Snak

Mere indhold efter annoncen
Jeg kan også rigtig godt selv li Gagliardini, men synes også han stadig har for mange boldtab fx. Så synes bestemt ikke det gør noget, at få den erfaring vidal trods alt besidder ind. Denne erfaring og især vindermentalitet som Vidal kan bringe tror jeg bare er ikke skal underkendes. Vi har stadig, som vi så i løbet af sæsonen en tendens til at stoppe med at spille og Nainggolan og Vidal burde dælme kunne smitte af med netop deres never say die attitude.

Vi skal iøvrigt spille tilpas mange kampe , hvorfor Gagliardini nok også skal få spilletid og med Vidals alder er jeg heller ikke siker på, at han nødvendigvis skal spille hver kamp fra start.

Vidal har ikke haft sin bedste sæson, men han bidrog trods alt med 4 mål og 3 assist i 27 kampe i bundesligaen og 3 mål i 8 chl kampe og et pokaltunering. Så dårligere var det vidst ikke.

Brozovic er jo en anden type, som jeg har været inde på. Emmers er vel hans direkte erstatning sammen med Borja? Asamoah er vel mest tiltænkt vb, og hvis det er på midtbanen er det ihvertfald ikke som boks-til-boks. Roric kender jeg ikke. Vecino er vel det nærmest vi kommer ham. Men med det spil han leverede udover hans absurd vigtige mål, så er det vel ok at skippe ham afsted til fx Chelsea, som der snakkes om. Beholder vi ham, ja så har vi nok lidt for mange til midtbanen.

Men Spalletti må jo vurdere, at erfaringen er yderst vigtig ift. de udfordringer vi står overfor i den kommende sæson, hvor man ikke kan tage fra at Vidal har prøvet det meste.
Pazza Inter Amala
Jeg så dog meget hellere, man fortsat forsøgte med Rafinha eller en yderligere konkurrent til kanterne.


Jeg er som sådan ikke direkte uenig, og tror de fleste allerhelst så rafinha tilbage. Men hvis de krav som Barca ifølge pressen stillede, så var det desværre ikke muligt, når vi nu kun kan lave lån med købsoption.
Med det i mente synes jeg også vores muligheder begrænses ret så kraftig, når selv ordinære klubber i England kan smide 40 mio euro efter spillere som F.Anderson.

Har hele tiden været fortaler for en højrekant mere, men har unægtelig svært ved at se hvem det skulle være i det nuværende marked og med vores begrænsninger indtil næste sæson, som samtidig skulle kunne bidrage med mere end Karamoh kan.

Kan man lave en deal, hvor man sender vecino afsted for 30-35 til fx Chelsea og Vidal på den aftale, som FD nævner, så kommer vi ud med overskud, og får i mine øjne en bedre spiller omend den er kort sigtet. Overskydende penge kan bruges til at investere i fx Barella fra januar / næste sæson.
Pazza Inter Amala
Helt enig med hensyn til Vidal. Det bliver så vigtigt at komme i top fire kontinuerligt, og vi mangler erfaring i CL. Vidal, Ninja og Brozo er en fuldstændig vanvittig midtbane.

Jeg er dog enig med FD i, at Gaglia faktisk gør det udmærket, og jeg ser intet problem i en fortsættelse af ham på midtbanen. Det kan på den lange bane være den mest fornuftige løsning. Så skaffer man sig Vidal, og Gaglia bliver henvist til bænken, så er det ærgerligt, men samtidigt forståeligt, fordi Vidal er en anden kaliber. Det skal dog siges at Gaglia er italiensk og dem kunne vi godt bruge lidt flere af..

Det vigtigste for mig i den kommende sæson er, at Karamoh skal spille mere og Martinez skal score mål. ;)

Fint transfervindue indtil videre, og Sime er et scoop. Det er bare min mening. Han har været god for Atletico samt spillet et godt vm. Så må vi se om tre kroatere kan spille sammen :D

J. Mario rygtes desværre stadig til diverse klubber, hvor de ønsker at leje ham. KØB NU DEN UDUELIGE KLOVN, tak.
Grande Inter!
Det er utrolig svært at være andet end imponeret af Ausilios arbejde. Ud over at vores trup bliver suppleret med utrolig mange dygtige spillere har han samtidig vist rettidig omhu og sørget for at de fleste af dem var på plads allerede inden preseason, således at det har været muligt for Mister at show them the ropes inden sæsonstart. Det er virkelig stærkt arbejde.

Jeg har det ærlig talt lidt ambivalent med hensyn til udsigten til en Vidal-transfer. På den ene side har han lige siden sin Juve-tid været en af mine absolutte hadespillere. Han ligner en kæmpe idiot (og ja jeg er selvfølgelig helt med på det dybt kritisable i en sådan karakteristik) og sørger samtidig jævnligt for at bakke sit idiotiske udseende op med idiotiske handlinger uden for banen i bedste Bendtner-stil. Samtidig er og bliver det bare svært for mig at abstrahere fra at manden har rendt rundt og skabt sig i den grimme zebra-stribede trøje.

Når det så er sagt, så har meget af mit had naturligvis også bundet i at han jo i dén grad var en sand klassespiller for Juve. En komplet boks-til-boks-spiller med hjerte, kæmpe løbepensum, fantastisk hovedspil, taktisk disciplin og glimrende teknik. Jeg har ikke set ham spille særlig meget for Bayern i sidste sæson, men jeg kan forstå på folk at han efterhånden ikke besidder samme niveau som i Juve-tiden.

Mindre kan heldigvis også gøre det. Selv en Vidal på 80% sammenlignet med niveauet i hans prime er stadig en klassespiller i min optik. Dét lagt sammen med hans massive CL-erfaring gør at jeg trods ovenstående godt kan se pointen i at tilknytte ham. Det er naturligvis ærgerligt set i forhold til Gaglias status som starter, men mon ikke han nok skal få rigeligt med kampe selv med en Vidal i truppen. Det tror jeg faktisk.

Så ja, jeg har det som sagt lidt ambivalent med det. Kommer han, får vi en klassespiller som meget vel kan gå hen og give holdet et markant løft - specielt i CL. Kommer han ikke, får jeg lov til at fortsætte med at hade ham.
Hallo det er bare ægte bad boy stil IFL;) og nu har vi måske 2 af dem.

Det giver sgu ihvertfald noget karakter til holdet med både ham og Ninja om man så kan li det eller ej.

Så må Skriniar være vores perfekte friendly giant, som alle kan lide.
Pazza Inter Amala
Mere indhold efter annoncen
Annonce
@L´Imperatore: Haha. Det er da også rigtigt:)

Som jeg indikerer i mit indlæg, er jeg vel i bund og grund også villig til at tilgive ham, skulle han ende med at komme til Inter og levere på banen. Men det ville nok ikke ske lige med det samme er jeg bange for.
Det er aldrig nemt med spillere fra de trælse i nord.

Men vi blev da ret glade for Zlatan i sin tid ;)
Pazza Inter Amala
Tja, jeg forstår udmærket godt dine holdninger - jeg er bare ingenlunde enig. Medmindre Vecino og/eller Gagliardini bliver solgt, kan jeg ikke se, hvad en 31-årig chilener, med nedgående formkurve, skulle bidrage yderligere med.

PS: Velkommen hjem, Kaspar ;)
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Tak FD! Sikke et sammentræf.. ;)

Jeg synes personligt at Vidal stadig kan hamle op med toppen af poppen, MEN jeg erkender også at alderen ikke ligefrem er med ham. Vi har også lige købt Ninja, hvor alderen også "kan" være/blive et problem. Set i det perspektiv så ville det give mest mening at fortsætte med midtbane stammen fra sidste sæson. Heldigvis er der købt forholdsvist ungt ind de sidste par, så lad os nu fortsætte den vej.

Handa
Skriniar - Miranda - De vrij
Sime - Gaglia - Brozo - Asamoah
Lautaro - Icardi - Perisic

Handa
Sime - Skriniar - De Vrij/Miranda - Asamoah
Karamoh/Candreva - Gaglia - Brozo - Perisic
Ninja
Icardi

Vi har flere muligheder i denne her sæson, og det er dejligt at se. Dalbert og D´ambro er også mulige startere. Tror i Spalletti ville foretrække et tremandsforsvar? Jeg ved ikke helt hvordan vores stærkeste startellever kommer til at se ud.
Grande Inter!
Danmark er et lille sted!

Som tidligere skrevet, så har jeg på fornemmelse, at Spalletti gerne vil variere mellem systemerne. 4-2-3-1´eren er meget fint, men så snart vi spiller mod rækkens Chievo´er og Frosinone´rne (i.e. hold, der pakker sig og står dybt), mister den lidt dens pondus. Ikke kun kommer man næsten altid i undertal på midtbanen, men man gør sig enten sårbar overfor kontraer eller man får ikke backsene med til at lægge yderligere pres på, uden at man går alt for meget på kompromis med den defensive dydighed. Både De Vrij og Skriniar er, qua deres gode pasningsevner, gode spillere i et tremandsforsvar.

Så ja, jeg forventer helt klart, at vi mod Juventus, Napoli, Milan og de andre store og større drenge fortsat spiller med en 4-2-3-1, mens vi nok også skal se en masse kampe, hvor tremandsforsvaret bruges. Der skal endvidere nok også blive vekslet mellem systemerne i kampen, hvor især spillere som Asamoah og Dambro, der kan spille flere pladser, er vigtige.

Slutteligt tror jeg, at Miranda - i hvert fald som udgangspunkt - er foran De Vrij i et tomandsforsvar. Det er De Vrij, der skal bevise sig; ikke Miranda.

Jeg tror på følgende opstillinger:

http://lineupbuilder.com/?sk=gy2ky9
http://lineupbuilder.com/?sk=gy2k8

Som jeg ser det, så er vi i problemer, hvis/når Nainggolan går i stykker. Så forsvinder al kreativitet og offensiv pondus fra vores midtbane. Emmers er dygtig - men det er nok ikke ham, vi skal sætte vores lid til (endnu). Det er blandt andet også derfor, jeg håber (og fortsat tror), at Rafinha er en prioritet. Endvidere synes jeg, ligesom du, at vi efterhånden har gode alternativer på samtlige pladser, måske bortset fra på 10´eren.

EDIT: URL´en til den første lineup virkede ikke.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Annonce