Det jeg mener, der er blevet en trend er at modstanderne har held med at tvinge os til at spille bredt ved at lukke ned for rummene midt på banen foran Brozovic.
Jeg er med. Det synes jeg ikke, er blevet en trend - forstået at det er noget, der er sket på det sidste. Sådan har det været sæsonen igennem.
Hvilket også er logisk. Enhver træner sin
worth weight in gold vil kaste et blik på vores midtbane og hamrer det ind i hovederne på sine spillere, at der helst ikke skal opstå alt for mange spille- eller skudmuligheder centralt. Sådan har det reelt set været sæsonen igennem.
Efter min mening, bunder vores bøvl i januar i to ting:
- Vi har i allerhøjeste grad manglet Sensi v.1 og/eller en Eriksen i hopla. Førstnævntes skudevner og usandsynlige evner i at glide af på en modstander eller to og sidstnævnte på grund af
hans skudevner og fordi han tænker lige det hurtigere, end de fleste i fodboldens verden. Bliver de to helt klar igen, forventer jeg en klar forbedring på vores trussel i midten.
- Vi har været alt, alt, alt for sløset med bolden.
Jeg synes, det begyndte at lette en smule mod Udinese, mod Milan i anden halvleg og egentlig hele kampen i går (selvom resultatet var langt fra ideelt). Heatmaps og statistikker viser, at vi er tilbage til at strække modstanderens forvar (hvilet skaber huller med tiden), alt i mens vi er gået tilbage til at bruge hele banen, og ikke kun kanterne. Derudover lykkedes vores midtbane igen i går med at føre bolden frem.
At vi så ikke kunne score et mål, er utur, men rent spillemæssigt så det nu fint ud i gå, efter min mening. Ikke fantastisk, men fint - og i al fald bedre end mod Atalanta, Lecce, Cagliari, til dels Udinese og første halvleg mod Milan.