Jeg vil også gerne lige give mit besyv med ifht. forhåbninger med transfermarkedet.
Som jeg ser situationen med Cancelo og Rafinha, så stod vi i en meget dårlig forhandlingsposition da låneaftalerne skulle i hus (specielt med Rafinha var vi desperate, og med god grund) og i den anledning ser jeg det som besværligt og måske faktisk også for risikabelt at indfri begge købsoptioner.
Cancelo har i min optik muligvis været den største åbenbaring på backpositionen i europæisk fodbold i år - og Valencia vil bestemt ikke gå på kompromis med prisen, da de enten selv vil beholde ham eller sælge ham til PRL med en større fortjeneste - så med mindre vi kan få en favorabel aftale i hus, måske med Eder den anden vej, så synes jeg vi skal lade ham smutte.
Årsagen til dette er, at jeg bestemt ikke synes det er backpositionerne vi er hårdest ramt på, og da slet ikke med tilgangen af Asamoah. Jeg er fuldt ud tryg ved at få D´Ambrosio tilbage på hans favoritposition, jeg synes altid han har været garant for en stabil indsats set over en sæson. og på venstre back kan Asamoah og forhåbentlig Dalbert supplere hinanden. Kald mig bare naiv, men jeg håber virkelig Dalbert får en anderledes sæson i næste, hvor han forhåbentlig har vænnet sig lidt mere til stilen og træneren. Jeg synes i hvert fald, at han har vist nogenlunde takter her sidst på sæsonen, når han ENDELIG har fået chancen. Samtidig synes jeg også han startede godt ud, men virker til at være ramt på selvtilliden.
Ifht. backs, så tror jeg ikke Santon smutter, og han kan så være reserve i tilfælde af, at vi mangler backs pga. skader, eller være standin i et presset kampprogram. Og samtidig får vi sandsynligvis også en skilling for Nagatomo.
Faktisk synes jeg vores defensiv ser fornuftig ud - og jeg føler ikke et behov for yderligere investeringer end dem som allerede er foretaget - og ville samtidig ikke have noget imod at beholde Ranocchia som backup, synes han har været stabil i år set i forhold til tidligere. Lopez ser jeg til gengæld ikke den store grund til at beholde.
Eneste tilføjelse jeg ønsker mig ned bagtil er en arvtager til Handanovic, og rygterne om Lunin kunne jeg egentlig godt lide - nogle der ved om den er røget i vasken?
Rafinha - ham skal vi bare have, PUNKTUM! Selvfølgelig var han ikke den aftalte pris værd da vi lejede ham, men han så sandelig vist at han er dem værd nu, og disse spillere hænger i på træerne og er bestemt en position vi mangler spillere til.
Derudover synes jeg egentlig midtbanen ser fin ud. Brozovic og Gagliardini har vist sig at fungere helt brilliant sammen, og jeg har altså også en fidus til Vecino, som jeg personligt synes var en af de bedste tilføjelser til truppen i efteråret. Han har haft en downperiode, sammen med resten af holdet, som jeg ikke synes han kan klandres for alene, men har samtidig ikke trukket truppen op i den periode. Måske er det også lidt meget at forlange af en spillertype som ham. Samtidig har han været ramt af skader i foråret og har ikke haft sammenhængende kampe bl.a. pga. et ærgerligt rødt kort.
Valero har jeg faktisk ikke den store fidus til, men tror samtidig ikke, at vi ville kunne få noget særligt ved at skippe ham af sted, og derfor tænker jeg ham som breddespiller. I denne sæson har vi virkelig været ramt på midten, så den har set tynd ud, og næste år har vi lige en turnering ekstra, så jeg kunne godt tænke mig en breddespiller til på midten. Jeg har ikke lige en bestemt spiller i tankerne, men en god felt til felt spiller, som samtidig også kan bidrage med lidt noget andet end de andre typer vi har på midten.
på kanterne synes jeg bestemt vi skal holde på Perisic, selvom jeg synes han har været mere svingende i sine præstationer end nogensinde før. Han har selvfølgelig også haft en del pres på sine skuldre, som han har skullet håndtere. Jeg tror dog ikke vi kan få særlig mange penge for ham pga. hans alder, og bl.a. derfor skal vi ikke sælge ham - kun hvis der kommer usandsynligt mange penge på bordet.
Det samme gør sig lidt gældende for Candreva - han har virkeligt været ramt på selvtilliden i denne sæson, og hvis han scorede et tidligt mål i næste sæson ville det måske være anderledes. Han leverer vanvittigt mange assist når han har selvtillid, men er fuldstændig ideløs når det modsatte er gældende.
Hans sæson in mente tror jeg virkelig ikke, at vi kan få et særligt stor beløb for ham, og synes derfor vi skal beholde ham og få ham op at køre igen, og måske få kørt Karamoh mere i stilling som den højrekant. Til gengæld har vi ikke et decideret alternativ til Perisic, og ser derfor gerne et indkøb af en ung kant, som kan spille begge sider - Chiesa vil være oplagt, men tror desværre ikke vi har råd. Berardi har haft en forfærdelig sæson, men ham har jeg en lille stjerne i, også fordi han er erklæret inter-fan? Ham ville jeg gå efter, da jeg mener potentialet bestemt er der og har været bevist, samt at markedsværdien nok ikke bliver lavere end lige nu. (I mit hovede ville han også kunne gå ind og være back-up til Rafinha, når der skal trues lidt dybere).
I angrebet får vi tilgang af Martinez, og det giver lidt tiltrængt konkurrence til Icardi, og andre muligheder taktisk.
Eder han skal bare skippes af sted til største bud, hvis ikke han bliver brugt som middel i en Cancelo-handel.
Derudover ser jeg ikke nogen mulighed for spilletid til Pinamonti, som kunne være fin at låne ud i et par sæsoner. Håbe på at hans talent bliver indfriet andetsteds, så vi enten kan få ham ind i start11 eller få tjent en skilling på ham.
Så får vi jo Vanheusden tilbage fra lån, ham ser jeg heller ikke plads til lige nu, så han kunne være fin at låne ud til en anden Italiensk serie A/topB klub.
spillere vi har på udlån: Gabriel (Kommer til vinter), Murillo (2019 eller penge), Ansaldi (2019 penge?)
Kondogbia (penge), Joao Mario (Penge), Nagatomo (Penge)
Nogle der ved hvad planerne/ønskerne er med Gnoukouri og Puscas?
For at opsummere:
Ind: Lunin, De Vrij, Asamoah, en felt-felt midtbane dog anderledes end dem vi har, Chiesa/Berardi, Martinez og Rafinha
Ud: Lopez, Pinamonti, Vanheusden, (Puscas og Gnoukouri?), Nagatomo, Kondogbia, Mario og Eder.
Jeg synes personligt dette ville være fint - samt forsvarligt økonomisk, da vi allerede har lavet gode handler til okay penge.
Dertil skal vi ikke glemme de spillere vi har på udlån, som også kan give en skilling når de kommer tilbage, medmindre det allerede er regnet ind i budgettet.