Snak

Mere indhold efter annoncen
Jeg anfægter ikke Morattis kærlighed jeg anfægter hans manglende kompetencer i at eje og drive en fodboldklub. Det var toppen af inkompetence fra han overtog og indtil 2007 og igen fra 2010 til Thohir overtog, i nævnte periode bærer han hovedansvaret for den totale mangel på trofæer af nævneværdig størrelse, hans konstante trænerfyrringer hvoraf han nærmest havde flere trænere ansat en antal sæsoner han ejede klubben, hovedløse ugennemtænkt transfer hvor kvantitet var mere en gennemgående tendens end kvalitet og som samlet set formentligt har kost ham noget nær 10mia kr. var med til at gøre os til et galehuse. Det er i sig selv en præstation at smide så mange penge og alligevel ikke præstere trofæer af synderlig kvalitet i 12-14 af de 18år han havde klubben. Moratti er en af de ejere der har smidt flest penge gennem historien, alligevel er det ikke blevet til mere, med den form for summer burde vi have haft 50-100% flere store trofæer.

For mig står Morattis periode uden skyggen af tålmodighed og han er omend en meget god grund til hvorfor vi måtte vente næsten 20år mellem mesterskaberne. Da den gode periode endelig kom formåede han ikke at gribe muligheden og fremtidssikre den i stedet stod vi med gevaldige tømmermænd, jeg har lidt svært ved helt eksakt at se hvad jeg skal være taknemmelig over, for jeg er ikke synderligt imponeret når man ser på det kaos og de penge der blev brugt i hans tid og det kaos han efterlod klubben i, glem ikke det var Moratti der valgte at sælge til Thohir.

Man kan beskylde Thohir for mange ting men klubbens elendige økonomiske forfatning har han ingen andel i, den falder udelukkende tilbage på Moratti og hans enorme overforbrug og mangel på at skabe et økonomisk fundament.

Jeg er sikker på mange holder af manden, men det ændre ikke på at han var inkompetent og hans enorme forbrug er kommet med en gevaldig regning for eftertiden. Moratti efterlod jo klubben i økonomisk ruin som Thohir fik den tvivlsomme ære at rette op på, det er talket være Thohirs arbejde at Suning gad at opkøbe en klub der før hans tid var en synkende skude.

Ej, det er altså alt for firkantet stillet op.

Moratti var et produkt af sin tid og langt fra den eneste af den slags klubejere. Det var på grund af ham og hans slags, at FFP overhovedet blev en ting - men man kan jo ikke klandre manden i retrospekt, for at have brugt x-antal milliarder kroner på at hente storspillere, der skulle gøre Inter til mestre.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Apropos det påståede "dårlige" købmandsskab:

Vi har lige landet Sensi, på en ét-årig lån og en købsoption på 25 mio. €. Sassuolo får så Gravillon på lån, samt Marco Sala på en permanent aftale.

Se der.

Ikke kun tilknytter vi en enorm spændende, ung italiener, som efter min mening er en kvalitativ opgradering, men vi gør det på et for os ikke farligt lån, og sikrer samtidigt at Gravillon - som er meget talentfuld - formentlig får godt med spilletid den anden vej. Samtidigt tæller "salget" af Marco Sala (én af de mere ligegyldige primaveraspillere) som 5 mio. € i plus kolonnen i FFP-regnskabet.

For en klub med dårlige købmands egenskaber er det vel egentlig okay gået...
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
@Z4E: Som FD også påpeger, så er det en helt håbløs omgang argumentation du har gang i. Dengang Moratti drev Inter, så fodboldverdenen meget anderledes ud end den gør i dag, og det var mere normen end undtagelsen at drive fodboldforretningen som Moratti gjorde.

Samtidig burde du lige huske på en ting (og her taler jeg sådan set helt generelt):

Når du kritiserer et koryfæ som Moratti, så gør det dog for pokker med den respekt en mand som ham fortjener. Vi kan da sagtens blive enige om at han traf nogle tvivlsomme beslutninger (hvilken ejer gør i øvrigt ikke det!?) og "glemte" at fremtidssikre klubben efter sin store triumf. Men der er eddersparkeme langt fra at skrive sådan og så til at kalde ham "det værste der er sket siden fascismen". Det er simpelthen for langt ude at skrive sådan en omgang vås.
@FD: Ja, den Sensi-handel lyder enormt fornuftig. Samtidig skulle Pinamonti-transferen (til Genoa) sikre os at alt er fryd og gammen på FFP-fronten ved skellinjen d. 30. juni.

Lad os håbe at ledelsen formår at udnytte de vel nok bedste kort vi har haft på hånden rent transfermæssigt i (hvad?) 5-6 år.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Jeg er pænt fortrøstningsfuld. Jeg tror, det også er derfor, vi ikke har hørt mere angående Barella og Godin. Jeg tror, Marotta gerne vil have styr på den sidste FFP-regning først.

Det er generelt enormt spændende hvad der sker nu, med nyt stadion (måske... fucking Sala, altså... "Interfan" min bare røv), Lele Oriali tilbage, CL- og Kinapenge på trapperne...
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Jeg er pænt fortrøstningsfuld. Jeg tror, det også er derfor, vi ikke har hørt mere angående Barella og Godin. Jeg tror, Marotta gerne vil have styr på den sidste FFP-regning først.
Jeg har haft samme tanke da jeg skulle forsøge at vende min frustration over de manglende handler til noget positivt. Er det tilfældet at det er en sådan motivation der ligger bag, må man rose dem for fremgangsmåden.

Det er generelt enormt spændende hvad der sker nu, med nyt stadion (måske... fucking Sala, altså... "Interfan" min bare røv), Lele Oriali tilbage, CL- og Kinapenge på trapperne...
Det er vildt spændende. Jeg synes i øvrigt jeg læste noget med at et muligt OL i Milano i 2026 kunne ende med at spænde ben for projektet. Er det noget du - eller andre for den sags skyld - ved mere om?

Det er så fedt at Oriali er tilbage. Med al den negative snak om hvordan vi med Conte og Marotta ved roret nu er blevet en form for Juve-klon, er det virkelig rart at se klubben "svare igen" ved at ansætte en sådan sand Interisti.
Det er vildt spændende. Jeg synes i øvrigt jeg læste noget med at et muligt OL i Milano i 2026 kunne ende med at spænde ben for projektet. Er det noget du - eller andre for den sags skyld - ved mere om?

Jep.

Det er ikke længere et muligt OL - den 24. juni blev Milano, sammen med Cortina d´Ampezzo (og et hav af andre lokationer i Veneto, Lombardiet og Trento-Alto Adige), valgt til at afholde Vinter OL 2026.

Så langt, så godt.

Problemet for os og naboerne er så bare, at GM er udset til åbningsceremonien, hvorfor Sala og bystyret har bestemt, at de selvfølgelig ikke vil have pillet det ikoniske stadion ned.

Det forstår man også godt - i teorien.

I praksis er GM bare slet ikke længere gearet til så store begivenheder. Der bliver i stigende grad fundet sprækker i cementen på tredje ring, da GM simpelthen er overbelastet. Så Sala vil gerne a) have moderniseret og repareret GM og b) det på vores regning, uden at vi c) kommer til at eje lortet.

Derudover betyder det også, at vores planer med at bygge et helt nyt stadion og fjerne det gamle slet ikke passer ind i Sala og Co.´s planer.

Jeg forstår det dog ikke. Hvad kunne være federe, end at have et helt nyt og swanky stadion klar i 2022, som så tilmed kunne bruges til åbningsceremonien fire år efter? Alt det fis med nostalgi og bla bla bla køber jeg heller ikke. Der er s´gu da ingen på Allianz Arena i München der græder over, at Bayern ikke længere spiller på Olympiastadion. Hell, selv i London er de fint tilfredse med New Wembley, selvom det gamle om ikke andet var noget mere ikonisk end GM.

Det hele bunder stadigvæk i, at Milano og Sala (selvfølgelig) ikke vil af med den guldgrube, der er titusindvis af tilskuere hver evig eneste weekend - og den her gang bruger de OL 2026 som undskyldning.

Hence min kommentar om, at Sala kun er Interfan i navn og ikke i gavn.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Men hvorfor skulle Inter og Milan ikke kunne lave sit eget stadion sammen?
er det pga:
- Økonomi?
- Bundet kontrakt med bystyret på San Siro?

Jeg tænker at Inter og Milan, er private virksomheder, hvorfor de vel kan gøre som det passer dem, meget sort/hvidt sat op.
Placering, er så et andet spørgsmål!?
Altså muligheden er der jo altid at flytte ud for bygrænsen. Jeg mener også Bayerns Allianz arena ligger relativ langt ude. Så længe man får det understøttet med infrastruktur er det en mulighed hvis Sala bliver ved med at insistere på, at vi betaler gildet og kommunen får hele kagen.


Jeg forstår det dog ikke. Hvad kunne være federe, end at have et helt nyt og swanky stadion klar i 2022, som så tilmed kunne bruges til åbningsceremonien fire år efter?


Jeg læste et sted, at bekymringen bl.a. gik på, at man synes i kommunen, at det var en lige optimitisk tidsramme for at nå at bygge de planlagte omkringliggende kommercielle projekter som hoteller, shopping osv.

Pazza Inter Amala
Annonce