Nå, første spørgsmål først.
Hvornår og hvorfor?Jeg blev Interista i sommeren 1998. Jeg var - og er - kæmpe Roberto Baggio fan og da han og resten af klubben var på træningslejr i nærheden af den campingplads, min familie og jeg var på, skulle jeg da benytte mig af muligheden for at se den gode Roberto live. Inter mødte et kombineret lokalt amatørhold, der fik ørerne godt og grundigt i maskinen. Baggio kom ind i starten af anden halvleg og bankede straks et mål op i krydset fra omkring midtercirklen.
Fansene solgte det dog for mig. På den ene side - hvor jeg sad - sad turisterne og de lokale. På den anden side var der mindst tusind Interfans, med fyrværkeri, flag og hele molevitten. Det var min første virkelige fodboldoplevelse (hooliganisme gjorde det umuligt for familier at tage på stadion i Holland i ´90´erne. Jeg var solgt. Så kombinationen af de passionerede fans, den første virkelige fodboldoplevelse og selvfølgelig Roby gjorde, at jeg blev fan.
Din bedste el værste live oplevelse med InterMin bedste oplevelse er velsagtens den samme, som I også har; at se Zanetti løfte CL-pokalen. Alt i den sæson var fantastisk - men jeg må s´gu indrømme, at jeg tudbrølede da Capitano løftede pokalen i vejret. I nyere tid står comebacket mod Milan også temmelig klart.
Min værste oplevelse er sæson 12/13, hvor vi vandt fem kampe i foråret og spillede ad helvede til. At gå fra at vinde CL til at ende som nier i Serie A på tre sæsoner, er noget jeg stadigvæk har svært ved at forstå.
Min bedste XI... kom jeg jo egentlig med for ikke så længe siden:
https://www.bold.dk/fodbold/nyheder/tryllebundet-af-baggio-paa-campingferie/Den står jeg egentlig meget ved. Materazzi, D´Ambrosio, Cambiasso, Brozovic og Bergomi kunne også godt have sneget sig på af forskellige årsager.
Min værste XISom jeg har oplevet og som spillede mere end bare en håndfuld kampe:
(4-3-3) Sebastien Frey*; Nagatomo, Nelson Rivas, Vidic, Pereira**; Kuzmanovic, Guarín, Hernanes; Mancini, Podolski, Quaresma
Ja ja, spillere som Farinos, Coco, Muntari, Obi, Suazo, Schelotto, Melo, Juan Jesus, Dodô, Lamouchi, etc., etc., et-fucking-cetera kunne sagtens have sneget sig på.
Hvor har der været meget skrammel...
*Frey var en udmærket målmand, men vi har fanme været heldige med vores målmænd igennem tiderne - Frey er ikke den værste, så meget som han er den mindst gode (af de faste keepere). Padelli er for eksempel en klart værre målmand - men dersom han er reserve, føles det lidt kavt at smække ham på sådan et hold.
**Jonatan var fucking tæt på, men da han spillede sig op i løbet af Interkarrieren, går den her til den uduelige uruguayaner.