Normalt ville jeg være enormt skuffet, men havde på forhånd lidt indstillet mig på en meget svær kamp, fordi Sasauolo åbenbart er vores nemesis. Duncan bliver den vildeste midtbane dynamo og Consigli er en Julio Cesar, når de møder os.
Det sagt, så gjorde vi også nemt for dem. Dalbart og Miranda var begge enormt ringe. Deres samarbejde var ikke eksisterende. De bakkede begge alt for længe, når spillerne løb imod dem og var fejlplaceret gang på gang. Synes stadig Dalberts indsats afspejler manglende tro på sig selv. Mirandas var bare sløset fra hans side.
Midtbane har i alle været inde på. Forhåbentlig bringer både Gagliardini og Nainggolan den dynamik, som virkelig manglede igår.
Angrebet, i mine øjne, var også hæmmet af at Icardi simpelthen skal søge bolde noget mere. Gang på gang gemte han sig bag deres midtforsvarer. Så mød dog bolden for fanden. Løb til forrest. Den gang, hvor han endelig gjorde det fik han en kæmpe chance, men brændte på det skammeligste. Martinez viste ik rigtig noget, men det kan man vel heller ik helt forvente endnu. Dog håber jeg det var et wake up call for ham, at Serie A ikke er = preseason niveaet.
Med de positive briller så synes jeg faktisk at Politano og Keita bringer noget tiltrængt flair og speed. Politano satte flere gange sin direkte medspiller, men slutproduktet var direkte skidt. Får han arbejdet på det skal han nok blive en gevinst.
Det samme kan siges om Keita, som i mine øjne var endnu bedre til at sætte sine modstandere. Shit en speed han har. På et tidspunkt satte han hvad 3 spillere? Han mangler dog forståelse og et blik med/for det øvrige angreb, men det skal jo nok komme..
Alt i alt, skal Spalletti tale med store bogstaver og få styr på den defensive del igen, og så skal de nye implementeres endnu bedre i det offensive. Stor opgave, men burde sgu være muligt! Og så håber vi på især Nainggolan og Gag snart er klar igen.
Det skal se meget bedre ud i hjemmekampen næste weekend.
Pazza Inter Amala