Det virker ærligt talt ikke som om Wanda har en playbook, lad stå en strategi.
Wanda har vel åbenlyst den strategi at bruge medierne når det kommer til at lægge pres på klubben. Ikke noget revolutionerende i det - det gør så mange andre agenter og ofte med fin succes.
Samtidig heller ikke synderligt sofistikeret - men dog stadig en strategi.
En agent med en plan havde nok ikke gjort en 20+ mål angriber til et uattraktivt transfermål.
Icardi synes umiddelbart ikke at være uattraktiv - tværtimod.
Det siges at han har et stående tilbud fra en klub der pt er større og mere attraktiv end hans nuværende. Ikke mindst et tilbud hvor han kan få en markant bedre lønpakke - hvilket jo har været sagens omdrejningspunkt fra start.
Umiddelbart synes han også at have en bejler i Torino, der dog venter på at Inter står i en desperat situation ift et salg. En situation der jo ikke bliver mindre presserende, hvis/når Sanchez kommer til i næste uge. I øvrigt en handel jeg synes er helt igennem fremragende for jer - forudsat selvfølgelig at den går igennem.
Icardi skulle dog være selektiv og først og fremmest have ønske om at skifte til Juventus. Der kunne vel deri også være et element af at sende en stor fed fuck-finger til Inter-ledelsen.
Personligt forstår jeg dog ikke at han ikke hopper på Napoli-vognen med det samme. De har gang i noget spændende dernede og jeg tror at Carletto ville få rigtigt meget ud af ham.
Men lad os nu se hvordan det ser ud d. 3. september.