Redigeretsøn 23. dec 2018
Suk... Here we go again. Jeg spekulerer engang imellem på om I et eller andet sted bare sidder og venter på, at det skal gå galt, så I kan råbe op. Der er i hvert fald bemærkelsesværdigt stille omkring jeres vurderinger af Spalletti og hans virke samt spillernes rygrade i medgang sammenlignet med i modgang. Og når det er tilfældet, jamen så bliver det altså unuanceret. Det kommer som sagt til at virke som om at I bare sidder og venter på muligheden for at råbe op om, hvor dum og uduelig Spalletti er, og hvor svag psyke vores spillere har. Det er selvsagt ikke særlig fordrende for debattens nuancer når I udelukkende deltager i den, når tingene går skidt. Det må I da kunne forstå.
Dig, Z4E, du taler kun om spillernes moral/mangel på samme i forbindelse med negative resultater. Hvorfor det? Der er jo masser (specielt under Spalletti) eksempler på det modsatte i.e. på at vi viser stærk moral og vinder kampene i de døende sekunder, eller at vi kommer tilbage fra at have været bagud mod klassemodstandere som Tottenham osv. Kan du ikke selv se, at din kritik i så fald kommer til at klinge hult? Man kan altså ikke kritisere et aspekt af vores spil, hvis man ikke fokuserer på alle situationer hvori dette aspekt er i spil. Det er simpelthen for tynd en omgang det andet. Det må du da også kunne se!
Og husk lige på: Ligesom FD ikke har noget problem (hvilket jeg i øvrigt heller ikke har) med at kalde resultatet i går for "skuffende" og "for dårligt", så har jeg heller ikke noget problem med at kalde os et hold med en tendens til "udfald" som fx kommer til udtryk i går, hvor vi ikke formår at holde føringen mod et hold, som vi bør kunne styre uden problemer. Det her handler for mig altså ikke om at være enten enig eller uenig i at vi har udfald. Det handler om nuancerne! Og dem får du ikke med, når du udelukkende gider diskutere de her ting efter fiaskoer som i går. I min optik viser vi tegn under Spalletti på både psykologisk skrøbelighed og psykologisk bastanthed. Der er rigeligt med eksempler på begge dele. Men at skrøbeligheden skulle være mere tydelig end robustheden er simpelthen ikke rigtig. Og det eneste det kræver af dig for at du skal være i stand til også at se dette, det er at du tager dine dystopiske briller af. Gør du det, har vi samtidig mulighed for at debattere de her ting på et ordentligt grundlag frem for enerverende fis som du (og nu også OC) præsterer hver gang tingene går bare en lille smule skævt.