Snak

Specielt i Juventus synes jeg meget mere at billedet var: To bevægelige angribere som supplerede hinanden ved netop begge to at bevæge sig utrolig meget og arbejde utrolig hårdt.

Hmm, jeg vil kalde Llorente for mange ting, men specielt bevægeligt? Næh... Hårdt arbejdende er jeg til gengæld helt enig med dig i, hvorfor interessen i Lukaku også af den grund er ganske logisk. Vores store belgiske ven er ikke just doven.

Det bør i øvrigt indskydes her, at jeg finder den taktiske forskel mellem 3-4-3 og 3-5-2 forsvindende lille, andet end at den ene af midtbanespillere har et lidt andet udgangspunkt i startopstillingen. I Chelsea spillede Conte reelt set en 3-4-2-1 (med Hazard og Pedro bag Costa), men i praksis faldt enten Pedro eller Hazard en smule længere tilbage og supplerede Kanté og Fabregas på midten - alt i mens Moses og Alonso spillede wingback og Pedro/Hazard og Costa legede angribere.

Samtidig skal vi huske på at han spillede masser af 4-3-3 i Juventus (det gjorde han i sine første sæsoner) hvilket heller ikke just tegner et billede af hvad han vil med de to angribere i Inter.

Jow... Men nu finder jeg det ikke så interessant, hvad Conte gjorde for længe siden. I hvert fald ikke kontra hvad Conte i nyere tid har bedyret sig til.

Han er stor og stærk, ja, men han er altså på ingen måde det der klassiske "skur" oppe foran. Han er meget bevægelig, og han er samtidig meget glad for at bevæge sig ud på kanterne når modstanderne er i boldbesiddelse fremme på banen. Så for mig at se passer han også perfekt til den måde jeg tror Conte vil strukturere sit angrebsspil på. Det er bare af nogle andre grunde.

Jo, men de egenskaber har jeg også for længst fremhævet et par gange. Jeg har forsøgt at simplificere hvordan jeg ser tingene, men jeg har på intet tidspunkt hverken troet eller forventet, at vi henter et bjerg, hvoromkring vores andre offensive spillere skal kredse. Conte kræver hårdt arbejde - fra alle markspillere - så den går ikke at stå stille oppe foran og pille bolde ned. Det er dog klart, at den ikke går med to små, vævre angribere, hvilket Conte´s taktiske historik også peger kraftigt på. Hans kritik af Perisic synes desuden også at tegne et billede af, at han forventer en form for relativ permanent tilstedeværelse oppe foran.

Jeg kan i al fald stadigvæk se, hvorfor Lukaku er vores absolutte første prioritet.

PS: Paradoksalt havde Icardi også været noget nær perfekt til Contebold; kropsstærk, hårdtarbejdende, alt det jazz - hvis bare han havde en anden... I ved... personlighed... og kone... mest kone...

@interforlivet og @bishop - Den pessimistiske tone jeg omtaler, er ikke i forhold til tråden i sig selv, men i forhold til Inters transfervindue og fremtidsplaner... her mener jeg at mange vælger at se det negative frem for det positive indtil nu. Det føles næsten som om at conte og ledelsen er dømt ude inden de er kommet igang. Fik måske formuleret mig forkert tidligere - en alsidig tråd med flere holdninger gør den kun mere spændende. Ingen tvivl om det.

Det bør i øvrigt indskydes her, at jeg finder den taktiske forskel mellem 3-4-3 og 3-5-2 forsvindende lille, andet end at den ene af midtbanespillere har et lidt andet udgangspunkt i startopstillingen.

Der er vel nogle ret væsentlige forskelle på den måde Conte har spillet hhv 3-5-2 og 3-4-3 på.

I Juventus og for Nazionale var det med en regista (som oftest Pirlo), en to-vejsspiller (Marchisio) og en mezzala-type (Pogba - i Juventus, forstås).

Tager man Chelsea-tiden, var det primært med en central akse på midten der optimalt bestod af Kanté og Matic. Da Matic skulle erstattes, blev det da også med Bakayoko, hvilket må være et vidnesbyrd om de typer han gik efter.

Jeg vil også påstå at Pedro og Hazard i høj grad søgte rummene bredt i banen og inde omkring Costa, snarere end at en af dem faldt ned i banen for at agere 8er (hvis jeg forstår dig ret).
Dét sagt, så er Hazard selvfølgelig en meget flakkende spiller generelt.

Med jeres indkøb denne sommer, mener jeg også det peger i retning af at Conte vil skabe en Juve-midtbane snarere end en Chelsea-midtbane. Sensi kan både spille regista og mezzala og Barella er to-vejsspiller.

Jeg har kun set en smule af jeres pre-season, men synes at kunne forstå at Brozovic er udset til den dybe position på midten.

Den væsentlige forskel, som jeg ser det, findes i spilopbygningen.
I Juve og for Nazionale var Pirlo selvsagt det kreative omdrejningspunkt.

I Chelsea skulle Luiz og Azpilicueta først og fremmest bygge spillet op og det handlede naturligvis ultimativt om at få bolden spillet op til Hazard.

Her havde midtbanen i væsentlig grad til opgave at beskytte et forsvar, der ikke nødvendigvis havde sine primære kompetencer i defensiven.

I Inter står han med en uhyre stærk defensiv tre-back kæde, men han mangler de kreative egenskaber (sådan groft sagt). "Mangler" skal i denne sammenhæng forstås som relativt ift det forsvar han stillede med i Chelsea.

Alt dét sagt, så behøver Conte jo ikke tage udgangspunkt i tidligere tiders valg. Han har vist at han har evnen til at tilpasse sig til det materiale han får.

Derfor har det egentlig også undret mig at han ikke har prøvet sig med en hybrid, hvor midtbanen består af en kreatør og en slider - fx. Brozovic og Barella.
Dertil en angrebs konstellation som man kender - altså Perisic og Politano på wings med Lautaro i front.

Men meget kan naturligvis ske endnu og får I held med at hente Lukaku (som jeg personligt tror ville stråle for jer), har I holdet til at spille 3-5-2.

Perisic eller Politano bliver dog nok Sorteper i det spil. Det er i hvert fald svært at se dem få mange minutter, såfremt Lautaro er tænkt i en seconda punta rolle.
Her kan Politano nok i højere grad indfinde sig med en reserve-tjans omend det ikke gør hans landsholdsudsigter gode.

Jeg er ikke enig angående første del af dit indlæg.

Det synes at være ganske tydeligt, at Conte forventer hårdt arbejde og det begge veje fra sine midtbanespillere, uanfægtet om disse på grafikken placeres i en tomands midtbane (som i Chelsea) eller en tremands midtbane (som hos Juventus eller landsholdet). I praksis skulle Hazard og især Pedro også bidrage i den defensive fase, hvorfor de, i al fald i dén fase, alligevel spillede med en tremands midterakse. Derudover ændrer det ikke rigtigt på resten af holdets struktur i de to nævnte opstillinger; der spilles stadigvæk med tre mænd i forsvaret, wingbacks og én relativ permanent tilstedeværelse forrest (der dog ikke skal være blev for at trække med tilbage på egen banehalvdel). Eneste forskel mellem 3-5-2 og 3-4-2-1 er, at den ene af angriberne "klassificeres" som offensiv midtbanespiller.

Conte var i Chelsea pragmatisk nok til at give hans bedste offensive kort (Hazard) en relativ fri rolle, hvilket så udmøntede sig i, at grafikken i starten af hver kamp nok har vist en 3-4-2-1/3-4-3. I praksis synes det ikke at være meget anderledes end hans 3-5-2...

I Inter står han med en uhyre stærk defensiv tre-back kæde, men han mangler de kreative egenskaber (sådan groft sagt). "Mangler" skal i denne sammenhæng forstås som relativt ift det forsvar han stillede med i Chelsea.

Nja. Det er vel hvordan man ser det! De Vrij og Skriniar er enormt gode med bolden og især sidstnævnte har et uhyre højt pasningsprocent (jeg mener, han var rækkens bedste i sin første sæson hos os) - hvilket ikke kun bunde i, at han spiller den sikkert. Jeg kender ikke Godín godt nok, men netop de to er, udover stærke forsvarsspillere, rimelig klassiske eksempler på midterforsvarere, der både kan spille bolden ud og ikke mindst fordele spillet i den offensive fases første del.

Derudover har vi i Brozovic en temmelig klassisk regista, både i arbejdsiver og i spilfordelingsevner. Jeg er desuden enig med dig i, at både Sensi og Barella er købt som skræddersyet til Conte´s midtbane.

Det synes at være ganske tydeligt, at Conte forventer hårdt arbejde og det begge veje fra sine midtbanespillere, uanfægtet om disse på grafikken placeres i en tomands midtbane (som i Chelsea) eller en tremands midtbane (som hos Juventus eller landsholdet).

Jeg vil nu alligevel påstå at Conte ikke forventede hårdt arbejde og det begge veje fra Pirlo.

Og jeg tænker også at det er relativt oplagt at der findes en væsentlig forskel i om du har et kreativt omdrejningspunkt foran forsvaret eller om der findes to destroyers foran en tre-back kæde.
Det giver oplagt andre spilmønstre og dynamikker.

Havde du sagt at der ikke var en stor forskel på 3-4-3, 3-4-1-2 og 3-4-2-1 (som Conte har praktiseret), havde jeg omvendt givet dig helt ret.

Men jeg er naturligvis ikke uenig i at Conte, generelt set, forventer hårdt arbejde at de fleste af hans spillere.
Der er dog undtagelser, som fx Pirlo og Hazard i deres respektive roller (jeg er lodret uenig i at Hazard skulle tage defensivt ansvar).

På samme måde, er jeg heller ikke uenig i at der teoretisk kan væsentlige sammenfald mellem en 3-5-2 og 3-4-2-1 / 3-4-1-2.
Contes fortolkninger af disse, mener jeg dog omfatter væsentlige forskelle.

Korrekt - jeg mente de to mezzalle.

@FD:

Hmm, jeg vil kalde Llorente for mange ting, men specielt bevægeligt? Næh... Hårdt arbejdende er jeg til gengæld helt enig med dig i, hvorfor interessen i Lukaku også af den grund er ganske logisk. Vores store belgiske ven er ikke just doven.

Fair nok. Jeg synes nok bare det bliver lidt cherry-picking-agtigt lige at bruge de to sidste af Contes Juventus-sæsoner som incitament. Men du har da selvfølgelig ret i at konstellationen med Llorente og Tevez var meget lig Pelle og Eder-konstellationen for Azzuri. At Llorente og Lukaku skulle være ens typer er jeg dog ikke enig i.

Det bør i øvrigt indskydes her, at jeg finder den taktiske forskel mellem 3-4-3 og 3-5-2 forsvindende lille, andet end at den ene af midtbanespillere har et lidt andet udgangspunkt i startopstillingen. I Chelsea spillede Conte reelt set en 3-4-2-1 (med Hazard og Pedro bag Costa), men i praksis faldt enten Pedro eller Hazard en smule længere tilbage og supplerede Kanté og Fabregas på midten - alt i mens Moses og Alonso spillede wingback og Pedro/Hazard og Costa legede angribere.

Her er vi ikke helt enige. Jeg mener personligt der er væsentlige forskelle på de to opstillinger. Jeg er med andre ord meget enig med Rosso her.

Jow... Men nu finder jeg det ikke så interessant, hvad Conte gjorde for længe siden. I hvert fald ikke kontra hvad Conte i nyere tid har bedyret sig til.

Jeg finder det nu ret interessant for jeg synes det tegner et meget klart billede af at Conte først og fremmest er en alsidig og tilpasningsdygtig træner som mestrer mange måder at strukturere sit hold på. Og det mener jeg jo så netop også er et argument for at det på nuværende tidspunkt mere eller mindre er anyone´s guess hvordan han har tænkt sig at strukturere tomandsangrebet i Inter.

Jo, men de egenskaber har jeg også for længst fremhævet et par gange. Jeg har forsøgt at simplificere hvordan jeg ser tingene, men jeg har på intet tidspunkt hverken troet eller forventet, at vi henter et bjerg, hvoromkring vores andre offensive spillere skal kredse. Conte kræver hårdt arbejde - fra alle markspillere - så den går ikke at stå stille oppe foran og pille bolde ned. Det er dog klart, at den ikke går med to små, vævre angribere, hvilket Conte´s taktiske historik også peger kraftigt på. Hans kritik af Perisic synes desuden også at tegne et billede af, at han forventer en form for relativ permanent tilstedeværelse oppe foran.

Jeg kan i al fald stadigvæk se, hvorfor Lukaku er vores absolutte første prioritet.

PS: Paradoksalt havde Icardi også været noget nær perfekt til Contebold; kropsstærk, hårdtarbejdende, alt det jazz - hvis bare han havde en anden... I ved... personlighed... og kone... mest kone...

Her er vi meget enige. Som jeg skrev var det med forståelsen af Lukakus profil heller ikke decideret møntet på dig. Og ja, jeg er i øvrigt fuldstændig enig i at Icardi ville have været fantastisk at have. Suk.

Maxwell spiller i sæsonerne 06/07, 07/08 og 08/09 hhv. 29, 43 og 33 kampe.
Crespo: hhv. 40, 29 og 17 kampe.
Cruz: 23, 38 og 23
Adriano: 30, 4 og 22
Figo: 47, 23 og 26
Burdisso: 36, 33 og 29
Vieira: 28, 23 og 24
Mancini er hos os i én fuld sæson, og spiller 27 kampe
David Suazo spiller i sæson 07/08 37 kampe for os.

Navn----kampe---mål-----assist--indskiftninger--minutter i %
Crespo----86------29------4-------33--------------33
Figo------96------5-------19------37--------------38
Cruz------74------34------11------36--------------32
Adriano---56------14------13------14--------------30
Vieira----91------9-------10------26--------------34
Burdiss---88------8-------3-------22--------------48
Suazo-----41------8-------3-------25--------------26
Mancini----36------1-------4-------16--------------14

Hvis du kalder det for spillere med store og kæmpe store roller, så må jeg simpelthen bukke mig for Valero og Mario. De må være vores stjerner...
Når man kun spiller omkring 1/3 af holdets minutter og får spilletid i 2/3 af kampene, hvor halvdelen er fra bænken af, så har man altså ikke en stor andel i en trups succes.
Hvad vil du så kalde Sneijer, Milito og Eto´s roller, hvis de andres er store og kæmpestore.
Husk på mange af de nævnte spillere primært fik fuld tid i pokalkampene.

Milito, Motta, Lucio

Jeg husker du var en af dem, der jublede over Milito. Han havde allerede slået sit navn fast i Italien.
Motta var et spørgsmålstegn for alle.
Lucio var jo KLART en forstærkning i forhold til Cordoba, Materazzi, Burdisso og Andreolli.

Eto´o var spørgsmålstegnet om han passede ind hos Mourinho og ikke om han kunne følge op på Zlatan. Tværtimod, så var Eto´o en større målscorer end svenskeren.

Derudover, når man snakker om homogen trup. Så en lille historie omkring truppen da vi vandt triple, der var truppen delt mere op i kliker.
Vi havde endda en brasiliansk og en argentinsk klikke.
Det handler ALTID om hvordan man håndterer dem og hvordan man får dem til at samarbejde.
Det har vores ledelse været ringe til.
Cambiasso eksempelvis og Motta har aldrig kunnet lide hinanden, det kunne ikke ses på banen og hverken træner eller ledelse meldte noget offentligt, selvom det var velkendt i truppen.

Jeg syntes ikke man kan tage hele Contes tid i Juve med 3-5-2 og så påpege Llorente og Tevez som typerne på dem han bruger, når han kun havde de i 1 sæson.
Tag eksempelvis hans første 2 sæsoner, hvor han brugte Vucinic, Matri og Quagliarella. Det er jo nærmest en betonmur man har oppe foran.

I de 2 sæson med de 3, der scorede man færre mål og de var fordelt over flere spillere, men i den sidste sæson med en mere livlig angriber i Tevez scorede man flere mål, men det var nærmest kun 2 mand + Vidal, der scorede målene.

Jeg syntes Contes 3-5-2 i Juve pegede hen i en mere disciplineret spillestil, hvor det at placere sig godt var vigtigere end at jagte bolden.
Hvorimod hans 3-4-3 i Chelsea handlede defensivt først og fremmest om at lukke af for modstanderens midterforsvarerne, der spillede den ud på backen og derfra kørte man FULD pres og ville tilbageerobre bolden.
Det prægede nok mere af at det nok er vigtigere i England at vinde bolden på midten og køre den direkte spillestil modsat Italien, hvor man er lidt mere tålmodig i boldomgang pga modstanderen defensiv, der står dybere og stærkere og hvor man ikke risikere så meget i det offensive i forhold til PRL, hvor det kører frem og tilbage.

Men jeg er naturligvis ikke uenig i at Conte, generelt set, forventer hårdt arbejde at de fleste af hans spillere.
Der er dog undtagelser, som fx Pirlo og Hazard i deres respektive roller (jeg er lodret uenig i at Hazard skulle tage defensivt ansvar).

FD har ret i at den ene af de 2 spillere bag Costa hjalp midtbanen, men det var stort set altid Pedro, mens Hazard var på toppen med Costa. Det kaldt selvfølgelig kun defensivt, hvorimod offensivt var det en klar struktureret 3-4-2-1

KM det skal også med at når alt køre på skinner er det generelt en del nemmere at folk til at samles på tværs af og på trods af forskellighed. Når det ikke fungere skal der ikke meget til før det ender i interne stridigheder/magtkampe, beskyldninger, positionering osv og hvor klikedannelsen bliver meget tydelig. Hvilket kræver kompetencer fra ledelsens side at få løst op for, noget vi i et nyere historisk blik måske ikke har været de bedste til.

En hvilken som helst der har arbejdet med grupper ved at en homogen gruppe er nemmere at få til at fungere end en der ikke er. Det betyder ikke man ikke kan, grundlæggende kan man få en hvilken som helst sammensætning til at fungere, og der kan også være en masser potentiale i en mere kompleks sammensat gruppe, men det kræver afsindig meget af den/de der skal styre og dirigere det.

Jeg ved dog ikke om jeg vil gå så langt at konstatere der altid opstår kliker, men det sker ofte. Det er generelt også uhensigtsmæssigt i situationer hvor en str. gruppe sammen skal løfte en fælles opgave, fordi kliker pr. definition er afgrænset og ekskluderende det kan næsten kun skabe problemer hvis der opstår kliker netop pga. måden disse fungere og operere på.