Et par spredte strøtanker om kampen i går aftes:
- Senza Handanovic, zero punti; selvom vi sad relativt tungt på begivenhederne i går - og det i stigende grad - så lave Handa i hvert fald to store redninger, hvoraf den ene er helt til sidst og på en 100% chance til Boateng.
- Vores forsvar fungerer; Sassuolo blev holdt fint ned og det falder tilbage på vores betonforsvar. De Vrij og Skriniar havde nok en gang fint styr på det (sidstnævnte med en kanon blokering i de døende minutter), mens både Dambro og Asamoah holdt deres respektive kanter ufarlige - uden den helt store hjælp fra hhv. Politano og Perisic.
- Apropos Perisic, så trænger han for alvor til en pause. Det var endnu en uinspirerende indsats; jeg har ikke statistikkerne ved hånden, men jeg husker ingen raids langs kanten, ingen brugbare indlæg og ingen afslutninger. Jeg er ved at nå dertil, hvor jeg tænker Candreva kunne være et bedre bud...
- Brozovic og Vecino kæmpede forbilledligt, men blev underrendt og skulle ofte jagte en modstander tilbage, når Sassuolo kom i kontra. Det skulle de, fordi de var nødt til at komme helt op på midten af Sassuolo´s banehalvdel, på grund af...
- ... vores klart største problem. Vi har fortsat ikke et holdbart bindeled mellem midtbane og forsvar - og Mario er ikke løsningen. Mod modstandere som netop Sassuolo, der står dybt og som er hurtige ud i kontra, er vi simpelthen nødt til at have én eller anden, der kan dække det hul. Derudover mangler vi alt kreativitet derinde, hvorfor vores angreb for det meste blev forudsigelige bolde ude til kanterne, der smækkede indlæg ind til Icardi, der for det meste stod dækket af tre mænd.
- Spalletti var for sent med at skifte Lautaro ind.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza
Triplete Solo Noi