Som jeg også nævnte i går, så synes jeg man så mange glimt af hvad Lukaku kommer til at bidrage med. Til dels var han ret god til at tage imod bolden med en mand i ryggen, for så at lægge den af til nærmeste midtbanespiller eller Lautaro - men han havde nu også et par gode sekvenser, hvor han enten bliver stukket i dybden eller sætter en mand selv og stormer mod mål. Sekvensen som L´Imp nævner var fedt, men jeg husker da også en episode fra første halvleg (hvor der stadigvæk står 0-0, tror jeg), hvor Lukaku tager bolden, afdribler én mand og er lige ved at lykkes med at sætte Lautaro op til en helt stor chance.
Det er early days endnu, men hvis vi kan sætte en del af vores offensive plan op omkring Lukaku´s forcer, så ser det meget hurtigt meget spændende ud, tror jeg.
Desuden kunne jeg også godt lide den måde, vi konstant var i taktisk overtal på første egen to-tredjedel. Lige så snart vores forsvar havde bolden, søgte vores to mezzale bredt, frem for mod bolden. Dette betød at enten skulle Lecce´s midtbanefolk søge med, for derved at skabe plads til at Ranocchia (!!) kunne komme frem fra det centrale forsvar, eller at Brozovic fik plads at bevæge sig frem på, eller at Lecce´s centrale folk skulle blive midt i, men så risikere at slippe Vecino/Barella og Sensi/Gagliardini, der så kunne lave samme manøvre.
Det er dælme svært at dække op for, især når man samtidigt har to wingbacks der holder modstanderens to backs i ave.
I og med den centrale spiller i tremandsforsvaret i øvrigt både skal være dygtig til at drive bolden frem og lægge de gode afleveringer, vil det ikke undre mig, at Skriniar på et tidspunkt rykkes derinde. Han har trods alt nogle forcer i den retning.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza
Triplete Solo Noi