@ Z4E
Jeg er for så vidt helt enig i, at vi, på papir, nok er det hold i Serie A, der har forstærket sig mest, i forhold til sidste sæson. Samtlige spillere vi har fået ind ligner forstærkninger på deres respektive pladser (måske De Vrij fraregnet, men kun da vi allerede var godt besatte i midterforsvaret i forvejen), vi har beholdt alle profiler og desuden ser det gudhjælpemig ud til, at selv Dalbert er kommet i gang. Det er også vigtigt at nævne, at seks af de syv tilgange har Serie A erfaring, hvorfor en eventuelt tilpasningsperiode også bliver desto kortere.
I kontrast dertil har Roma mistet to store profiler, og selvom Pastore og Nzonzi er interessante, er jeg ikke overbevist af især førstnævnte; og Napoli har mistet deres guru, to profiler og har langt fra imponeret i off-season.
Så jo; teoretisk set må vi nok påtage os rollen som sæsonens primære Juventus-udfordrer. Det anfægter jeg såmænd heller ikke. Jeg er bare ikke vild med etiketten, så at sige. Jeg synes ikke, vi skal fokusere på Juventus - vi skal fokusere på os selv og at ende så højt som muligt i tabellen. Som altid synes jeg, at Spalletti og spillerne skal gå efter mesterskabet (som logisk resultat af, at man går efter at vinde hver kamp), men det skal ikke være som anti-Juve - det skal være som Inter.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza
Triplete Solo Noi