Benitez har jo selv påtaget sig opgaven, der er ingen der har tvunget ham til at træne klubben. Han vidste jo selv hvad han gik ind til. Han har så desværre vist, at han ikke er god nok til sådan en opgave - ærgeligt, men han fik chancen, og resultatet er -9 efter førstepladsen. Ikke godt nok!
Og hvis jeg skal være helt ærlig, tror jeg der er meget få trænere i verdenen, der ikke ville have givet deres venstre arm for at blive træner i Inter.
Om Mourinho havde tabt point med så mange skader? Det kunne man sagtens tillade sig at tro, men 2 point i 5 kampe mod henholdsvis Tottenham, Brescia, Lecce, Milan og Chievo, er altså fyringsværdigt, når man er træner i en storklub. Desuden tror jeg en stor del af skaderne , er Benitez´ skyld. Enten er der noget grueligt galt med hans træningsmetoder, eller også er vi bare usvindeligt uheldige - jeg tror det første er det mest sandsynlige.
Benitez´ største bummert, er dog, det system han spiller. At prøve at indføre en taktik, hvor spillerne skal presse som sindsyge hele tiden (det han spillede med i Liverpool), virker ikke så smart, når størstedelen af holdet enten nærmer sig- eller er over de 30 år, og desuden nærmest ikke har haft en pause fra fodbold i 2 år.
Skulle Moratti så have købt nogle spillere der passer bedre til systement - muligvis! Men, burde det nuværende hold i virkeligheden ikke være i stand til at vinde Serie A, uden supplementer udefra - naturligvis! Og især med henblik på de nye regler fra FIFA, og med tanke på Inters kæmpe underskud, virker det ikke så dumt endda at spare lidt, hvilket Moratti har gjort.
Benitez viker som en træt mand. Balladen i Liverpool har helt sikkert drænet en masse af hans energi, og set i bakspejlet, havde en pause fra fodbolden nok været bedst for ham. Han virker ikke til at være til stede i løbet af kampene, og han mangler en plan B. når A. ikke virker. Han har ikke fat i omklædningsrummet, og stort set kun Eto´o spiller på et højt niveau - resten er pinligt ringe.
Summma summarum, så tror jeg det er tid til han smutter. Med ham ved roret, er vi fryst fast i tabellen, og pessimisten/realisten inden i mig, siger at det næppe bliver bedre.
La prende Vecino.