Redigeretman 27. jan 2020
Vi har samme slinger i valsen for tiden og smider dumme point, som Juventus især, og formentlig også Lazio ikke smider. Jeg er desuden ikke sådan videre pessimistisk omkring de isolerede resultater, men snarere omkring spillet. Det har været direkte jammerligt i tre kampe nu, hvor vi planmæssigt kommer foran, og derefter efterlader al initiativ til modstanderne. Okay, at det sker mod et yderst velspillende Atalanta-hold er hvad det er - men mod Lecce og Cagliari? Vi fik dem til at se gode ud.
Jeg skal være ærlig at sige, at jeg er meget bekymret. Så godt som efteråret var, så skidt har det været siden Napoli-kampen - og udover der ikke rigtig er en forbedring at spore, så er det også bekymrende at se, hvor tynd kvaliteten af vores trup egentlig er.
Næste kamp bliver faktisk lidt vigtig, efter min mening. Ikke fordi det er Udinese, men fordi vi skal bounce tilbage i en fart, for at få lidt ro på igen. Taber vi, mens Roma og Atalanta vinder, så skal vi pludselig til at kigge nedad, fremfor op.
NB! Jeg vædder som udgangspunkt ikke, men du skal være hjerteligt velkommen til at håne og drille mig, hvis vi alligevel ender i top to :)
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza
Triplete Solo Noi