Hvis man har en dygtig agent, varetager denne ens interesser.
Der er givetvis mange både dumme og forskruede fodboldspillere, og des større stjerner de er, des værre er det utvivlsomt, men så byder agenten ind med livserfaring, balancering, uddannelse og neutral kontakt til klubben.
En spiller kan klokke i det, og have vanskeligt ved at råde bod på det indtrufne - eller i det hele taget se sine fejl, men så reder den dygtige agent trådene ud, sætter sagen i perspektiv, glatter ud og rådfører sig med klubben.
Jeg er Barca-fan, og på Camp Nou dummer Dembélé sig den ene gang efter den anden - ikke med Icardi-tilbøjeligheder, men med almindelige tåbeligheder såsom at komme for sent, ikke spise rigtigt, senest overså spilleren en skade i sin lyske, og meget andet.
Talrige er de konsultationer klubben og Dembélés agent har holdt med hinanden for at få Dembélé til at kunne udføre sit arbejde på bedst mulig vis; agenten er hele tiden mellemmanden, der tilpasser forventninger parterne imellem og kommer til spilleren som ikke-modpart.
Men Dembélé er heller ikke gift med sin agent, og agentens kontrakt er sikkert heller ikke livslang. Gør agenten ikke sit arbejde ordentligt i 2019, er det ikke nagelfast, at denne agent er med og kan trække sin kommision, når Dembélé i 2023 skifter til Man. United for 260 mill. euro.
Icardi derimod har i bogstaveligste forstand giftet sig med sin agent til evig tid.
De ender såmænd også med at gå fra hinanden pga. hendes dobbeltrolle, ligesom Wanda Naras egne interesser ( børn o.a. ) jo også tydeligvis influerer på Icardis overdrevne fokus på kun at ville spille i Italien.
Den rationelt tænkende og ordentligt rådgivne spiller, ville - i forh. til den konflikt Icardi ligger i med Inter - tage imod interessen fra top-adresser som PSG og Atl. Madrid med kyshånd, når karrieren er så kort, som den nu en gang er.
For nu at blive i mit mindre pæne sprogbrug fra mit sidste indlæg; det er vist efterhånden kun Bill Clinton, der har betalt mere for en knaldeveninde end Mauro Icardi i Inter.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 :
"Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."