En katastrofe er måske lige heftigt nok en betegnelse, men jeg er for så vidt enig i, at Gaglia bør have teten foran Vecino. Men hey, der er indtil videre intet konkret om det, så det kan jo sagtens være, at Gaglia kommer med.
Jeg er i øvrigt også lidt forvirret om præmisserne. Jeg er helt med på, vi kun må have 22 spillere med, men nogle steder meldes det, vi derfor kun skal have to clubtrained spillere med, mens andre beretter om de gængse fire. Sidstnævnte ville også give mere mening i vores situation, rent straffemæssigt, da vi alligevel ikke har fire clubtrained spillere, hvorfor vi alligevel ville have haft tre tomme pladser.
Desuden hersker der også tvivl om, hvor stor en værdi i spillere, vi ikke må registrere. Nogle steder melder at der kun skal være én spiller over de 20 mio. € (tror jeg), mens andre skriver, vi skal finde spillere til en sammenlagt værdi af 50 mio. € i indkøbspris. I og med Mario vist nok kostede omkring de 40 mio. €, er jeg ingenlunde sikker på præmissen, at vi skal vælge og vrage i truppen, ud over Mario.
Lautaro behøves i øvrigt ikke blive registeret, tror jeg - jeg tror, han kan komme med på B-listen, idet han er født efter den 1. januar 1997.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza
Triplete Solo Noi