Jeg synes sgu endnu en gang, at det er en hård tid at være forelsket i et hold som Inter. For søren de forvolder meget irritation for tiden, og ofte ærgrer jeg mig over, at det påvirker mit humør. De har saftsuseme forvoldt meget smerte igennem årene.
Men omvendt er det altså også bare med til at gøre de gode perioder ekstra søde. Den følelse klubben giver mig, god som dårlig, er bare usammenlignelig. Og sådan er der sikkert mange der har det med deres klub. Men jeg nægter simpelthen at tro på, at folk som holder med Barcelona, Real Madrid, Man City, PSG og Bayern kender til disse følelser på samme måde. Og i bund og grund vil jeg nok også påstå, at de følelser som Inter giver, er der ikke andre klubber der giver deres fans. (Det er sygt farvet - det ved jeg godt. Så hvis fans af andre hold læser med, så husk lige på det inden I pisser ved siden af brættet).
Jeg prøver ihærdigt på, ikke at kommentere alt for meget under kampe som i går, hvor intet hænger sammen og jeg egentlig bare har lyst til at skrige ned i en pude som en anden teenagerpiger. For hvis jeg havde skrevet noget i går, så havde det for guds skyld ikke været pænt og bestemt ikke rationelt, og jeg havde nok givet udtryk for at jeg aldrig ville se Inter spille igen. For det er de følelser jeg får under sådan en kamp.
Når det så er sagt, så lå det lidt i kortene, at vi skulle ud af turneringen i går (og jeg undrer mig over, at en Frankfurtsejr gav 3.30 i odds). Vi er et vingeskudt dyr i øjeblikket. Mange spillere er mere eller mindre skadet, de er trætte og så var vi ovenikøbet ramt hårdt af karantæner på essentielle positioner. Med sådan et hold og i den forfatning vi er i nu, så hører vi ikke til videre i den turnering. Ej heller ville vi kunne holde til at konkurrere i 2 turneringer.
Jeg er dog ikke enig i, at EL skal nedprioriteres som en selvfølge, for havde vi haft holdet til det, så synes jeg bestemt vi skulle have gået efter trofæet. Men lige som det ser ud nu, så er det fint, at vi røg ud.
Nu håber jeg bare, at spillerne kan sætte sig op til opgøret i weekenden. Selvom jeg ikke er videre optimistisk. Men hey - alt kan lade sig gøre. Vi har mange spillere tilbage, som ikke kunne spille i går. Håber Brozovic er i fuld vigør. I bund og grund mangler vi bare Radja og Icardi. Jeg tror nærmere det er psyken sammen med trætheden som kan komme til at spille os et puds.
Lad os nu for guds skyld få vendt skuden og få gang i en god periode, så vi kan sikre os CL til næste sæson. Det ville være SÅ vigtigt for vores progression.