Redigeretons 23. okt 2019
Lækker sejr!
Nå, som lovet, et lille referat...
Det første, der falder mig ind, er holdpræstation. Jeg har umiddelbart svært ved at pege på en klokkeklar MoM, fordi samtlige spillere hold et enormt højt niveau. Få svipsere, meget kløgtigt og tålmodigt og uden stress, når Dortmund havde bolden. Dortmund havde lige en fem-ti minutter i midten af anden halvleg, hvor der gik "Sassuolo" i den - men ellers var det bundsolidt. For den neutrale var det sikkert en kedelig affære - men det synes jeg nu var dejligt nok.
Forsvaret fortjener, som helhed, en masse ros. Godin holdt Hazard ganske rolig, mens Skriniar vandt enormt mange dueller - deriblandt mod lynhurtige Jadon Sanchez. Generelt klarede vores venstreside det godt mod Dortmunds lynhurtige højreside. De Vrij er desuden en boss. Styrer spillet, ved præcis hvornår han skal træde frem eller falde lidt og kommer med endnu en assist. Han kandiderer da også til Mom.
Midtbanen var ikke helt så iøjnefaldende, men hvis statistikkerne viser at Brozovic (som altid), Barella og Gagliardini løb flest kilometere af alle, ville det ingenlunde overraske mig. Brozovic spillede godt gammeldags godt, men blev også mere end fint hjulpet og faciliteret af Barella og Gagliardini. Det er meget muligt, at sidstnævnte ikke er Sensi (og Sensi skal da også tilbage i starteren, når han er klar), men han kan en masse andet - og kommer med et hav af gode løb i modstanderens felt, alt i mens han også har luft til at bakke Candreva og Godin op i en anden ende.
Angrebet fungerede også som behørig. Lukaku spillede en rigtig god kamp - især hans evne til at sætte Lautaro i scene peger på, at de to mere og mere forstår hinanden. Lautaro er, som skrevet, virkelig trådt i karakter. Han havde i dag en næsten Messi´ansk evne til at modtage bolden, vende på den og sætte en modstander elle to. Han fik flere gange Hummels til at ligne en 2. Bundesliga spiller. Esposito kom i øvrigt ind og gjorde et godt indhop - han må egentlig godt få nogle minutter i de kommende uger.
En virkelig, virkelig solid præstation - mod et noget tamt Dortmund hold.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza
Triplete Solo Noi