeg sidder lidt med en dårlig fornemmelse, uden at jeg ved hvorfor.