Snak

Mere indhold efter annoncen
Så kom lige med de link hvor du har de ting fra? Det står netop her til morgen at Cagliari max vil betale 3,5 millioner euro om året i løn til Ninja. En ting er et rygte noget andet er en konkret handel, og der har Cagliari netop ikke været nævn fordi Kina og Fiorentina var på banen, Sampdoria var også ude efter ham, ifølge rygter.

Il Cagliari ha alzato l´offerta il più possibile perché è l´anno del Centenario, fino a una cifra massima di 3,5 milioni di euro.

https://www.tuttomercatoweb.com/cagliari/?action=read&idtmw=1275495

Så det er lidt mere end de 1,5 millioner euro du nævner, men det kan være at du har problemer med det italienske sprog.
FORZA CAGLIARI!!!!
Man skal ikke glemme hvorfor han skifter til Cagliari det er ikke pga pengene, trøjen, byen eller farverne, han vender kun tilbage af personlige årsager, og når alt(det håber jeg på) er på plads igen med fruen så kommer han nok til at spille et andet sted igen, om det bliver i Italien, Kina eller Rusland det må tiden vise. Jeg er ikke sikker på at det bliver det samme som sidst han var i klubben, men kan han give Cagliari en hånd i den kommende sæson så er det mere end fint for han er en dygtig spiller, og kan kun løfte Cagliari i den kommende sæson.
FORZA CAGLIARI!!!!
Selvfølgelig er det ikke på grund af pengene når Cagliari jo ikke har en økonomi som Inters, Romas eller Fiorentinas.
Godt for Ninja og konen at komme hjem til deres elskede omgivelser på Sardinien. Forhåbentlig kan det være medvirkende til at Claudia overvinder den forfærdelige sygdom.

Utrolig skidt handel for Inter.
@FD: Jeg vil rigtig gerne give dig respons på dit glimrende indlæg omkring dine formodninger om Contes offensive planer. Jeg har bare ikke haft mulighed for at skrive på en computer (da jeg stadig holder ferie), og et svar kræver altså sådan en. Jeg svarer lige så snart jeg kan.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Det haster ikke, I4L. Nyd du bare din ferie.

Utrolig skidt handel for Inter.

Tja, det er vel et spørgsmål om at vælge mellem pest og kolera.

Hvis vi går ud fra præmissen, at Nainggolan er en forstyrrende faktor i omklædningsrummet, alt i mens det også lidt skorter på det professionelle, så er den svær; enten beholder man en fremragende midtbanespiller (også selvom denne ikke er særligt egnet til Conte-bold), og risikerer uro i omklædningsrummet (ikke mindst da han må formodes at have været bag Sensi, Brozo, Barella og sågar Gaglia i køen), eller man sender selvsamme spiller af sted til en anden klub og indkasserer formentlig noget af et økonomisk slag.

Either way, you lose.

Personligt kan jeg godt lide tanken om, at man skaber en mere homogen trup (selvom det betyder et farvel til Icardi og Nainggolan). Sidste gang, vi lavede den manøvre, solgte vi også vores bedste spiller (Ibrahimovic) og blev prompte et bedre hold. Faktisk så godt et hold, at vi vandt hele molevitten den efterfølgende sæson...

PS: bare lige for at komme diverse kommentarer i forkøbet; nej, jeg forventer selvsagt ikke, at vi vinder titler i den kommende sæson. Jeg forventer dog klart en mere helstøbt, ensartet indsats.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
<blockquote> Personligt kan jeg godt lide tanken om, at man skaber en mere homogen trup (selvom det betyder et farvel til Icardi og Nainggolan). Sidste gang, vi lavede den manøvre, solgte vi også vores bedste spiller (Ibrahimovic) og blev prompte et bedre hold. Faktisk så godt et hold, at vi vandt hele molevitten den efterfølgende sæson... </blockquote>

Forskellen på dengang og nu er nok at dem, der blev handlet ind var bedre end dem vi i forvejen havde og derfor var en forstærkning "her og nu".
Det vil jeg ikke mene at nogle af de var har hentet indtil videre er. (Heller ikke Godin med det jeg har set det sidste år. Jovist han er bedre end Rano og Miranda, men syntes at de 2 andre har leveret et højere niveU)

Derudover, så er problembørnene (Icardi og Ninja), jo ikke en Zlatan type. De kan godt spille på et hold uden at holdets spil skal være igennem dem. Det syntes jeg også var noget Mou gik op i og derfor accepterede handlen, da det er vigtigt holdet fungerer godt på banen. Det var det største skridt fra Mous sæson 1 til 2.

Det syntes jeg ikke det har gjort i mange år. Under Spalletti kunne man se at Icardi og de 2 kroatere altid gestikulerede når det ikke gik, fordi holdkammeraterne ikke havde samme niveau som dem.

Der vil altid være klaner i en fodboldtrup. Især når nationaliteterne er så forskellige. At fjerne de 2 uønskede kan jeg ikke se sku gøre truppen mere "homogen".

Det er derfor jeg er stor modstander af at fjerne Icardi og Ninja, da det ik vil gøre holdet mere homogen på banen, måske uden for banen.
Så kan man stille sig spørgsmålet. Hvorfor fungerer det så godt mange steder med typer som Ninja og Icardi, men ikke hos os?
Måske at problemet ligger i andre spillere eller i personlighederne hos vores ledelser, det ikke kan håndtere denne type.

Derudover var der en diskussion omkring Icardis markedsværdi ville falde efter Marotta og derefter Zhangs udtalelser.
Vi vil have 80 mio €.
Der er et maks bud på 60 mio € fra Napoli.
Pudsigt nok har de budt 85 mio € for Pepe.
Så at vi har offentliggjort vi ik vil af med ham, har gjort at klubber ik vil betale ved kasse 1, men afventer til vi bliver for desperate og giver os og sælger under hans værdi.

PS: Endnu engang viser Marotta, at hele dette cirkus handler om pikmåling over for Juve. Især med sine udtalelser om Dybala, hvor det bare handler om sit problem med Paratici. Det sku være så voldsomt, at hvis vi skal handle med dem, så skal marotta snakke med Agnelli og ikke Paratici, der normalt står for det.
Inter siden 1996 FCK siden 1998 Liverpool siden 2000 Atletico Madrid siden 2003
Forskellen på dengang og nu er nok at dem, der blev handlet ind var bedre end dem vi i forvejen havde og derfor var en forstærkning "her og nu".

Det er vel i dén grad en sandhed med modifikationer.

I sommervinduet 2009 sagde vi farvel til Ibrahimovic, Maxwell, Crespo, Cruz, Adriano, Figo og Burdisso, mens vinteren var et farvel til Vieira, Mancini og Suazo - alle spillere, der havde spillet store til kæmpestore roller på Interholdet i perioden 2006-2009.

Ind kom af (hvad der ville vise sig at blive) nævneværdige spillere; Milito, Motta, Sneijder, Eto´o og Lucio, mens Pandev stødte til i vinteren.

Nu er jeg en kæmpe fan af Milito og jeg står fortsat ved, at Motta var den mest undervurderede af alle spillere på treble-holdet - men der er ingen, der kan bilde mig ind, at Milito var en bedre spiller end Ibrahimovic, mens man i den sommer også godt kunne stille spørgsmålstegn ved hvorvidt Motta kunne udfylde det Vieira-formede hul på midten (der dog havde været der i én sæson allerede). Derudover var Pandev en utilitetsspiller, Lucio hverken en op- eller en nedgradering (fordi vores forsvar, lidt ligesom nu, allerede var på et latterligt højt niveau) og Eto´o noget af et spørgsmålstegn, jf. denne problemer i Barca (der dog viste sig at være Pep Guardiola-relaterede...).

Den eneste spiller, der var markant bedre end dem vi i forvejen havde - og som vi vidste var bedre, end dem vi i forvejen havde da vi købte ham - var Wesley Sneijder. Det der så viste sig, var at Motta, Milito, Pandev, Lucio, Sneijder og især Eto´o var mere end villige til at give sig selv 100% i holdets tjeneste, og samtidigt gøre at vi spillede mere og mere som et hold - kulminerende i et treble. For jeg står fortsat ved, at Tripletta-holdet ikke var det bedste Interhold i min tid som fan, set spiller for spiller...

Det er derfor jeg er stor modstander af at fjerne Icardi og Ninja, da det ik vil gøre holdet mere homogen på banen, måske uden for banen.

Det synes at være ganske tydeligt, at Icardi i bedste fald deler vandene i omklædningsrummet, alt i mens det ligeledes er noget tydeligt, at Nainggolan ikke er helt så disciplineret som de fleste andre spillere. Især førstnævnte har skabt sin portion uro (igen; også i omklædningsrummet), hvilket selvsagt også har skabt sine problemer på banen. Denne problematik findes der i øvrigt talløse eksempler på, også udenfor Inter-regi.

Det er efter min mening ganske logisk, at jo mere homogent, ensrettet og samlet et hold er udenfor banen, jo mere det også præger indsatsen banen. Og nu er fodbold trods alt en holdsport...

Så at vi har offentliggjort vi ik vil af med ham, har gjort at klubber ik vil betale ved kasse 1, men afventer til vi bliver for desperate og giver os og sælger under hans værdi.

Jeg er ikke just enig med klubbens offentlige håndtering af Nainggolan, men det er jo ingen hemmelighed at Icardi var uønsket. Jeg står ved, at jeg tror, at klubbens udmeldinger om Icardi har haft cirka nul indvirkning på dennes markedsværdi (som jo i forvejen er en diffus størrelse) og andre klubbers villighed til at betale det, vi ønsker for ham. Jeg tror desuden, at Icardi´s mange problemer og ikke mindst Wanda vejer noget mere i vægtskålen her, end at ledelsen "goddaw mand økseskafter" noget der ikke engang kan betegnes som en offentlig hemmelighed.

Der er et maks bud på 60 mio € fra Napoli.
Pudsigt nok har de budt 85 mio € for Pepe.

Ja. Fordi Pepe ikke kommer med et manglende mål i åbent spil i over et halvt år, en enorm træls agent-kone i hånden og talløse disciplinære (små)problemer i bagagen. Kunne det måske være, at det klubber er villige til at betale for Icardi i høj grad bunder i manden selv? Det tror jeg i hvert fald.

60 mil. € synes i al fald at være en ikke unfair pris for Icardi i den forfatning han er i nu, på såvel som udenfor banen. Fodbold-transfers handler i høj grad om her og nu - og det Icardi har præsteret i 18/19 er ikke 85 mio. € værd.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Du har slet ikke tænkt tanken, at det at fjerne Icardi måske gør de ellers "dårligere" holdkammeratere bedre? Det er før set at medspillerne performer bedre efter at deres store stjerne af en holdkammerat ikke er der mere. Især hvis den tidligere filosofi alene handlede om at sætte stjernespilleren i scene i de afgørende situationer. Alt for ofte har vi set fantasiforladte taktiske oplæg hvor det handlede om at servere bolden til Icardi for at han så kunne banke den i kassen. Hvad nu hvis det er muligt at tilpasse det taktiske oplæg således, at vi får mere ud af de 10 andre holdkammeratere?

Jeg er enig i at det ikke per automatik vil resultere i bedre holdpræstationer, men man har set før hold blive kollektivt stærkere.
Enig med FD og Stankovic.

Nu vi har nationalitet på banen er det måske i denne henseende værd at bemærke at dette vel er det mest italienske og mest national homogene hold vi har haft i mands minde. Vi har omkring 11 stk fra Italien, hvilket gør det til suverænt den største gruppe, de næst mest repræsenterede nationer er Uruguay og Kroatien med to spillere, så der er ikke megen grobund at danne nationale kliker udfra, altså udover den italienske fraktion. Det er også svært at forestille sig en vesteuropæisk, Afrikansk, sydeuropæisk fraktion med de to spiller hver som disse har, eller en sydamerikans med 4 spillere hvoraf der er tale om nation med forsvindende lidt nabo kærlighed. Der kan måske være grobund for en østeuropæisk & Balkan fraktion men en sådan vil jo aldrig blive ligeså stærk som havde det været feks 5 kroatiske spillere. For i øvrigt er der ret tætte forbindelser mellem Kroatien og netop Italien og er historisk og kulturelt mindst ligeså tæt knyttet hertil som til andre Balkan lande, jeg vil næsten vove den påstand de har mere fælleskab end til Rumænien og Slovakiet som er andre nationer vi har fra den del af europa. Med andre ord har jeg umistænkeligt svært ved at se nogle synderlig stærk gruppering udover den Italienske og som man godt kan forvente de andre latinsk talende lande vil koble sig på.

Så rent kulturelt er der tale om en meget homogen trup efter moderne fodbold standarder og man har fjernet de uroskabende elementer så burde der være god grobund for et mere homogent og sammentømret hold/enhed. Tiden må så vise om dette så også bliver tilfældet men på papiret syntes jeg det er svært at konstatere andet.

Dermed ikke skrevet der ikke kan opstå andre fraktioner, men det er typisk sådanne fraktioner man ser på arbejdspladser med blandet nationaliteter.
Annonce