Men de er også et hold med et meget lavt bundniveau hvilket er oplagt at forklare med at de overordnet set er et meget urutineret mandskab.
Indkøbene af Thorgan Hazard, Julian Brandt, Nico Schulz og Hummels har givet den nødvendige rutine til truppen og bør i den grad løfte bundniveauet. Det franske midterforsvarspar man havde i sidste sæson var rystende usikre alt for ofte, hvor jeg forventer rigtig meget af Hummels i forhold til at stabilisere. Men ja, du har helt ret i at Dortmund manglede dette sidste sæson, men man står langt stærkere med de indkøb man har gjort sig. Apropos, så er det jo et røverkøb at man kun gav 50M for både Hazard og ikke mindst Brandt, når Inter har lagt det samme alene for Barella...
Kan man bringe Dortmund ud af balance i.e. slå deres flydende og meget dynamiske spil i stykker, jamen så har man gode chancer for at hente et godt resultat. Og det tror jeg Conte kan.
Enig, og det bliver Contes store opgave. Især at få styr på de defensive backs. Thorgan Hazard, Reus, Sancho, Brandt og tildels Götze er jo alle vævre spillere der kan gå bredt, som nok skal give problemer til Asamoah, D´Ambrosio, Candreva, Biraghi og hvad Conte ellers har af mulighederne som backs.
... og så har de den der evne til konstant at finde unge stjerner in spe og få dem til at blomstre fra første sekund de betræder banen. Det er vanvittigt imponerende.
Ja, og det er jo det som Italiensk fodbold ikke fattede langt op i 00´erne. Netop det at selv de større hold må udvikle egne talenter og ikke mindst give dem spilletid. Med mindre at man selvfølgelig som en del af de engelske hold har lommen fuld af penge, men det har/havde man jo ikke i de italienske klubber før fornyligt.
Tysk fodbold er på mange måder indbegrebet af fornuft. 50+1 reglen og det kæmpe arbejde som DFB har lagt i nationalt talentudvikling medvirker, at fundamentet for de fleste af de tyske klubber er stabilt når det kommer til en lang række af punkter. Selvfølgelig er der også galehuse i tysk fodbold som eksempelvis HSV og Köln, men det er jo minimalt i forhold til hvad man oplever i Italien.
Og ja den tyske fodboldkultur er inspirerende. Kig på Dynamo Dresden dengang de var i 3 liga. Kig på hvordan man stadig i Rostock har folk på lægterne på trods af hvor kaotisk og en elendig økonomi som klubben råder over i dag i 3 liga. Se på de protester som flere af klubberne har vist på lægterne overfor RedBull Leipzig da de begav sig op igennem rækkerne. Uanset hvor elendigt HSV gør det er der sku stadig nærmest fuldt hus på Volksparkstadion. Apropos 2. Bundesliga, så er der i år med de 4 større klubber i Stuttgart (60.500), HSV (57.000), Nürnberg (50.000) og Hannover (49.000) en samlet stadionkapacitet som jo er vildt imponerende fordi, at der selvom at det er zweite liga alligevel møder rigtig mange fans op til kampene.
Nå, men tilbage til Inter. Jeg tror det bliver to rigtige intense opgør imellem Inter og BVB.