Snak

http://www.inter.it/aas/…=35764&L=en

Sådan gør en rigtig klub, og ikke ligesom Juve, der forsøger at retfærdiggøre når deres spillere taber hovedet (Melo... Krasic...)

Ligesom da man appellerede Etos tre dages karantæne?

Haha.

Den havde jeg så lykkeligt glemt

Vil det så sige, at Inter heller ikke er en RIGTIG klub?

Jo, for nu har den jo vist sig at have forbedret sig med ikke at appellere Chivu :D

@Foggy

Hvornår blev du fan af Milan? 1992, 1993, 1994?

I 1999 efter Sheva kom til klubben.

Inden da fulgte jeg Serie A på TV2 og TV3, men holdt med United uden at være decideret fan af dem. Så er det vist på plads.

@Il Maestro

Hvad er det så stillet på baggrund af?

Gas, hvis det da hjælper, så kan jeg fortælle, at den første Inter kamp jeg så, var den anden CHL semi-finale mod Milan i 2003.

Se, nu nærmer vi os noget.

Det der interesserer mig er, hvorfor man begynder at holde med et hold, der som Inter i de år var noget efter både Milan og Juve, og så oven i købet efter nederlag over 2 kampe til lokalrivalerne, der samtidig er den vel nok med afstand mest populære italienske klub her i DK.

Oftest starter man vel med at blive fan af et hold, der har succes, eller som man har et helt særligt forhold til? Det kunne eksempelvis være et lokalt hold eller et udenlandsk hold med danskere i truppen. Det var også de motiver, der blev skudt folk i skoene her.

Da jeg begyndt at holde med Juve, kunne det heller ikke just siges, at de red på en succesbølge. Faktisk var situationen lidt som Inter’s i 90’erne og første halvdel af 00’erne. Jeg må indrømme, at jeg ikke husker meget fra Laudrups tid i klubben, men året efter, da Schillaci bombede, blev jeg solgt. Det var ikke værre i den sæson, end at det blev til en Coppa Italia og en UEFA cup sejr (den cup var reserveret italienske hold), men i Serie A blev det blot til en 4. plads.

Efter Schillaci senere bombede til VM for et italiensk hold på hjemmebane var der kun én klub. Også selvom sæsonen efter blev en af de værste i klubbens historie.

Dengang var Milan altdominerende, og det var svært at finde nogen i min omgangskreds, der ikke holdte med dem. Vi havde dog alle det tilfælles, at italiensk fodbold var det eneste, der talte.

Nå ja, så husker jeg transmissioner fra Torino dengang, hvor man absolut intet kunne se som følge af tåge og gammeldags kameraudstyr. Man sad søndag eftermiddag i 2 timer foran fjernsynet og kiggede ind på, hvad der i det store hele var en grå skærm. Med de sorte og hvide striber var specielt Juve-spillerne utrolig godt kamufleret. Det syntes jeg var lidt cool. Jeg var jo ikke så gammel...