Snak

Mere indhold efter annoncen
En ting er en formation på et papir som eksempelvis kan hedde 3-5-2, men noget andet er dynamikken i løbet af kampen, hvor positionerne i de forskellige stadier er forskellige. Det er derfor at frasen "at tage udgangspunkt i formation x-x-x" er så velbrugt. Selvfølgelig justerer Conte sin taktik under kampene for ellers havde han ikke opnået de resultater som han har.

Næste ting. Du spilder din og især min tid på at vade forvirret og tumpet ind i en klubtråd for, at gøre det tydeligt for en hver, at du som en ikke-fan af pågældende klub ikke kan fordrage klubbens træner.
Søde ven...
1) hvem er jeg fan af, nu hvor du har styr på det?
2) Mandens historie fortæller en del om sin taktik
3) En del herinde har faktisk været efter manden fordi han ikke ændrede i kampene
4) En del Inter fans hader stadig Conte...om han så hentede mesterskabet hjem.
5) Det med positioner kontra dynamik er du sød at uddybe. Giver INGEN mening. Candreva løber jo ikke over og styrker venstre siden, fordi Asamoah er presset...
... KM?
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Sensi er skadet - igen.

Han startede virkelig, virkelig godt, men jeg er efterhånden glad for, det lån er med købsoption og ikke -obligation.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
@Rosso:
Det mener jeg reelt er ukorrekt.
Det er sandt, at Conte har forsøgt sig med lidt forskellige talkombinationer.
Hvordan man kan "forsøge sig med lidt forskellige talkombinationer" og stadig være en one-trick-pony forstår jeg ikke. Den retoriske effekt af at kalde det talkombinationer forstår jeg dog godt. Jeg synes det er at forklejne Contes virke.

De seneste "mange" sæsoner, har tre/fem i bagkæden dog været obligatorisk. Han spiller altid med de samme typer backs, de samme type centrale forsvarsspiller og mere eller mindre de samme typer på midten.

Han kræver høj intensitet, genpres, og generelt spillere der arbejder begge veje. At de så er stille lidt forskelligt op på taktiktavlen (fra tid til anden), er en mindre detalje.
Med en sådan indstilling ved jeg ikke om en diskussion overhovedet giver mening. Hvis det at kræve at hans spillere generelt leverer høj intensitet, udøver genpres og arbejder begge veje i sig selv betyder at han kun har én måde at spille på og dermed udvisker betydningsforskellen mellem en 4-2-4, en 3-4-2-1 og en 3-5-2, så har vi to en meget forskellige forståelse af hvad det vil sige at være træner.

Ovenstående gør, at Conte ofte "slider" sine spillere op. Af samme årsag kræver Conte altid en meget bred trup med mange (kvalitative) alternativer - heraf hans evindelige "klynkeri" og krav i pressen (underforstået, når han ikke får sin vilje).

Du har dog ret derhen, at han har været dygtig til at tilpasse offensiven til de typer han har. Eller rettere, han har stillet meget specifikke krav til de spillere der skulle hentes, hvilket er en stor styrke ved en træner, efter min mening.

Men det overordnede koncept pilles der ikke ved.

Groft sagt kan man sige, at spillerne tilpasser sig Conte. Det er ikke Conte der tilpasser sig spillerne.
Det er modstridende at skrive at Conte har været dygtig til at tilpasse offensiven til de typer han har og så bagefter skrive at spillerne tilpasser sig Conte og ikke omvendt.

Sandheden er at Conte har praktiseret mange forskellige formationer i sit virke som professionel fodboldtræner. Som nævnt ovenfor virker det oplagt at pege på især tre formationer, nemlig 4-2-4 (som han praktiserede i sin tid i Bari), 3-4-2-1 (som han praktiserede i Chelsea) og 3-5-2 (som han gjorde brug af med landsholdet og nu hos Inter).

Og igen: At reducere ovenstående til "talkombinationer" er at forklejne de væsentlige nuancer som udgør forskellene mellem de tre måder at spille på. Der er åbenlyse forskelle mellem 4-2-4 og de andre to systemer, så jeg vil nøjes med at udpege et par væsentlige forskelle mellem 3-4-2-1 og 3-5-2.

Det er selvfølgelig rigtigt at de 3 bagerste har meget ens roller i de to systemer. Men at midtbanen i henholdsvis systemet i Chelsea og i Inter skulle være ens er jeg slet ikke enig i. For det første havde systemet i Chelsea to regista-agtige positioner (Matic og Kante) hvis roller mest af alt var at fordele spillet og udgøre sikkerhedsnet i restforsvaret. Det offensive var dermed overladt til de tre forreste spillere samt de to WBs. Her spillede især de to offensive midtbanepladser som vel bedst betegnes som en slags hybridpositioner mellem wings og trequartistaer (Pedro og Hazard) vigtige roller. I systemet kunne de både søge ind i banen samt ud på fløjen. Når de søgte ind i banen skulle WBs samtidig sørge for at skyde frem, og når de søgte bredt, kunne de to WBs ligeledes søge ind centralt. Costas rolle minder meget om Lukakus i Inter, så der er der ikke de store forskelle vil jeg mene.

Systemet i Inter har én regista (Brozovic). Foran ham ligger en dynamo/to-vejs-midtbanespiller (Barella) samt en trequartista-type med et udgangspunkt (ofte) i venstre side. Samtidig er der to angribere som begge har til rolle at søge tilbage i banen for at modtage bolden med ryggen til mål, andre gange søge bredt for at få skabt plads til enten dem selv eller en fremadstormene midtbanespiller og endelig også udgøre en trussel som dybdeløbere. Grundet det faktum at der er to angribere, ses det meget sjældent at de to WBs søger ind centralt.

Dét udgør i min optik (nogle af de) væsentlige forskelle mellem de to systemer, og derfor synes jeg det er lodret forkert at kalde Conte en one-trick-pony.

For the record, skriver jeg bestemt ikke dette som en kritik.
For the record vil jeg til hver en tid mene at det er en kritik af en toptræner at påstå at han kun har én måde at spille på. Samtidig vil jeg til enhver tid påstå at en træner som kun har én måde at spille på aldrig nogensinde vil kunne gøre sig gældende over en længere periode i den elitære del af den professionelle fodboldverden.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Det med positioner kontra dynamik er du sød at uddybe. Giver INGEN mening.


I så fald spiller du jo så sandlig min tid.

Jeg troede i øvrigt at du havde et ban.
Det er et godt indlæg Interforlivet, hvor vi deler de samme tanker. Conte er ikke så taktisk fastlåst som nogle gør ham til at være.
Det skal man ikke mere end rund regnet 47 timer tilbage for at opdage. Der skiftede han over 90 minutter fra en 3-5-2 til en 3-4-1-2 til en 4-2-1-3.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
FD og I4L:

En af Eriksens kreative spidskompetencer, som vi skrev om her forleden.

Candreva udtaler nemlig følgende:

- Han ser tingene før andre og på en anderledes måde.


(https://www.bold.dk/fodbold/nyheder/inter-floej-eriksen-ser-tingene-foer-alle-andre/)
Flotte Antonio fyrer da et par fine floskler af - men ikke destomindre er det det, vi alle går og håber og tror på!

Jeg tror dog, at der lige går et par kampe endnu.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Annonce