Snak

Mere indhold efter annoncen
@flying
Som udgangspunkt ville jeg påstå at Sensi primært er en kreativ spiller mens Barella i højere grad lever af sin dynamik.

Jeg har ikke fået set noget fra jeres pre-season, men ville have troet at Sensi skulle være en form for playmaker der kunne slå pasninger fra en dybere position.
Men det ved du, selvsagt, mere om. Min betragtning er baseret på Sassuolo.

Men jeg er selvfølgelig helt enig i at han også kan tage løbene fra sin centrale position.
@z4e
Synes faktisk du er lidt hård ved Sensi. I min optik er han ret god i sine løb med bold.

I Sassuolo spillede han selvfølgelig meget som balancespiller på 6eren, men til tider var det også som 8er - samme plads som han har spillet for landsholdet.

Jeg synes man med rette kan trække nogle paralleller til Verratti (som type).
Sensi har scoret to mål her i opstarten, hvoraf den ene netop kom fra at spille bolden op til en angriber og tage et smart løb i dybden. Den anden kom i øvrigt også på baggrund af et enormt klogt løb, men var et afstandsskud.

Det er snarere Brozovic der har rollen med at slå boldene fra den dybe position.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Ja, sorry. Tænkte ikke som 6er, men som kreativ 8er.

Han er super spændende og fedt at både Barella og ham får chancen i en af de største klubber.
Ja. Barella har været en ønskespiller hos mig i noget tid efterhånden, så ham er jeg svært begejstret for vi har landet - men Sensi har om nogen været sommerens oplevelse! Jeg er svært begejstret for tanken om de to og Brozovic på vores midtbane, krydret med Gagliardini og Vecino når der skal spilles med muskler.

Hvis vi lige kunne lande en angriber mere, ser det endog meget lyst ud.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Det er lidt skræmmende at vi har betalt 80 mio. euro for en angriber, hvor konsensus synes at være, at 14 mål ville være mere end rigeligt.
La prende Vecino.
Prisen er selvsagt høj - måske også for høj. Men ift hvad?

Det synes at Conte meget specifikt har søgt en spiller med hans kvaliteter og karakteristika, til at være omdrejningspunkt for offensiven.

Efter min mening, skal Lukaku ikke udelukkende måles på mål og assists. Man må også se på om han rent faktisk formår at facilitere et offensivt koncept.

Problemet er så at I ikke rigtig har andre spillere med hans profil. Hvad sker der hvis han går i stykker?
Angribere skal ikke kun måles på mål, men også på hvor gode de gør deres medspillere. Hvis Lukaku - firkantet stillet op - ender sæsonen på ti mål, men samtidigt sikrer at Lautaro banker 18-20 mål ind, mens han også sætter vores midtbane noget mere i scene, end vi har set de sidste par sæsoner, så er det money well spent.

Desuden er 80 mio. € ikke meget i et marked, hvor Atletico kaster 126 mio. efter en 19-årig, United 87 mio. efter en yderst middelmådig midterforsvarer og City om én eller anden årsag synes, at Joao "mit niveau er som vinden blæser" Cancelo er 65 mio. € værd.

Slutteligt var der altså et Icardi-formet hul i vores angreb, som skulle fyldes ud - det er sket nu, og det i form af en spiller som var specifikt ønsket af træneren.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Præcis, at bedømme en angriber alene på mål fortæller mig, at man derved har en taktisk filosofi som kunne optimere. Det siger sig selv, at hvis modstanderen hovedsageligt skal koncentrere sig om en enkel angriber som kan score de primære mål, så har modstanderen en stor force i dette.

Eksempelvis, så den måde Mourinho brugte Zanetti til at mandsopdække Messi på tilbage i 2010 viste i den grad hvor store problemer Barcelona havde når alt ellers skulle ske gennem Messi.

En angriber som Ivica Olic var I min optik helt eminent på trods af at hans scoringsstatistik ikke er prængende men acceptabel. Hans hårde arbejde i front satte nemlig andre holdkammerater i scene, da han var en mundfuld at have styr på for forsvarende. Valgte de ikke at holde styr på ham scorede han alligevel en del gange. Måske det er noget i den retning vi vil opleve med en Lukaku-Martínez duo.
For os er det jo selvfølgelig væsentligt, hvor mange penge man bruger. Chievo skal jo heller ikke skue efter hvad City bruger som pejlemærke for deres egen ageren på markedet, og det samme gør sig i mindre grad gældende for os.

Contes 3-mandsforsvar har over sommeren forvandlet Skriniar til en middelmådig fodboldspiller, og vi på stående fod på 0 målchancer efter 60 minutter mod Valencia.
Det er efterhånden et tema, at har meget af bolden, men af vi ikke kan kreere os frem til noget.
På den måde viderefører Conte Spalletti-stilen på fin vis.
La prende Vecino.
Annonce