Læg dertil det uheldige kapitel i hans bog om egne Ultras og den skandaløse optræden han og Guarin viste efter en kamp mod Sassouolo for et par år siden, og du har en hel del lort som han har foretaget sig inden at Marotta ankom.
Kapitlet om Inters ultras var faktisk en reference til selvsamme kamp, som du nævner. Den mod Sassuolo. Angiveligt skulle han have fortalt sine holdkammerater, at han kendte argentinere, der ville kunne dræbe de her Inter-ultras på stedet. Det følte han sig lidt sej med.
Har selv læst den.
Manden er vokset op i noget fattige kår og orkede ikke at skulle leve et liv efter Barcelonas regler på La Masia.
Ikke desto mindre er jeg 100 % på ultraernes side, når det kommer til Icardi. Synes personligt selv, at det var ganske fint, at de ikke jublede, da Icardi scorede i Genoa. Det er godt med principper. Icardi har tydeligt vist i sine handlinger, at han ikke giver særlig mange f*cks for Inter. På den anden side har du en Handanovic, der ikke siger særlig meget negativt, som præsterer på banen, og som i mine øjne er en mere værdig leder end Icardi og hans agentkone.
At ultraerne så langt hen ad vejen ofte agerer af egoistiske grunde, det er en anden sag. Husker også, jeg engang læste, at en Inter-fan, der var relativt gammel, blev tæsket foran sine børn, fordi han gjorde et eller andet, curvaen ikke kunne lide. Helt grotesk...
Kunne de fjerne det her behov for at skulle hævde sig selv, bringe sig selv i fokus og udøve vold, ville de kun berige Serie A med deres sange, tifoer, romerlys, principper mod spillerne og direktørerne, som ikke udviser den rette passion, sang på træningsanlæg og så videre...