Nå, måske på tide med en slet-ikke-uvildig transfer round-up (diverse ungdomsspillere fraregnet).
Ud: Andrei Radu (solgt, Genoa), Zinho Vanheusden (solgt, Standard Liège), Cristian Ansaldi (obligation, Torino), Miranda (fri, Jiangsu), George Puscas (solgt, Reading), Andrea Pinamonti (lånt med obligation, Genoa), Andrew Gravillon (lån med option, Sassuolo), Yann Karamoh (lån med obligation, Parma), Radja Nainggolan (lån, Cagliari), Ivan Perisic (lån med option, Bayern), Joao Mario (lån med option, Lokomotiv Moskva), Dalbert (lån, Fiorentina), Judas (lån med option, PSG).
Ind: Politano (option taget, Sassuolo), Godin (fri, Atletico), Valentino Lazaro (køb, Hertha), Lucien Agoumé (køb, Sochaux), Romelu Lukaku (køb, Manchester United), Stefano Sensi (lån med option, Sassuolo), Nicolò Barella (lån med obligation, Cagliari), Cristiano Biraghi (lån med option, Fiorentina), Alexis Sanchez (lån, Manchester United).
Lad os få det smånegative af vejen først; vi kommer ud med et underskud på transfersiden på omkring 100 mio. €. Det er ikke kritisk - heller ikke i forhold til FFP - men ikke desto mindre er det noget større, end det har været i mange år.
Roden til det problem ligger ikke så meget i, at vi har købt for store summer - men snarere at stort set alle vores udadgående transfers er i form af lån (enten med eller uden obligationer). Det positive er dog, at hvis nu eks. Perisic og Icardi imponerer i en sådan grad, at de får tilbudt kontrakter, at deres optioner alene går langt for at indhente de 100 mio.. Joao Mario er også interessant i det henseende. Måske et kort overblik:
Pinamonti: 18 mio. € obligatorisk til juli næste år
Gravillon: 9 mio. € option
Karamoh: 13 mio. € obligatorisk til juli næste år
Perisic: 20 mio. € option
Mario: 18 mio. € option
Wanda Nara: 65 mio. € option
Dalbert og Nainggolan er på "straight loans". Det vil sige, vi har sikre 31 mio. € der flyder rundt derude, og potentielle 112 yderligere. Selvom det er langt fra optimalt, så synes jeg alligevel det er hæderligt arbejde, under svære omstændigheder. Tilføj dertil at de nævnte spillere tilsammen sparer os for 20,4 mio. € i lønbudgettet (og at vi af samme årsag faktisk betaler mindre i løn i år end i sidste år, for så vidt jeg er orienteret), og så er det ganske fint.
At det så også er lykkedes at komme af med notoriske ballademagere (Icardi, Mario), spillere der ikke passede ind taktisk (Perisic, Karamoh) eller rent indstillingsmæssigt (Nainggolan) må man bare tage hatten af for. Vi står tilbage med en toptunet trup, og det er vel for første gang i min tid som Interfan, at vi henter spillere på baggrund af en klar strategi, og ikke bare fordi Moratti synes de ser flotte ud.
Indadgående er jeg meget positivt stemt. Vi har formået at styrke vores defensiv i form af erfarne Godin, hente en (forventet) starter til højrewingback i Lazaro og en fuldgod reserve til den anden side i Biraghi (der samtidigt tæller godt med i HG-regnskabet). På midten har vi omsider både en kreatør i Sensi og en to-vejs i Barella, hvor især førstnævnte har imponeret indtil videre. Oppe foran har vi med både Lukaku og Sanchez ikke kun hentet to spillere, der begge kan bidrage med noget vidt forskelligt, men som også er etablerede spillere. Vi har formået at styrke bredden væsentligt, med to gode spillere til hver plads. Det er altså stærkt gået af den sportslige sektor - selvom jeg nu gerne havde set en vice-Lukaku ind.
På trænerbænken er der selvfølgelig også sket ting og sager. Lad os være ærlige; det er s´gu noget af en pille at sluge, at se Conte som Intertræner. Det skrevet, så har det indtil videre ikke været helt så skærende i øjnene, som jeg havde forventet. Det er i al fald tydeligt, at Conte vil det her og ikke kun har valgt Inter for pengene eller hvad der ellers kunne være af bevæggrunde. Hans impakt har man også kunne føle, på såvel som udenfor banen, hvor der for første gang siden Mourinho er en oprigtig følelse af hype og optimisme omkring klubben. På banen har man godt kunne mærke forskellen (i al fald i indstillingen), men det er også tydeligt, vi endnu ikke helt er der.
Alt i alt har det været en positiv sommer og en positiv sæsonstart. Jo jo, Lecce og Cagliari er ikke Napoli og Juventus - men jeg føler mig overbevist om, at vi i tidligere sæsoner havde smidt point på Sardinien. Den virkelig test kommer dog i september og starten af oktober, hvor vi møder Milan, Lazio, Barcelona og Juventus i løbet af kort tid.
Der finder vi ud af, hvad det her hold og den her træner er lavet af.
Det skal dog skrives, at jeg er meget optimistisk.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza
Triplete Solo Noi