Nå, et lille resumé - det nok ikke helt objektivt, men jeg håber, KM og måske andre kan bruge den.
Det første jeg har lyst til at skrive er omkring den fornemmelses jeg sad og sidder tilbage med efter kampen. Det er muligt, jeg overdriver her, men jeg tror oprigtigt ikke, vi har haft så overlegen en kamp mod naboerne siden 0-4 i 09/10 sæsonen - og selv der var Milan ikke ufarlige.
I går aftes havde de intet at komme med, udover én enkel god chance til Suso, som Kwadwo afvikler på fornem vis. Bolden ligger på et tidspunkt i nettet bag Handanovic, men det er efter der er fløjtet, så jeg tillader mig at tro, at den ikke var gået ind fra den vinkel, hvis vi ikke var stoppet op. Statistikkerne taler også deres tydelige sprog. Milan havde ni skud, hvoraf én rammer målet - bogstaveligt talt, da Theo Hernandez rammer stolpen. Men igen, det er fra så skarp en vinkel, at jeg ikke tror, han havde fået den forbi Handanovic alligevel.
Vi havde til gengæld hele seksten skud på mål, hvoraf to går ind, tre rammer opstanderen eller overlæggeren (stakkels Politano igen...) og mindst én er hvad kan betegnes som en endog meget god chance til Lukaku. Derudover ligger bolden i nettet en gang mere, som dog bliver fløjtet tilbage for en korrekt, men enorm spinkel offside.
Vi var overlegne.
Det næste jeg har lyst til at fremhæve er hvor god forståelsen er i hhv. midtbane- og forsvarskæderne, og dem indbyrdes igen. Vores forventninger om, at Godin, De Vrij og Skriniar måske kunne danne et verdensklasseforsvar, viste i går aftes at være noget tættere på at blive realiseret. En stor del af, at Handanovic kun skulle ud i én redning, samt blot en håndfuld aktioner, på 90 minutter falder tilbage på, at de tre foran ham bare ordnede sagerne. Godin havde en på papir tricky opgave, da han skulle neutralisere "den portugisiske Mbappe", men som altid vandt erfaring over fart. Skriniar havde komplet styr på Piatek (som var usynlig i hele anden halvleg), mens De Vrij var her, der og alle vegne.
Tilføj dertil, at Kwadwo havde én af sine virkelig gode dage, hvor han var fremragende i begge faser af spillet, og at Dambro kom med en præstation der nok gjorde Lazaro og Candreva lettere deprimeret, og så er der ikke meget at komme efter for Milan.
Midtbanekonstellationen med Sensi i den lidt frie rolle, Barella som boks-til-boks og sidelinje-til-sidelinje og Brozovic som dirigent fungerede intet andet end fremragende. Der kunne have været bekymringer om den midtbane måske lige var klejn nok (især med Kessie på banen), men Sensi er enormt svært at flytte fra bolden, mens både Brozovic og Barella har en meget fin timing deres tacklinger. Derudover har vi nu for første gang siden Stankovic/Sneijder dagene en midtbane, der er en reel måltrussel - hvad enten de skal score mål eller skabe chancerne til angriberne.
Det mest imponerende er dog måske at der allerede nu ser ud til at være en god indbyrdes forståelse, de to kæder imellem, limet sammen af de to wingbacks.
Oppe i angrebet gør begge spillere det godt - individuelt. Her har jeg så også den eneste anke. Man ser glimt af en forståelse mellem Lukaku og Lautaro, men der er lidt vej endnu. Individuelt spiller begge spillere dog en glimrende kamp.
Conte fortjener også ros. Han spotter, at Milan skubber mere op og at der ikke længere er brug for Sensi´s egenskaber. Han reagerer helt rigtigt ved at skifte ham ud med Vecino, der lidt mere ligner Barella, rent typemæssigt og som kom ind for at brodden af et begyndende Milanpres. Efter min ydmyge mening viser Conte rettidig omhu her, der så tipper kampen vores vej igen og holder initiativet i vores hænder. Under tidligere trænere i de sidste otte-ni sæsoner havde vi forsøgt at absorbere presset med vekslende succes. Her mener jeg, at Conte aktivt laver en ændring, der annullerer det pres, Milan begyndte at komme med. Det er virkelig godt set af ham.
Han var i øvrigt også spot-on rent taktisk i resten af kampen.
Så alt i alt synes jeg, at vores præstation i går aftes godt kunne ligne en 9 ud af 10 eller noget i dén dur. Det var helt og aldeles overlegent, hvilket er rart, når nu det var sæsonens første virkelig svære modstander.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza
Triplete Solo Noi