Snak

Mere indhold efter annoncen
@ I4L

Jeg har bare (og kald den bare naiv!) en tro på at rigtig meget af (hvis ikke bare al) polemikken omkring hans situation er forankret i et eller andet utrolig skidt forhold mellem ham og Spalletti.

Det ved jeg nu ikke - han lavede samme stunt, dog ikke i samme størrelsesorden, under Mancini.

Det er dog også ligegyldigt. Vi skal ikke have (endnu) en hystade i truppen, der laver en hissy fit hver gang det ikke går hans vej. Det ligger så langt fra de idealer, som Bergomi, Zanetti, Samuel, Toldo, Stankovic og alle de andre stod for.

Jeg betvivler slet ikke Icardi´s styrker. Muligvis verdens farligste angriber i feltet, når han er i form - men det opvejer i mine øjne ikke for det postyr, der følger med ham, samt de formdyk som (måske) kommer som resultat deraf. Hvad kan vi bruge "verdens bedste afslutter" til, når denne ikke har scoret et mål i åbent spil i snart fem måneder?

Slutteligt (og det er skrevet med al mulig respekt) synes jeg, det er lettere naivt at tro, at fjernelsen af Spalletti vil løse problemerne. Jo jo, Icardi skal nok være god igen i et par måneder - indtil næste gang. Jeg magter det ikke mere. Der findes trods alt andre angribere derude, som er lige så gode, bare til nogle andre ting.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Vi har været igennem det før. Jeg er bedøvende ligeglad med om Icardi er utilfreds med sit millionhyre.


Siger du, som var det ikke en kæmpstor faktor i diskussionen.

Icardi har været loyal to a fault i den tid han har været her, hvor han sandsynligvis har kunne skifte til en større og rigere klub, havde han lyst til det.
I stedet har han smøget ærmerne op og taget arbejdsbukserne på, og det har resulteret i slået scoringsrekord på slået scoringsrekord for et hold som knap nok kunne komme i Europa League.
Jeg ville også føle mig forbigået.

Her kunne han passende kigge mod Skriniar for fremtidig reference om hvordan man opfører sig.


Skriniar, som har været her i 2 sæsoner, og nu står til mere end en fordobling af hans løn? Skriniar, hvis agent netop har været ude at sige, at der har været interesse fra andre klubber?
Situationen er jo slet ikke sammenlignelig.

Faktisk er han, på baggrund af hans præstationer i indeværende sæson, overbetalt.


Og der mener du, at hans præstationer i indeværende sæson er et udtryk for hans reelle værdi, eller hvordan skal det forstås? Nu bliver det lidt fjollet.

Jeg vil ikke forsvare de ting Icardi har gjort og de ting Wanda har sagt, men man glemmer lidt, at der skal to til tango. Ledelsen og Spallettis ageren i forhold til det her har været mindst ligeså kritisabel.
La prende Vecino.
Det er dog også ligegyldigt. Vi skal ikke have (endnu) en hystade i truppen, der laver en hissy fit hver gang det ikke går hans vej. Det ligger så langt fra de idealer, som Bergomi, Zanetti, Samuel, Toldo, Stankovic og alle de andre stod for.


Meeeeen Perisic som ønskede et skifte væk i vintervinduet, Joao Mario der proklamerede at han aldrig skulle sætte sine fødder i Italien igen eller Nainggolan der ikke kunne holde sig væk fra natklubberne er fint.
Eller sagt på en anden måde - der var ikke samme benhårde konsekvens fra klubben.
La prende Vecino.
Siger du, som var det ikke en kæmpstor faktor i diskussionen.

Er det nu også det? Jeg er med på, at det for Icardi er væsentlig vigtigere at tjene mere end de mange millioner, han tjener i Inter - men for mig betyder det ikke en tøddel. Trøjen, armbåndet og kontrakten forpligter og de forpligtelser lever han ikke op til.

Icardi har været loyal to a fault i den tid han har været her

Bortset fra i november 2017, hvor Wanda er ude i pressen for at presse Inter til en bedre kontrakt. Og det samme i februar 2018. Og i maj. Og i september.

Icardi har været en okay loyal spiller, men lad os nu ikke gøre som om, det ikke har været med regelmæssige bump i vejen.

hvor han sandsynligvis har kunne skifte til en større og rigere klub, havde han lyst til det.

Og? Han skulle da have været velkommen til det. Han havde, mig bekendt, en release clause på 110 mio. € - som ingen klubber tilsyneladende var interesserede i at indfrie.

Jeg ville også føle mig forbigået.

Ville du nu også det, hvis du vidste, din arbejdsgiver simpelthen ikke havde pengene før en gang til sommer? Og ville du som resultat deraf gøre som om du er syg og ikke dukke op i halvanden måned? Ville du efter "sygdommen" så starte på arbejde igen, men lave det absolutte minimum af hvad kan forventes?

Okay. I så fald er jeg glad for, du ikke er én af mine ansatte.

I en normal situation accepterer man den økonomiske virkelighed, smøger op i armene og genoptager forhandlingerne til sommer. Der er bare intet normalt, når det kommer til Wanda og Whipping Boy.

Situationen er jo slet ikke sammenlignelig.

Næh, den er netop ikke sammenligneligt. Fordi Skriniar, som i sidste sæson var vores vel nok bedste spiller, accepterede klubbens position og udspil og bliver ved med at præstere, velvidende at det bliver belønnet her snarest.

Igen, her kunne Icardi lære noget.

Og der mener du, at hans præstationer i indeværende sæson er et udtryk for hans reelle værdi, eller hvordan skal det forstås? Nu bliver det lidt fjollet.

Øh ja? Du køber vel forhåbentligt ikke spillere på baggrund af deres præstationer for to sæsoner siden? Faktum er, at Icardi ikke har præsteret på et nævneværdigt niveau siden i sommers, hvorfor det er klart at a) hans reelle værdi er dalet og b) han lige pt. knap nok fortjener den løn, vi betaler ham.

Ledelsen og Spallettis ageren i forhold til det her har været mindst ligeså kritisabel.

Som skrevet tidligere, så går de ikke fri - men "mindst ligeså kritisabelt"? Ej. Spalletti´s udtalelser efter Icardi kom tilbage fra sin "skade" var under al kritik - men ellers synes jeg, de håndterede sagen helt efter bogen.

Meeeeen Perisic som ønskede et skifte væk i vintervinduet, Joao Mario der proklamerede at han aldrig skulle sætte sine fødder i Italien igen eller Nainggolan der ikke kunne holde sig væk fra natklubberne er fint.

Du må mægtigt gerne finde et citat, hvor jeg synes, det "er fint".

Desuden, var disse tre spillere anførere? Har de sidenhen hanket op i sig selv? Har de skabt sig lige så tossede som Icardi? Og det flere gange?
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Nu kaster jeg bare lige en bold op, her midt i trænerrokade snakken.

Ifølge GdS er Sarri færdig i Chelsea - kunne han være noget for os? Positivt fodbold, 4-3-3 uden de helt store dikkedarer, kantspillerne godt rykket ind for at være centrale trusler, en taktisk pragmatiker.

Hvis man tager en typisk Sarri opstilling fra Napoli tiden (den 22. april 2018, 0-1 ude mod Juventus), så stiller han således op:

Reina; Rui, Albiol, Koulibaly, Hysaj; Allan, Jorginho, Hamsik; Insigne, Mertens, Kalle John

Det er vi efter min bedste overbevisning ikke langt fra at kunne matche (med det vi har nu):

Handanovic; Asamoah, Skriniar, De Vrij, D´Ambrosio; Gagliardini, Brozovic, Nainggolan; Perisic, Icardi, Lautaro

Jeg ser umiddelbart lidt et problem ved Perisic, der måske er for meget en kantspiller - men ellers er det ikke helt dumt.

Hvad tænker d´herrer?
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Hvis jeg personligt og rent utopisk - på Fiorentinas vegne - fik frit valg på alle hylder, ville jeg vælge Klopp eller Sarri.

Hvorvidt han præcist passer ind i Inters sportslige strategi, kan jeg ikke sige, da jeg ikke kender denne strategi. Kan I gøre mig klogere på denne?

Men alene vurderet på Sarri´s personlighed og evner, ville jeg ikke tøve med at sætte pen on paper.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Han gjorde det jo godt med Napoli, men har simpelthen ikke set nok af deres kampe til at vurderer det. Jeg har dog set en del chelsea kampe i år, og det har satme været skidt. Der var dælme ikke meget pragmatiker over ham i denne sæson. Fuldstændig blind på sit eget system, selvom det åbenlyst havde fejl og mangler ift. spillermateriale og modstanderen de mødte, kampform osv. Insisterede på at bruge måske Pl bedste defensive spiller - kante på uvant plads og semioffensiv plads for at lave plads til Jorginho. 1-1 udskiftninger på nærmest eksakte tidspunkter i hver kamp, som overhovedet ikke ændrede kampbilledet.

Jeg skal ikke kunne sige om det var manglende opbakning fra ledelsen i form af spillerindkøb, kulturforskelle eller bare en rådden trup, men det har virkelig overhovedet ikke været godt. Havde du spurgt inden chelsea ansættelsen, så ja. Efter overhovedet ikke i mine øjne. Går det ikke hans vej er han simpelthen for dårlig en mandskabplejer og motivator. Unikt system jo jo, men med vores trup og mentale tilstand/svigninger i mente kunne det være en fuldstændig forfærdenlig cocktail i mine øjne. Ellers tak.
Pazza Inter Amala
Tror du ikke også, at det har noget at gøre med, at Sarri aldrig har fundet sig tilpas i UK, inkl. ikke at kunne sproget, samt ikke har forstået den engelske mentalitet? Han er kronisk italiener og vil imø kun kunne præstere absolut bedst hjemme.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Uden jeg på nogen måde har indsigt i, hvad der foregår på direktionsgangene på CVEII, så er det lidt mit indtryk, at vores sportslige strategi for en stor del er afhængig af vores træner - så pragmatiske er vi alligevel.

Jeg tænker dog, at vi i forvejen har en trup, som Sarri kan arbejde med. I Napoli tiden yndede han at spille med en regista (eg. Jorginho) og to mezz´ale (Hamsik og Allan) - hos Chelsea går han til tider over til en mere klassisk (tør man skrive Mourinho´sk?) 4-2-3-1, med to centrale spillere (Kanté og Jorginho) og en mere offensivt tænkende ditto (Barkley) bag angriberen. Det er ikke ulige den måde, Spalletti stiller holdet i dag - dog er der klare forskelle i mentaliteten, samt at Sarri kan lide at spille med to målsøgende kanter, fremfor de to baglinjesøgende ditto, vi har i dag.

Lad mig skrive det sådan; hvis Spalletti fyres og valget står mellem Conte, Mou og Sarri, så vil sidstnævnte være min favorit - hans stil, taktisk såvel som personligt, tiltaler mig, og det vil kræve mindst ændringer i truppen.

Jeg tror dog ikke på det. I samme nu Sarri´s navn poppede op, melder nu også CdS at Conte til Inter er sikker som amen i kirken.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Conte til Inter er sikker som amen i kirken.
Jeg er tæt på at knibe en tåre.
Annonce